Nye busstoppesteder til vækstområde syd for Odense
17.10.2023 12:50:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed
Vejdirektoratet bygger nye busstoppesteder ved Energivej syd for Odense, hvor et nyt industriområde skyder frem og skaber behov for bedre transportforhold.
Flere mennesker forventes at have behov for at tage bussen til Energivej nær erhvervsområdet ved Volderslev syd for Odense, hvor et nyt erhvervsområde er på vej. De skal have ordentlige forhold til at stige af og på bussen, og derfor bliver der nu opført to buslommer på Volderslevvej – en på begge sider af vejen.
Første spade bliver stukket i jorden mandag 23. oktober, og Vejdirektoratet forventer, at de nye busstoppesteder står klar til at tage imod de første passagerer op til jul.
”Det er typisk sådan med trafik, at med nye arbejdspladser følger også nye transportbehov, og det er derfor, at vi bygger de to buslommer på Volderslevvej. Vi bygger dem på forhånd, så de står klar, når en masse mennesker inden længe starter på arbejde i det nye erhvervsområder. Det er vi glade for at kunne bidrage til,” siger Ditte Bøgh Asaa, der er projektleder ved Vejdirektoratet.
Information til trafikanter
Arbejdet med at bygge buslommerne foregår ved, at arealet bliver ryddet for at gøre plads til det nødvendige jordarbejde, hvorefter der bliver udlagt asfalt og fortov, etableret fodgængerfelt, foretaget ændringer af lyssignalet og opsat busskur og cykelstativer.
Mens arbejdet står på, vil det have påvirkning på trafikken, hvor der kan opstå kødannelse i myldretiden. Begge kørebaner er åbne, og der er ikke planlagt spærringer. Der vil dog blive skiltet med nedsat hastighed.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
Fakta om projektet
Projektet udspringer af Infrastrukturplan 2035, hvor der er afsat 50 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til at skabe bedre busfremkommelighed i hele landet.
Entreprisen er udbudt under det dynamiske indkøbssystem LOK-FOR, hvor små og mellemstore entreprenørvirksomheder kan byde ind. Udbuddet blev vundet af CJ A/S.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Risiko for tæt trafik ved vinterferiens start2.2.2026 11:02:01 CET | Pressemeddelelse
Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra trafik på vejene den 6. februar. Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at holde øje med både trafikken og vejrudsigten og til at være opmærksomme på, at vejene kan være glatte.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri under Marselis Boulevard i Aarhus2.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under en af de mest trafikerede indfaldsveje til Aarhus by - Marselis Boulevard.
Kom til nabomøde og mød Vejdirektoratet i forbindelse med motorvejen fra Klode Mølle til Løvel29.1.2026 09:14:38 CET | Pressemeddelelse
Efter Folketingets vedtagelse af anlægsloven for Midtjyske Motorvej fra Klode Mølle til Løvel ønsker Vejdirektoratet at indgå i tæt dialog med særligt de borgere, som bliver direkte berørte af den kommende motorvej. Derfor afholdes tre nabomøder i februar og marts.
Kom til informationsmøde om nye støjskærme langs Helsingørmotorvejen i Gentofte27.1.2026 08:32:03 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal etablere nye støjskærme langs Helsingørmotorvejen ved Kildegårds Plads i Gentofte Kommune. Nu inviteres naboer og borgere til et informationsmøde om projektet. Mødet bliver afholdt på Gentofte Rådhus torsdag den 5. februar kl. 17.00-18.30.
En weekend med reparation af fuge på Vejlefjordbroen16.1.2026 09:29:30 CET | Nyhed
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem fredag den 16. januar og søndag den 18. januar for at genere trafikanterne mindst muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum