Millionregn i weekenden: Jylland har fået tre nye Lotto millionærer
Søndag morgen kan hele tre jyske Lotto spillere vågne op som nybagte millionærer. Førstepræmiepuljen på 8 millioner kroner løb en heldig nordjyde med, mens millionerne fra Millionærchancen sendes til Region Midtjylland.

Efterårsferien går så småt på hæld, men for en heldig nordjyde slutter den formentlig endnu bedre, end den startede. Der sidder nemlig en heldig Lotto spiller, som ved aftenens trækning ramte plet på samtlige syv vindertal, og altså nu kan se frem til, at der tikker 8 skattefrie millioner kroner ind på kontoen.
Den heldige dansker havde købt sin kupon online og kommer fra Frederikshavn Kommune.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Når man vinder et stort beløb hos os, står vores særlige rådgivere klar til at sikre, at man får en god start på det nye kapitel i tilværelsen som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Hele tre nyklækkede millionærer
Nordjyden er dog ikke den eneste dansker, der runder efterårsferien af med en stor pose penge til at forsøde tilværelsen.
For som sædvanligt blev der udtrukket to nye millionærer ved ekstratrækningen 'Millionærchancen'. Millionærchancen garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kr. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. Og aftenens to vindere af Millionærchancen har denne gang det til fælles, at de begge har været et smut forbi en af Danske Spils forhandlere for at købe en kupon:
- Den ene, nye millionær har købt sin kupon hos Vibyhuskiosk i Viby.
- Den anden vinder har købt sin kupon i Min Købmand i Hjerm.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men vi ønsker dem alle tre et kæmpestort tillykke.
Vindertal Lotto, uge 42:
5, 7, 14, 22, 24, 30, 35
Tillægstal Lotto, uge 42:
33
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fire heldige vindere deler 10 millioner i Lotto11.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fire heldige danskere blev millionærer lørdag aften - tre af dem ved det måske ikke endnu. Så det kan være en rigtigt god idé at tjek sin kupon en ekstra gang, hvis man har spillet Lotto i weekenden.
Vinder 10.000 om måneden de næste 10 år: ”Pengene rækker helt ind i pensionen”11.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mand fra Sydsjælland skraber Quick lod og vinder 1.200.000 kroner fordelt over de næste 10 år - lagde ud med at tage regningen til julefrokosten.
Dansker vinder ny kæmpegevinst fra Eurojackpot – her er kuponen købt10.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker vandt fredag aften en andenpræmie på 6.433.146 kr. i Eurojackpot. Gevinsten blev vundet på en kupon købt i Føtex i Odense SØ, og Danske Spil opfordrer alle til at tjekke deres kuponer.
Vinder million i Lotto: ”De skal pjattes væk!”9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ældre mand fra Svendborg Kommune vandt 1.000.000 kroner i Det Store Jule Lotto. Han vil bruge gevinsten på at gøre det ’meget sjovere’ at gå på pension.
Jokeren er løs igen: Gigantpræmie på vej til dansker8.1.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften udløste en trækning hos Danske Spil en præmie i Joker på over 22 millioner skattefri kroner til en heldig dansker bosiddende i Kastrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum