Giftige bomber? Tonsvis af våben fra 2. verdenskrig ligger under havet og forurener muligvis dyre- og planteliv

Da tyskerne i maj 1945 endelig overgav sig, stod de allierede tilbage med et stort problem. Overalt i de lande, der havde været besat af nazisterne, lå tonsvis af våben, bomber og andet tysk krigsmateriel tilbage. Hvad skulle der ske med alle de våben?

De allierede besluttede, at Tyskland skulle demilitariseres. Ingen lande måtte overtage de tyske våben, for det ville jo kræve, at Tyskland fortsat skulle levere reservedele og ammunition dertil. Den tyske krigsindustri skulle fjernes helt. Det blev derfor besluttet at stort set alt tysk krigsmateriel skulle destrueres. 

En kæmpe opgave. 

Alene i Danmark havde omkring 300.000 tyske tropper været udstationeret, og ved krigens slutning efterlod tropperne 450.000 tons våben og militær udrustning.

Dengang tænkte man, at den mest effektive måde at skaffe sig af med så store mængder var at dumpe store dele af det i havet - og et af de steder, hvor man gjorde det, var i Aarhusbugten.

I koraldybet - omkring 10 kilometer fra Aarhus Domkirke - blev mellem 17.000 og 45.000 tons våben, ammunition og bomber dumpet i løbet af 1945. 

Det er de våben, som seniorforsker Hans Sanderson fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, nu skal til at undersøge. Han har nemlig en mistanke om, at de forurener plante- og dyrelivet i bugten.

- Vi ved fra lignende tyske undersøgelser, at TNT og andre giftige stoffer siver ud fra våbnene og bliver optaget i plante- og dyreliv. I Østersøen har man fundet fisk og muslinger med TNT i kødet, siger han og fortsætter:

- Det er bekymrende, at TNT bliver akkumuleret i fødekæden. Det er ikke blot skidt for dyrelivet, men også for os mennesker, som spiser fiskene. TNT er nemlig kræftfremkaldende. Vi vil derfor undersøge, om vi også skal være bekymrede her i Danmark. 

KORALDYBET I AARHUSBUGTEN

Koraldybet ligger mellem Egå ved Aarhus og Skødshoved på Mols. Fordybningen er flere steder mere end 20 meter dyb, mens resten af bugten sjældent stikker dybere end 10 meter. Området ligger omkring 10 kilometer fra Aarhus - og det var derfor et oplagt sted at dumpe de store mængder tysk krigsmateriel efter krigen. Efter dumpningen blev området forbudt at fiske, dykke og færdes unødigt i. I et par årtier lå våben og ammunition på bunden i ro og fred, men i 1960’erne kom det økonomiske opsving og behovet for elektricitet i Aarhus voksede. Det blev derfor besluttet at bygge Studstrupværket i Aarhusbugten på den anden side af koraldybet. Problemet var blot, at de store skibe, der skulle fragte kul til værket, stak dybt når de var fuldt lastede. Og de skulle sejle lige hen over de gamle bomber og miner. Fra 1960’erne og frem til begyndelsen af 1970’erne ryddede forsvaret i samarbejde med nogle tyske virksomheder derfor en sejlrende i dybet for at de store skibe kunne komme frem til Studstrupværket. I dag er der stadig forbud mod at fiske, dykke og sejle i området, for der ligger stadig mellem 17.000 og 45.000 tons våben og ammunition dernede.

Tyskerne har besluttet at rydde op i havet

Langs den tyske Østersøkyst blev der, ligesom i Danmark, dumpet store mængder våben og ammunition i havet efter krigen. Men i modsætning til os har tyskerne gennem flere undersøgelser dokumenteret, at våbnene forurener havmiljøet i Østersøen.

Det forklarer Hans Sanderson.

- I Tyskland er man længst fremme i forhold til det her. Der ligger 1,6 millioner tons konventionelle våben i den tyske del af Østersøen. Enorme mængder, siger han og fortsætter:

- Tyskerne har derfor påbegyndt et stort projekt, hvor de arbejder på at finde ud af, hvordan man kan hente den gamle ammunition op og destruere den. De er ved at bygge en platform til at sejle ud, hive våbnene op og brænde dem af.

Spørgsmålet er, om vi i Danmark bør gøre det samme, forklarer han.

- Det er ikke sikkert, at våben og ammunition på de danske dumpingsites forurener i samme grad, som de tyske. Det kan være, våbnene ligger dybere begravet i havbunden eller at strømforhold og iltforhold gør, at skallerne ikke er korroderede og begyndt at lække. Vi ved det simpelthen ikke.

Gratis hjælp fra tyskerne

I sidste uge sejlede en gruppe tyske forskere fra GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research i Kiel ud til koraldybet i Aarhusbugten for at tage prøver af havbunden og vandet omkring våbendepotet. 

Forskningsgruppen, som også står bag prøvetagningerne i Tyskland, gjorde det endda ganske gratis. 

Ifølge Aarhus Kommune har tyskerne nemlig en forskningsmæssig interesse i resultaterne. De håber på, at de danske data kan hjælpe i en kommende ansøgning om EU-finansiering til et stort forskningsprojekt. 

Hvis pengene bliver hevet hjem, er planen, at Aarhusbugten bliver pilotområde i projektet, som bliver et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Geomar i Tyskland.

Lige nu er prøverne på vej tilbage til Tyskland, hvor de omhyggeligt bliver registreret og undersøgt. Planen er, at resultaterne i løbet af de kommende uger vil blive sendt til Aarhus Universitet, hvor Hans Sanderson vil kigge nærmere på dem.

- Planen er, at jeg skal lave en risikovurdering baseret på de data, som vi får ind fra prøverne. Ud fra dem vil jeg kunne vurdere, hvor sandsynligt det er, at våbnene forurener havmiljøet, siger han og fortsætter:

- Hvis det viser sig, at der er forurening i vandet og havbunden, må vi undersøge nærmere, om eksempelvis fisk og skaldyr har giftstoffer i sig, ligesom i Tyskland.

ØGET FOKUS PÅ HAVMILJØET I AARHUS KOMMUNE

I budgetforliget for 2023 besluttede byrådet i Aarhus Kommune, at der skulle udarbejdes en genoprettelsesplan for Aarhusbugten. I den forbindelse skal der laves en undersøgelse, som skal dokumentere tilstanden i bugten og komme med forslag til, hvordan dyre- og plantelivet kan forbedres. Desuden vil byrådet gerne vide, om den dumpede ammunition giver miljømæssige udfordringer. Kommunen har derfor bedt Hans Sanderson fra Aarhus Universitet om at undersøge det. I dag er der stadig forbud mod at fiske, dykke og sejle i området, for der ligger stadig mellem 17.000 og 45.000 tons våben og ammunition dernede. Kilde: Bettina Lerche, Biolog, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune

Har tidligere lavet undersøgelser ved Bornholm

Foruden ammunition, håndvåben, bomber og miner, blev der også dumpet store mængder kemiske våben i havet ud for Danmark efter 2. verdenskrig. Det skete ud for Bornholms kyst. 

I modsætning til de konventionelle våben, er miljøeffekten af de kemiske blevet undersøgt nøje. 

Siden 2006 har Hans Sanderson lavet en række undersøgelser af netop det. Her var konklusionen, at de kemiske våben ikke så ud til at have en alvorlig miljøpåvirkning, men at man skulle undgå at kaste anker i området for ikke at ramme de gamle beholdere på bunden og hvirvle giftige kemikalier op.

I det hele taget har fokus indtil nu primært været på de kemiske våben i Østersøen - de er nemlig også blevet dumpet andre steder end ved Bornholm. Men det ser ud til at ændre sig nu.

D. 29. september var Miljøminister Magnus Heunicke i Litauen, hvor han sammen med ministre fra de andre østersølande underskrev en erklæring om, at ammunitionen på havbunden skal kortlægges, undersøges og miljøvurderes.