IDA lægger nu hus til ny bankfilial til 155.000 medlemmer
Som en nyskabelse for fagforeninger i Danmark, så har Ingeniørforeningen, IDA indgået en aftale med Lån & Spar Bank om at åbne en fysisk bankfilial i IDAs kontorlokaler med foreløbig 12 medarbejdere, som betjener medlemmerne online. Det er allerede sket, og den tager sig udelukkende af foreningens 155.000 medlemmer, som IDA løbende anbefaler at skifte til Lån & Spar Bank.
”Vores medlemmer har sagt til os, at de generelt ikke stoler på banker. De savner derfor en troværdig mægler, som allerede har forhandlet den rigtige pris og de rigtige vilkår for dem. Derfor har vi sikret en fast pris, og at bankfilialens medarbejdere ikke får bonus på mersalg. Vi har allerede erfaringen fra forsikring, hvor foreløbig 105.000 af vores medlemmer har skiftet til IDA Forsikring,” siger IDAs formand Laura Klitgaard.
De foreløbige resultater med bankfilialen er mere end lovende, da IDA siden maj 2023 har haft filialen åben i ”soft launch”. Foreløbig har flere end 500 medlemmer valgt at skifte bank og tilfredsheden med både at få tilbudt forsikring og bank via IDA er tårnhøj. Derfor er det for IDA et realistisk mål, at 50.000 medlemmer skifter til Lån & Spar Bank over de næste syv år.
”For IDA er det væsentligt at udvikle vores rådgivning 360 grader rundt om medlemmernes liv. Vi er allerede erfarne i faglig rådgivning som for eksempel jura, kompetencer og karriere til at understøtte medlemmernes arbejdsliv og vi har nu udviklet et nyt økonomisk tilbud udover forsikring, som giver medlemmerne fordele i deres privatliv,” siger Laura Klitgaard.
Kontakter
Afdelingschef i IDA, Søren Lauridsen, tlf. 30 63 77 23 / e-mail: sla@ida.dk
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Manglen på ingeniører vil stige med ny reform19.12.2024 16:35:06 CET | Pressemeddelelse
Trods tiltrængte og positive justeringer på STEM-uddannelserne vil den endelige universitetsreform fortsat forværre erhvervslivets muligheder for at rekruttere ingeniører de kommende mange år.
Beredskab er kun moderat gearet til nedbrud18.12.2024 17:15:16 CET | Pressemeddelelse
Der er plads til forbedring, især når det kommer til kommunikation og koordinering i forbindelse med nedbrud i samfundets kritiske infrastruktur.
Danmark præget af middelmådig modstandskraft10.12.2024 06:17:39 CET | Pressemeddelelse
Modstandskraften i Danmarks kritiske infrastruktur får lunkne karakterer fra fagfolk
Seniorerne må holde for, når det offentlige fyrer medarbejdere6.12.2024 11:23:08 CET | Pressemeddelelse
Offentligt ansatte ingeniører, der er 55 år eller ældre, er markant overrepræsenterede i afskedigelsessager. Det lugter langt væk af aldersdiskrimination, mener IDA.
IDA bliver partner i dansk AI-sprogmodel6.12.2024 06:17:00 CET | Pressemeddelelse
Som den første danske fagforening melder Ingeniørforeningen sig ind i Dansk Sprogmodel Konsortium for at bidrage til en transparent og etisk ansvarlig AI-model.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum