Det danske banelandshold hyldes som ver-densmestre i 4000 meter holdforfølgelsesløb den 25. oktober på Københavns Rådhus
24.10.2023 08:11:03 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Ved en kraftpræstation i august vandt det danske herrelandshold VM-guld i banecykling. Den 25. oktober fejres de på Københavns Rådhus. Pressen er velkommen.
Tredje gang var lykkens gang, da det danske cykelhold besejrede Italien med lidt over 2 sekunder i finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb ved VM i banecykling. For to år siden tog Italien guldet foran Danmark ved OL i Tokyo, og ved VM i 2022 fik Italien sølv og Danmark bronze.
Onsdag den 25. oktober bliver de nyslåede verdensmestre fejret på Københavns Rådhus med taler, reception og rådhuspandekager. Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen ser frem til at fejre guldherrerne:
”Et kæmpe tillykke til cykelherrerne med VM-sejren! Efter et par år, hvor de har måttet se sig slået på målstregen af italienerne, er det fantastisk, at landsholdet nu har taget revanche. Det kan vi i dén grad være stolte af i Danmark. Jeg glæder mig til at fejre verdens bedste cykelryttere i verdens bedste cykelhovedstad”, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Guldholdet består af Rasmus Lund, Carl-Frederik Bévort, Niklas Larsen og Lasse Norman Leth med Frederik Rodenberg som reserve.
Receptionen på rådhuset foregår i Magistratsalen og er bl.a. for guldvinderne og deres familier, repræsentanter fra Danmarks Cykle Union samt Borgerrepræsentationen.
Tid og sted
Onsdag den 25. oktober klokken 16-16.30 i Magistratsalen, Københavns Rådhus.
Pressetilmelding
Pressen bedes tilmelde sig arrangementet. For tilmelding eller yderligere information kontakt: pressekonsulent Sofie Rønde Mathiesen, s43w@kk.dk tlf. 2137 4845.
Tilmelding senest onsdag d. 25. oktober kl. 11.
Mødetid for pressen senest 15.45 ved hovedindgangen. Medbring pressekort.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum