Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen
14.1.2026 08:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet

Et væksthus for nye virksomheder til hele landet
Med eliteforskningsinstitutioner, førende hospitaler, et startupmiljø i vækst og central placering i en af verdens mest attraktive byer, har Innovation District Copenhagen et kæmpe potentiale for at løse mange af samfundets udfordringer. Blandt andet indenfor sundhed, sikkerhed og klima. I september indgik regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet en politisk aftale om distriktet. Aftalen udstikker retningen for fysisk og organisatorisk udvikling af innovationsdistriktet. For at realisere visionen, danner en bred partnerkreds nu Innovation District Copenhagen foreningen. Her vil medlemmerne skabe fundamentet for at tiltrække kapital og talent og sammen skabe de bedste rammer for forskere, opfindere og iværksættere
”Den internationale konkurrence er benhård. Derfor er det helt afgørende, at forskning bliver omsat til innovation og nye virksomheder. Det skal vores banebrydende innovationsdistrikt være med til at sikre. Med det her samlede initiativ fra en meget bred partnerkreds skaber vi et stærkt fundament, som skubber København tættere på at blive centrum for nye idéer og løsninger. Det er et stort skridt mod at forløse potentialet for flere tusinde nye job og investeringer i milliardklassen”. Morten Bødskov, Erhvervsminister
Når forskning bliver til jobs, konkurrenceevne og sundhed
Der er ingen tvivl om, at forskningsbaserede virksomheder styrker jobskabelse og konkurrenceevneInnovation er for eksempel også afgørende for, at sundhedssektoren kan holde borgerne raske, og at samfundets infrastruktur og velfærdsservices hele tiden bliver bedre.
”Det er et vigtigt at gøre det nemmere og mere enkelt at omsætte viden til løsninger og at skabe gode rammer for tæt samarbejde mellem forskere, studerende, iværksættere og virksomheder. Nu har vi en ny stærk forening, vi har afsat frie innovationsmidler i flere år, og vi har fået solide anbefalinger fra Taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel at bygge videre på. Det skaber en solid baggrund for at gøre København til et af verdens førende innovationsdistrikter, der samler talent, idéer og investeringer”. Christina Egelund, Uddannelses- og forskningsminister
En attraktiv og kreativ bydel
Når distriktet skal udvikles, skal der både bygges nybyggeri, bevares eksisterende bygninger og skabes byrum og forbindelser, så det bliver et attraktivt sted at opholde sig. Når byrummet er attraktivt, er det simpelthen mere sandsynligt, at folk med gode idéer bumper ind i hinanden, og bliver kreative sammen.
”Jeg håber, at vi får skabt et levende bymiljø med nyt og gammelt byggeri med respekt for områdets DNA, attraktive grønne byrum og gode forbindelser, der binder byen bedre sammen for gående og cyklister. Byudviklingen skal sammen med de andre gode tiltag bidrage til, at vi får et attraktivt innovationsdistrikt, som kan tiltrække nogle af verdens bedste virksomheder og forskere og bl.a. føre til samarbejde med vores egne sundhedstilbud. Jeg glæder mig til at følge det videre arbejde”. Sisse Marie Welling, overborgmester, København
En pligt at skabe værdi for Danmark
Danmark har allerede internationale styrkepositioner inden for især life science og kvanteteknologi, men potentialet er større og kan kun indfries hvis vi bliver endnu bedre til at omsætte forskningen til forretning og værdi i samfundet. Forskningsverdenen bliver repræsenteret ved Københavns Professionshøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.
”Nogle af verdens mest værdifulde virksomheder udspringer af grundforskning. Derfor har vi, som et af Europas bedste universiteter, en særlig forpligtelse til at skabe værdi for Danmark – og resten af Europa. Det er en forpligtelse, vi allerede har taget på os, blandt andet ved at intensivere vores støtte til innovative forskere. Derfor hilser vi de mange nye partnere velkommen”. David Dreyer Lassen, rektor, Københavns Universitet
Stiftende medlemmer af Foreningen Innovation District Copenhagen
Den brede stifterkreds skal sikre koordinering på tværs af sektorer og organisationer, så der skabes de allerbedste vilkår for innovation og tværgående samarbejder. Medlemmerne er:
- BioInnovation Institute (BII)
- Bispebjerg Hospital
- Bygningsstyrelsen
- Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
- Danmarks Tekniske Universitet
- Erhvervsministeriet
- Industriens Fond
- Københavns Professionshøjskole
- Københavns Universitet
- Københavns Kommune
- LEO Fondet
- Lundbeckfonden
- Novo Nordisk A/S
- Novo Nordisk Fonden
- Rigshospitalet
- Symbion
- Uddannelses- og Forskningsministeriet
Om Innovation District Copenhagen
- 2 kvadratkilometer
- 5 forskningsinstitutioner
- 5 startup Communities
- 10 inkubator- og acceleratorprogrammer
- 500 innovative startup virksomheder
- 40,000+ forskere, studerende og ansatte
Nøgleord
Kontakter
Jes Andersen
Kommunikation og tiltrækning
Københavns Universitet
Innovation District Copenhagen
DIR 2360 1140
ja@innovationdistrictcopenhagen.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny rapport: Unge frygter drugging i nattelivet – men anmelder stort set aldrig4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge – især kvinder – frygter i stigende grad at blive drugget, og fænomenet er mere omfattende og nuanceret end hidtil antaget. Det viser en ny rapport fra Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet.
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Heste fløjter og synger, når de vrinsker23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.
Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps17.2.2026 10:59:19 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med nye brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.
Hvor fandt stenalderens første bønder egentlig deres planter? Nyt studie giver svar13.2.2026 10:05:51 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede maskinlærings- og klimamodeller har forskere vist, at forfædrene til afgrøder som hvede, byg og rug sandsynligvis var langt mindre udbredte i Mellemøsten for 12.000 år siden, end man hidtil har troet. Det kan betyde, at kultiveringen af de første planter og dermed landbruget opstod andre steder end hidtil antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum