Ingeniørforeningen, IDA

Danskerne er positive over for AI i sundheds- og ældreplejen

4.3.2026 06:00:00 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Del

Over halvdelen af danskerne ser positivt på at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen, hvor AI kan bidrage til at opspore sygdomme og styrke kvaliteten i pleje og behandling, viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.

”Det er en rigtig god nyhed, at et flertal af danskerne bakker op om brugen af sundhedsteknologi og kunstig intelligens i ældre- og sundhedsplejen," siger Laura Klitgaard, formand for IDA.
”Det er en rigtig god nyhed, at et flertal af danskerne bakker op om brugen af sundhedsteknologi og kunstig intelligens i ældre- og sundhedsplejen," siger Laura Klitgaard, formand for IDA. Foto: IDA

Brugen af kunstig intelligens (AI) er i hastig udvikling på tværs af sektorer og har et stort potentiale til at forandre og understøtte sundheds- og ældreplejen. AI kan analysere store mængder data, identificere sygdomsmønstre hos den enkelte patient og hjælpe lægen og sygeplejersken i dagligdagen.

Og danskerne tager godt imod de mange potentialer, som teknologien rummer.

Ifølge en ny befolkningsundersøgelse, som IDA har lavet, ser 6 ud af 10 af danskerne AI som en mulighed for at styrke kvaliteten i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

”Det er en rigtig god nyhed, at et flertal af danskerne bakker op om brugen af sundhedsteknologi og kunstig intelligens i ældre- og sundhedsplejen. Det giver et klart mandat til at tage teknologien i brug og udbrede løsninger, der kan styrke kvaliteten og aflaste et sundhedsvæsen i stor forandring,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Danskerne ser store muligheder i brugen af AI, men bekymrer sig samtidig om datasikkerhed og risikoen for fejldiagnoser, og alligevel er opbakningen til teknologiens potentiale markant. 38 procent af de adspurgte mener nemlig, at det bør være en rettighed at få sine sundhedsdata analyseret med AI.

Men håndteringen af danskernes sundhedsdata skal ske forsvarligt og udvikling af de teknologiske løsninger skal ske i tæt samarbejde patienter, personale og ingeniører, siger Laura Klitgaard, formand for IDA:

”Datasikkerhed er central for danskernes villighed til at bruge mere kunstig intelligens, og derfor er det afgørende, at danskernes sundhedsdata behandles forsvarligt og sikkert. Lige så vigtigt er det at sundhedsteknologi udvikles og implementeres i samspil mellem praktikere, ingeniører og borgere. Når sikkerheden, brugerinddragelsen og kvaliteten er på plads, er danskerne klar til at tage teknologien endnu mere i brug, hvilket kommer hele fødekæden i sundheds- og ældreplejen til gavn,” siger hun.

Opsporing af sygdomme og støtte i diagnosticeringen

Befolkningsundersøgelsen viser også, at 57 % af danskerne ser kunstig intelligens som en ekstra sikkerhed, når den supplerer lægens og sygeplejerskens faglige vurdering. Og 58 % vurderer, at AI kan øge sandsynligheden for at forebygge forværring og opspore sygdomme.

Undersøgelsen tegner dermed et billede af, at danskerne på flere områder er positive over for de muligheder, kunstig intelligens rummer for sundheds- og ældreplejen.

Baggrund for analysen

IDA har fået udarbejdet befolkningsundersøgelsen for at få viden om, hvor danskerne står i forhold til brug af teknologi i sundhed og velfærd. I takt med at nye teknologiske løsninger vinder frem, er borgernes tillid, tryghed og villighed til at dele sundhedsdata afgørende for, at potentialet kan realiseres i praksis. 

Analysen bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen på 2.000 personer mellem 18-80 år.

Kontakter

Nicolai Kromann Pein, presserådgiver, mobilnr.: +45 2921 9758

Links

Om IDA

IDA er en fagforening med over 180.000 medlemmer, der er ingeniører, cand. scient’er og it-professionelle. Mange af vores medlemmer arbejder med sundheds- og velfærdsteknologier i det private og offentlige. IDA er også en stemme for vores medlemmer, som hver dag arbejder på at gøre sundhedsvæsenet og omsorg bedre for borgere og patienter i samspil med sundheds- og plejepersonalet gennem kloge teknologier.

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye