For tidligt fødte kan få ko-råmælk i stedet for modermælkserstatning
Når børn fødes alt for tidligt, har moderen oftest ikke nok råmælk. Men spædbørnene har akut brug for den rette næring. Nu viser to nye studier, at råmælk fra køer kan bruges i stedet for modermælkserstatning.

Hvert år bliver 15 millioner børn født alt for tidligt. En million ender med ikke at overleve. I de små børns første levetid er den rette ernæring helt afgørende. Både for at barnet overlever, men også for, at organerne som for eksempel hjernen kan udvikle sig.
Det bedste for et for tidligt født barn er modermælk. Det ’booster’ immunforsvaret og giver barnet alle den nødvendige næring. Men oftest så vil moderen til et for tidligt født barn ikke kunne producere nok mælk lige efter fødslen.
”Råmælk indeholder antistoffer. For eksempel de såkaldte immunglobuliner, der hjælper med at præsentere kroppen for bakterier, så den kan genkende dem. Så faktorer i råmælk kan være afgørende for, at vi kan bekæmpe infektioner”
- Professor Per Torp Sangild.
Derfor er der brug for et supplement til modermælken. I dag bruger man modermælkserstatning, men det kan give barnet seriøse problemer med tarmene, for eksempel en betændelsestilstand, der kræver, at det lille barn får antibiotika.
Men nu kommer der muligvis et nyt alternativ på bordet. Forskere fra Københavns Universitet og 16 hospitaler i Danmark og Kina har nemlig fundet ud af, at for tidligt fødte børn kan få råmælk fra køer som supplement i stedet for modermælkserstatning. Samlet har forskerne undersøgt 572 for tidligt fødte børn.
”Det vi kan konkludere på baggrund af de to studier, er, at råmælk fra køer er et lovende supplement til for tidligt fødte babyer. På hospitalerne havde spædbørn, der fik råmælk fra køer, lignende helbredsresultater som spædbørn, der ikke fik tilskuddet. Men det er vigtigt at være påpasselig, ” siger professor Per Torp Sangild fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.
Efter et par uger fandt forskerne forhøjede aminosyre-niveauer hos de nyfødte babyer, der fik tilskud af råmælk fra køer. Aminosyrer er de grundlæggende byggesten i proteiner, som den nyfødte skal bruge for at opbygge kroppens væv – blandt andet muskler og nerver. Så de er nødvendige, men der skal heller ikke være for mange, så kan det blive giftigt for kroppen.
”Studierne tyder på, at råmælken fra køer er mest gavnligt i de to første uger af de for tidligt fødtes liv. Hvordan vi kan optimere råmælken fra køerne, så det gavner de for tidligt fødte, er noget vi skal undersøge nærmere,” siger Per Torp Sangild.
Råmælk kan booste immunforsvaret og beskytte mod bakterier
Inden for to dage går det for tidligt fødte barn fra at have nul til mange billioner bakterier i tarmen. Det er farligt, hvis de ikke samtidig udvikler deres immunforsvar til at forsvare dem mod bakterier.
Her er den første modermælk, råmælken, en stor hjælp. For forskning tyder nemlig på, at råmælk er smækfyldt med stoffer, der hjælper med at genkende bakterier og vira.
”Råmælk indeholder antistoffer. For eksempel de såkaldte immunglobuliner, der hjælper med at præsentere kroppen for bakterier, så den kan genkende dem. Så faktorer i råmælk kan være afgørende for, at vi kan bekæmpe infektioner,” siger Per Torp Sangild.
For tidligt fødte børn bliver født med et lavere niveau af immunglobuliner i deres blod, fordi de er født før, at alle immunglobulinerne er blevet overført i det tredje trimester af graviditeten. På det tidspunkt er de beskyttende lag i tarmene heller ikke fuldt ud udviklet.
”Teorien er så at faktorer i råmælken formår at kontrollere bakteriepopulationen, sådan at tarmen er beskyttet mod at udvikle inflammation. Det gælder ikke bare råmælk fra moderen, men også råmælk fra malkekvæg har mange af de samme komponenter i sig,” forklarer Per Torp Sangild.
10 år og over 50 studier på for tidligt fødte grise
Per Torp Sangild og hans kolleger har arbejdet med de to nye studier i fem år. Og selv før de kunne begynde at undersøge de for tidligt fødte spædbørn, udførte de over 50 studier på for tidligt fødte grise i de sidste 20 år.
"For tidligt fødte smågrise er meget afhængige af at få den rette mængde og type mælk, derfor kan vi bruge dem til at angive, hvordan man bedst kan anvende råmælk fra køer til spædbørn," siger Per Torp Sangild.
Næste skridt for forskerne er, at undersøge hvordan de kan ændre proteinindholdet i råmælk fra malkekøer for at gøre den endnu bedre til at hjælpe udviklingen af for tidligt fødte spædbørn.
"Vi drømmer om at udvikle forskellige råmælksprodukter, der kan anvendes sikkert og beskytte både for tidligt fødte spædbørn og andre patienter mod alvorlige infektioner og tarmsygdomme," konkluderer Peter Torp Sangild.
Du kan læse studierne her:
Kontakt
Per Torp Sangild
pts@sund.ku.dk
+4535332698
Journalist og pressekonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
P-piller kan forringe kvinders mentale trivsel2.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Adgang til p-piller i ungdomsårene er forbundet med øget risiko for depression senere i livet. Især kan kvinder, der er genetisk disponeret for psykisk sygdom, risikere at blive ramt af bivirkningen. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Psykologer: Derfor kan protester samle folk på tværs af politiske skel27.11.2025 09:18:05 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan mennesker med diametralt modsatte holdninger pludselig stå skulder ved skulder i protest? Det spørgsmål har et internationalt forskerhold undersøgt. Udgangspunktet er COVID-protesterne, som blev båret af tre samlende strategier.
Sådan bruger planter ingeniørprincipper til at trænge gennem hård jord27.11.2025 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med Københavns Universitet, Shanghai Jiao Tong University og University of Nottingham i spidsen har opdaget, hvordan planterødder er i stand til at trænge igennem hård og tæt jord ved hjælp af et velkendt ingeniørprincip. Opdagelsen kan få stor betydning for fremtidens afgrøder i en tid, hvor presset på landbrugsjorden stiger.
Forskere advarer: Klimaforandringer kan udvide levesteder for malariamyg27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis vi ikke begrænser klimaforandringerne, så risikerer vi, at malariamyg udbreder deres levesteder i Afrika betydeligt. Det vil udsætte mange hundrede millioner mennesker for en højere smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum