Vinder million i Lotto: ”De skal pjattes væk!”
En ældre mand fra Svendborg Kommune vandt 1.000.000 kroner i Det Store Jule Lotto. Han vil bruge gevinsten på at gøre det ’meget sjovere’ at gå på pension.

Man skal i forvejen være heldig, hvis man vinder en million i Lotto: Men det kræver altså ekstraordinært meget held, hvis man skal vinde en million i Lotto, når man næsten aldrig spiller med.
Men det var lige præcis, hvad en mand fra Svendborg Kommune havde for ganske nyligt: Ekstraordinært meget held. Han vandt nemlig en af de 25 millioner i Det Store Jule Lotto.
”Det er tæt på ufatteligt, at jeg har vundet. For det er meget sjældent, at jeg spiller Lotto. Jeg har ellers den filosofi, at når jeg ikke spiller, så vinder jeg hver gang – men så spillede jeg med op til jul, da der var den der ekstratrækning med de 25 milliongevinster,” fortæller manden.
”Jeg spillede med, og så glemte jeg alt om det. Men så kunne jeg se, at der var et opkald fra Danske Spil. Og så tjekkede jeg min konto hos Danske Spil, og så kunne jeg se, at der var ugler i mosen,” fortæller manden med et grin.
”Jeg tænkte, at det var uvirkeligt, og at det ikke kunne passe... Men det er helt perfekt, at jeg vinder, for jeg skal snart på pension. Så har man knoklet hele livet for at spare penge sammen, og så får man lige en million kroner oveni. Det gør det da meget sjovere,” siger han og understreger, at millionen hverken skal bruges på gæld eller opsparing:
”Nej, de skal bruges til at pjatte væk, for det andet har jeg styr på. Jeg skal snart på pension, og så vil min kone og jeg suse lidt rundt og gøre alt det, vi ikke har haft tid til, mens vi arbejdede. Vi kunne i forvejen gøre lidt, hvad der passede os, men nu kan vi sætte plusser på,” siger han.
Et af de steder, hvor manden vil sætte et stort plus, er på børnenes og børnebørnenes bankkonti.
”Vi giver vores børn et godt beløb, og vores børnebørn får også, så vi kan dele gevinsten med dem. De har endnu ikke fået at vide, at vi har vundet og min kone kan næsten ikke vente: Hun synes, at det er fantastisk, at hun kan give sine børn 100.000 kroner. Det bliver en god dag,” siger manden.
Og så griner han højt, før han med et glimt i øjet tilføjer:
”Så kan det jo være, at de opfører sig ordentligt og gør, hvad vi beder dem om de næste tre uger… Min kone og jeg skal på en ferie i løbet af foråret, og nu kan det da være, at det bliver lidt nemmere at få børnene til at passe vores hund, mens vi er væk.”
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionerne vælter ud i januar – Lotto deler 10 millioner ud til heldige danskere18.1.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil og Lotto sender igen millioner af kroner ud til danske vindere – senest til to heldige danskere, der hver kan se frem til 4.000.000 skattefrie kroner. Samtidig er der to ekstra vindere, som hver vinder 1.000.000
Vinder 1.000.000 i Lotto – har ikke fortalt det til konen17.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
En mand fra Sønderjylland har i disse dage en stor hemmelighed for sin kone: Han har ikke fortalt, at han har vundet 1.000.000 i Lotto – han vil nemlig vente og i stedet overraske hele familien på én gang.
Vinder små fem millioner i Vikinglotto: ”Nu kan jeg jo skifte toilettet i stedet for at rense det!”14.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En mand fra Lolland har stadig lidt svært ved at vænne sig til de muligheder, det giver ham at være blevet mangemillionær på Vikinglotto.
Jonas Vingegaard er historisk favorit til at vinde Giro d'Italia13.1.2026 15:57:48 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Danske Spils eksperter har der ikke før været en større, danske favorit i det italienske etapeløb. Der er hos Oddset hele 67% chance for, at Jonas Vingegaard vinder Giro d'Italia.
Fire heldige vindere deler 10 millioner i Lotto11.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fire heldige danskere blev millionærer lørdag aften - tre af dem ved det måske ikke endnu. Så det kan være en rigtigt god idé at tjek sin kupon en ekstra gang, hvis man har spillet Lotto i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum