En weekend med reparation af fuge på Vejlefjordbroen
16.1.2026 09:29:30 CET | Vejdirektoratet | Nyhed
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem fredag den 16. januar og søndag den 18. januar for at genere trafikanterne mindst muligt.

Reparationsarbejdet går i gang fredag den 16. januar kl. 20:00, og vil være afsluttet kl. 07:00 lørdag morgen. Såfremt entreprenøren ikke bliver færdig, genoptages reparationsarbejdet lørdag den 17. januar kl. 21.30 og vil være afsluttet senest kl. 08:00 søndag morgen.
I forbindelse med arbejdet bliver der sporreduktion, så der er et spor farbart forbi arbejdsstedet. Hastigheden vil lokalt blive reduceret til 80 km/t.
Arbejdet er planlagt på denne måde for at sikre, at den værste myldretidstrafik er overstået inden vores entreprenør går i gang, og for at genere færrest trafikanter muligt.
Arbejdsområdet vil være tydeligt afmærket med trafikkegler.
Der vil derfor i aften og nattetimerne være risiko for kødannelse for sydgående trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanterne. På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Allan Højgaard MadsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 15ahm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
3. Limfjordsforbindelse: Vejdirektoratet søger entreprenører til etablering af erstatningsnatur11.2.2026 12:29:53 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse skal der etableres omkring 120 hektar erstatningsnatur. Vejdirektoratet leder derfor efter entreprenører med ekspertise og erfaring inden for erstatningsnatur.
E45 spærres periodevis ved Horsens V <56a>6.2.2026 11:26:27 CET | Pressemeddelelse
Østjyske Motorvej spærres skiftevis i nord- og sydgående retning under Silkeborgvej ved Horsens V <56a> fra 16.-20. februar i aften- og nattetimerne. Trafikanterne bliver ledt over Silkeborgvej via fra- og tilkørselsramperne.
Spærring af Hønnerupvej forlænges til marts6.2.2026 09:58:39 CET | Pressemeddelelse
En uventet kold start på året har medført, at udbedringsarbejdet på ny bro ved Hønnerupvej er blevet forsinket.
E45 totalspærres i 16 timer ved Horsens på grund af bronedrivning den 21. og 22. februar5.2.2026 14:05:41 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro på Rådvedvej over motorvejen mellem Horsens V <56a> og Horsens N <55> rives ned. Det giver omkørsler og forlænget rejsetid for trafikanterne på motorvejen og i lokalområdet imens.
Vejdirektoratet sender milliardprojekter i udbud3.2.2026 09:55:56 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. marts samler Vejdirektoratet landets entreprenører i Middelfart, hvor kommende milliardinvesteringer i dansk infrastruktur bliver præsenteret – fra store motorvejsprojekter til lokale cykelstier og støjskærme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum