Flere fængselsbetjente for første gang i 13 år
2.2.2026 10:04:06 CET | Fængselsforbundet | Pressemeddelelse
Antallet af fængselsbetjente steget. Der er også fremgang blandt værkmestre og transportbetjente.

Efter 13 år i træk med personalenedgang i fængslerne sker der nu endelig noget nyt: Der blev i 2025 ansat flere fængselsbetjente, end der stoppede. I alt 10 betjente.
Hvor der i 2024 i gennemsnit var 1.859 betjente, var tallet i 2025 1.869.
På samme måde er der sorte tal i statistikken, når man kigger på værkmestre og transportbetjente. Der er 9 flere værkmestre og 25 flere transportbetjente i forhold til sidste år.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen hilser udviklingen velkommen: ”Selvom det er en lille stigning, er det godt at se, at vi faktisk har modtaget flere kollegaer, end dem vi sagde farvel til. Det har været et langt sejt træk med pres på det politiske system for at komme hertil. Nu er det endelig lykkedes at vende udviklingen.”
Han understreger dog, at der skal meget mere til, før personalekrisen er løst.
”Personalesituationen har stabiliseret sig med knap 1.900 betjente. Sådan har det været i fire år i træk. Det er langt under det tal, som det burde være. Det er også langt under det tal, som man ønsker fra politisk side.”
Politikerne har stillet i udsigt i flerårsaftalen, at der nu skulle være 2.300 fængselsbetjente. Fængslerne ligger 400 under det tal.
God start på året
2026 er heldigvis startet med et godt optag på skolerne med 85 elever herunder 62 fængselsbetjente, 12 transportbetjente og 11 værkmestre.
”Det er meget positivt,” siger forbundsformanden. ”Og det må selvfølgelig gerne fortsætte.”
Justitsminister Peter Hummelgaard er også glad for nyheden om fyldte skoler.
”Det ser ud til, at de mange tiltag vi har iværksat for at tiltrække flere uniformerede medarbejdere til Danmarks Fængsler, bærer frugt. I de seneste år har vi investeret massivt i vores fængsler og arresthuse, blandt andet ved at gennemføre et historisk lønløft og indføre fuld løn under uddannelsen,” siger Peter Hummelgaard.
Ministeren peger også på, at der med strafreformen er afsat over en milliard kroner de næste fem år til at sikre mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår.
Strafreformen indeholder planer om 2.000 ekstra pladser. Det er 50 procent flere end i dag. Kapaciteten i fængsler og arresthuse skal øges fra 4.000 til over 6.000 pladser.
Af Søren Gregersen
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsbetjent Karsten Pedersen blev ramt af PTSD11.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
”Jeg føler mig som en soldat, der blev sendt på slagmarken uden hjelm og vest. Og når jeg blev ramt, skulle jeg selv sætte plaster på”
PTSD-konference i dag på Christiansborg11.12.2025 06:00:00 CET | Aktuelt
Fængselsforbundet, Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F arrangerer i dag konference på Christiansborg, som belyser problemstillingen ved at arbejde i et højrisikojob.
Voldsomme magtanvendelser presser kollegaerne på Ellebæk Fængsel8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Underbemandingen i Udlændingecenter Ellebæk sætter magtanvendelserne på spidsen. Tillidsrepræsentanten er bange for, at flere kollegaer snart knækker.
Horserød Fængsel er i knæ3.12.2025 09:18:33 CET | Nyhed
Bemandingssituationen i Horserød Fængsel er nu så kritisk, at både relationsarbejde, sikkerhed og den generelle drift er i fare.
35 millioner kroner til Fængselsforbundets medlemmer2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet og Danmarks Fængsler har i dag aftalt fordelingen af 35 milllioner kroner til det uniformerede personale i fængslerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum