Byttemarked på Næstved Bibliotek
24.10.2023 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Lørdag den 18. november kl. 10.00-13.00 bliver der igen afholdt byttemarked på Næstved Bibliotek i Salen på 1. sal, hvor du kan bytte dig til ”nyt”. Vi kan ikke love dig, hvad du kan finde, men vi kan love dig, at det bliver hyggeligt. Og du får mulighed for at finde mange fine genbrugsting.

Måske tænker du, hvad er et byttemarked - og hvordan foregår det? Byttemarked er en gratis og miljøvenlig begivenhed, hvor du gratis kan bytte til ”nyt”, og, hvor du kan være med til at gavne miljøet ved at udnytte de ressourcer, vi er omgivet af i hverdagen.
Giv, hvad du har – tag, hvad du kan bruge
Din ”adgangsbillet” for at deltage er, at du selv medbringer en pose (eller mere) med ting og tøj, der stadig er i fin stand og som har en værdi for andre. Derfor hører tøj med pletter/huller, køkkenting, der mangler en dims og udtrådte sko, ikke til på vores byttemarked, det skal du aflevere til storskrald.
Du skal selv fordele dine medbragte ting, og placere dem i de rette kategorier. Har du brug for hjælp, så spørg endelig en af de frivillige. Derefter kan du gå på opdagelse på byttemarkedet og gratis tage de ting med hjem, som andre byttere har medbragt. Det kan være godt at mærke efter og tænke: ”tager jeg det, fordi det er gratis, eller fordi det er noget, jeg rent faktisk kan bruge”, siger Cecilie, som står bag, de nu 3-4 årlige byttemarkeder på Næstved Bibliotek, og gruppen Byttemarked NÆSTVED, sydsjælland og øerne.
Du kan medbringe ALT
Så længe det er brugbart for andre, er det kun fantasien, der sætter grænser. Medbring f.eks. julepynt, nytårsting og dekorationsting, nu vi nærmer os december. Derudover vil de almindelige kategorier som babyudstyr, legetøj, spil, tøj, sko, nips, køkkenting, boligting, småt tidssvarende elektronik, smykker, makeup/cremer, der er i orden, små møbler fx børnestole, potteplanter og frugt fra haven mm. også kunne medbringes.
Den eneste begrænsning er, at det skal være ting, du kan bære hjem i poser. f.eks. en stor pose med lynlås/blå Ikea pose. Derfor modtager vi ikke store møbler og gamle TV og elektronik, som i stedet for skal afleveres på en genbrugsstation. Find ting til din egen husstand og evt. et par gaver. Som udgangspunkt kan du tage alt det, du og din husstand, kan bruge. Det er altid et skøn, og i sidste ende er det arrangøren, der sætter en grænse, hvis enkelte tager rigtig meget. Du må tage til din egen husstand og evt. et par ting til gaver, men tingene fra byttemarkedet, er IKKE til videre salg, og hamstring accepteres ikke. Medbring f.eks. en stor pose med lynlås – når den er fyldt, så har du sikkert fået nok med hjem.
Ekstra hænder er velkomne
Byttemarkedet er drevet af frivillige i samarbejde med Næstved Bibliotek. Der kan altid bruges ekstra hænder til at byde velkommen, holde orden og rydde op på selve dagen. Læs mere på Facebook i gruppen: Byttemarked NÆSTVED, sydsjælland og øerne og på byttemarked.nu
Byttemarkedet på Næstved Bibliotek afholdes lørdag den 18. november fra kl. 10.00-13.00 i Salen på Næstved Bibliotek (er på 1. sal, men der er elevator). Og det, der bliver i overskud, bliver afhentet af Blå Kors.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den Litterære Cocktail går i hundene sammen med Tom Kristensen26.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. februar kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar i samarbejde med Næstved Bibliotek til endnu et sanseligt og stemningsfuldt litteraturarrangement. Denne gang med fokus på den legendariske danske forfatter Tom Kristensen.
Fastelavnsfest på Korskilde Bibliotek24.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 14. februar fejrer Korskilde Bibliotek fastelavn. Det foregår kl. 11.00-12.30, og alle børn og deres forældre er velkomne.
Vinterferie i børnebiblioteket23.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I skolernes vinterferie i uge 7 inviterer Næstved Bibliotek børnene indenfor til en række arrangementer, der har tegninger og tegneserier som omdrejningspunkt.
Lørdags-højtlæsning for voksne på Næstved Bibliotek23.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Højtlæsning er ikke kun for børn! Der sker noget særligt når vi sætter farten ned, sætter mobilen på lydløs og fordyber os i en fortælling - og det kan man nu også som voksen på Næstved Bibliotek lørdag d. 7. februar kl. 11:00 - 11:30.
Fastelavnsfest for de mindste på Fensmark Bibliotek22.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro, holder Fensmark Bibliotek stor Fastelavnsfest for de 0-6 årige. Det sker lørdag d. 14. februar kl. 10:00 - 11:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
