Børnevalg 2026
4.3.2026 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Til Børnevalget kan børnene stemme på deres favorit blandt kendte figurer fra børnelitteraturen. Det foregår på alle biblioteker i Næstved Kommune i perioden 10. marts til 24. marts.

Det er ikke kun de voksne, der skal til valg. Børnevalget 2026 løber af stablen i perioden tirsdag den 10. marts til tirsdag den 24. marts kl. 12.00. Børnevalget handler om at skabe demokratisk dannelse, og det starter med de helt små. Børnevalget er en fantastisk måde at forklare for de mindste, hvad et valg drejer sig om.
Kandidater fra kendte børnebøger
I et børnevalg er det oplagt at bruge figurer, børnene kender fra de bøger, de læser. På www.børnevalg.dk vil årets kandidater blive præsenteret fra den 10. marts. Samtidig åbner børnebibliotekerne for, at børnene kan møde op og afgive deres stemme på favoritfiguren på en stemmeseddel. Børnevalget henvender sig til børn i alderen 4 til 12 år.
Der vil foregå mange sjove ting på bibliotekerne i forbindelse med valget, herunder:
• Udstillinger med kandidaterne
• Lav din egen valgplakat
• Quiz for store og små
En landsdækkende succes
Børnevalget, som har eksisteret siden 2019, er arrangeret af Ballerup Bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med landets øvrige biblioteker.
Børnevalget læner sig op ad de samme præmisser for valget som for de voksne, og børnene får en stemmeseddel med de børnelitterære kandidater, som er præsenteret ved flotte valgplakater og slogans. Som ved andre valg skal de små mennesker efter grundig overvejelse ind i stemmeboksen og afgive deres stemme. Valget bliver afgjort ved flertalsvalg akkurat som ved andre valg.
Børnevalget foregår på Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø, Korskilde og Næstved Bibliotek i perioden tirsdag den 10. marts til tirsdag den 24. marts kl. 12.00.
Nøgleord
Kontakter
Lars MånssonBibliotekar
Tlf:5588 4135laman@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den litterære cocktail – James Bond og Martini9.4.2026 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. april kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek og Høghs Cocktailbar til et sanseligt arrangement, der blander litteratur og cocktails.
Der er håb endnu – foredrag med Anders Kofoed7.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Biolog Anders Kofoed fortæller om bæredygtighed, verdensmål og klima i børnehøjde, når han besøger Næstved Bibliotek torsdag den 23. april kl. 17.00-18.00.
Foredrag med Nikolaj Kirk1.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eventyrer, kok, forfatter og tv-vært Nikolaj Kirk besøger Næstved Bibliotek med foredraget Fødevarekvalitet og bæredygtighed. Det sker tirsdag den 21. april kl. 19.00-21.00.
Frihed, tid og bæredygtighed - Tømrerlusens vej ud af hamsterhjulet1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dennis Nielsen, også kendt som Tømrerlusen, besøger Næstved Bibliotek mandag d. 20. april kl. 19:00 - 21:00. Her fortæller han om, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, uden at miste livskvalitet.
UGE17: Bibliotekernes verdensmålsuge31.3.2026 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek byder indenfor til både børn og voksne i uge 17, når Danmarks biblioteker sætter fokus på FN’s 17 verdensmål. Der er planlagt en hel uge fyldt med spændende aktiviteter, foredrag og workshops.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum