FH: Fornuftig aftale om nyt kontanthjælpssystem – men 37 timers arbejdspligt er dybt bekymrende

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier har netop indgået en række aftaler om et nyt kontanthjælpssystem, der tager afsæt i Ydelseskommissionens anbefalinger.

Med aftalerne indføres en markant forenkling med færre satser, afskaffelse af 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet.

”Fagbevægelsen har længe efterlyst et langt enklere kontanthjælpssystem. De nuværende regler er meget vanskelige at administrere i praksis, og borgerne forstår dem ikke. Vi har specifikt peget på 225-timers reglen og de 29 nuværende kontanthjælpslofter som særligt komplekse, så ros til ambitionen om afbureaukratisering,” siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Nanna Højlund.

Der afskaffes samtidig med den ene hånd en række tillæg til kontanthjælpsmodtagere, herunder aktivitetstillægget og tillægget til personer med psykiske diagnoser – mens der med den anden hånd indføres et ungetillæg målrettet en række kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud over ledighed.

”Den samlede virkning ved omlægningen af kontanthjælpssatser og tillæg samt indførelsen af et nyt boligstøtteloft er uklar. Her skal vi have læst os ned i aftalen og se på beregningerne – men vi hæfter os ved, at den samlede reformøkonomi går i nul, så det ikke bliver en spareøvelse,” siger Nanna Højlund.

Mange vigtige initiativer

Foruden forenkling indføres en afklaringsret for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været i kontanthjælpssystemet i to år. Det er ifølge Nanna Højlund den helt rigtige vej at gå.

”Vi har set en lang række sager, hvor udsatte borgere har været under afklaring i årelange forløb, og det er både uforklarligt og urimeligt. Kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig ydelse, ikke er livsvilkår, så afklaringsretten er et vigtigt initiativ,” siger Nanna Højlund, der dog gerne havde set en hurtigere afklaring, men mener, at retningen er rigtig.

Det har igennem længere tid været en mærkesag for FH at få afskaffet reglerne om, at kontanthjælpsmodtagere efter seks måneder skal tilbagekøbe deres pensionsopsparing og leve af pengene.

”Det nuværende krav om tilbagekøb af pension kan smadre pensionstilværelsen for de berørte, så vi hilser i den grad afskaffelsen velkommen,” siger Nanna Højlund.

FH hæfter sig derudover ved indførelsen af et skattefrit fritidstillæg, som blev foreslået af Ydelseskommissionen til alle børn i kontanthjælpssystemet øremærket barnets fritidsliv, ligesom der etableres en pulje på 150 mio. kr. målrettet indsatser, der skal få flere unge med ud i sports- og fritidslivet.

37 timers arbejdspligt med svækkede værnsregler er dybt bekymrende

Med aftalen indføres 37 timers arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet, som har et integrationsbehov. Pligten indebærer, at hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden rimelige grunde, bliver hjælpen helt stoppet eller beskåret.

Samtidig svækkes de nuværende værnsregler mod fortrængning, idet tilbud om såkaldt nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere ændres. Nytteindsats vil fremover kunne bruges til en bredere målgruppe, det såkaldte rimelighedskrav om et maksimalt antal personer i nytteindsats på en arbejdsplads forsvinder, og varighedsbegrænsningen på maksimalt 13 uger falder bort.

”FH er stærkt kritisk overfor en udvidelse af nytteindsats. Beskæftigelsessystemet står over for store sparekrav på flere milliarder, og derfor er det oplagt, at kommunerne vil bruge mere nytteindsats, da det er en billig aktiveringsfrom. I dén situation udvider man så målgruppen for nytteindsats, fjerner varighedsbegrænsningen - og værst af alt afskaffer man rimelighedskravet, der har til formål at værne mod fortrængning af ordinært ansatte. Det er helt skævt,” siger Nanna Højlund.

Samtidig bliver det en bureaukratisk ordning med risiko for fejlsanktionering, der står i modsætning til ambitionen om afbureaukratisering.

”Kommunerne skal nu fuldtidsaktivere en meget stor gruppe ledige og løbende skære i ydelsen ved manglende aktivitet. Det bliver et omstændigt pindetælleri, og henset til kommunernes meget store vanskeligheder med at administrere sanktioner og fradrag korrekt, er vi bekymrede for den praktiske forvaltning, der bliver ressourcekrævende og indebærer stor risiko for fejlsanktionering,” siger næstformand for FH, Nanna Højlund.

FAKTABOKS – NYTTEINDSATS & RIMELIGHEDSKRAVET

• Nytteindsats er en aktiveringsform i beskæftigelsesindsatsen. Når en ledig kommer i nytteindsats, skal vedkommende arbejde for sin ydelse ved at udføre en samfundsnyttig opgave i op til 13 uger. Nytteindsats kan alene etableres på en offentlig arbejdsplads.
• Når en ledig kommer i nytteindsats, er der en risiko for, at den lediges arbejde kan erstatte allerede eksisterende arbejde, der udføres af ordinært ansatte, som dermed kan miste deres job. Det kaldes fortrængning.
• For at værne mod fortrængning, har man indført en regel kaldet ’rimelighedskravet’. Reglen indebærer, at der skal være et rimeligt forhold på arbejdspladsen mellem ledige i aktivering og ordinært ansatte.
• Konkret må der være 1 person på nytteindsats for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte - dog altid 1 person – og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.