Nyt album med stemningskunstneren Rued Langgaards ærkeromantiske sange
Kærlighed er kodeordet i Rued Langgaards sange, hvad end det er i form af ungdommelig optimisme eller smertefuld længsel. Den 3. november udkommer et nyt album, hvor mange af Langgaards stemningsfulde sange er indspillede for første gang.

Rued Langgaard (1893-1952) er en komponist, der bliver ved med at overraske. Har man hørt et værk, er der stor sandsynlighed for, at det næste er helt anderledes. Det gælder også i hans dansksprogede sange, hvoraf en del nu er indspillet for første gang på et nyt album af sopran Louise McClelland Jacobsen og pianist Kristian Riisager.
Stemingskunstner
I Langgaards sange, der strækker sig fra tiden som hyper begavet teenagekomponist og frem til de første visionære ungdomsår, hvor Langgaard var i begyndelsen af tyverne, kommer vi helt tæt på ham. Både som komponist og menneske.
Vi oplever Langgaard som en komponist i evig kreativ udvikling. I det komprimerede sangformat eksperimenterer han med en bred vifte af stilistiske udtryk fra fintfølende, sart peosi til melodramatisk gotik. Langgaard mestrer den romantiske liedgenre til perfektion og viser sig som en stemningskunstner, der udfolder sin musik ud fra et enkelt ord, en tanke eller et billede.
Uforløst kærlighed
I sangene kommer vi desuden tæt på mennesket Rued Langgaards stormfulde følelsesliv. Kærlighed er et kodeord næsten hele vejen igennem. Inspirationen udspringer af Langgaards skelsættende forelskelse i den jævnaldrende Dora From i sommeren 1913. Følelserne lader til at have været gensidige, men der er tale om uforløst kærlighed, og Dora og Rued bliver aldrig et par.
Mødet sætter sig i Langgaard som en bittersød erfaring og melankoli. I de tidligste sange anfægtes den dybe kærlighed ikke. Senere ændrer kærligheden dog karakter og nogle af de vigtigste temaer er her smertefuld længsel og afsked.

Danske og norske digte
Sangene på det nye album er, med få undtagelser, førsteindspilninger. Sangene har tekster af danske og norske digtere, samt af Langgaard selv, f.eks. de fire sangtonebilleder Sommer, hvori Langgaard tager os med på ferie i Skåne.
I Fire sange fra 1914 hvirvles vi ind i Langgaards stærkt emotionelle udladninger, med tekster af den unge J.P. Jacobsen. Samlingen af Russiske Sange er skrevet til Thor Langes gendigtninger af poesi fra overvejende Ukraine, med karakter af folkeviser. Langgaard lod sig også inspirere af tekster af den norske nyromantiker Vilhelm Krag og som albummets afslutning hører vi de fem Sange af Jenny Blicher-Clausen, som er dyb sjælemusik med fintfølende digte.
Louise McClelland og Kristian Riisager
Det nye album er indspillet af duoen Louise McClelland Jacobsen og Kristian Riisager, som sammen den første afholdte Rued Langgaard-konkurrence i 2021.
Louise McClelland (f. 1997) er en dansk/newzealandsk sopran. Hun dimitterede med udmærkelse fra Det Kgl. Operaakademi i sommeren 2023. Forinden har hun studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på Hochschule für Musik und Theater Hamburg. Hun fik sin scenedebut på Den Kongelige Opera i marts 2023 og i sæsonen 2023/2024 er hun medlem af Det Kongelige Teaters Young Artist Ensemble.
Kristian Riisager (f. 1996) er uddannet ved Klaverskolen Gradus i Århus, Hochschule für Musik “Hanns Eisler” i Berlin samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor han stadig studerer. Han har spillet et større antal solokoncerter i Danmark, samt optrådt i Sverige, Georgien, Litauen og Tyskland. Kristian udgav i 2022 et meget rost debutalbum med soloværker af Beethoven.
Releasekoncert
Den nye udgivelse fejres den 3. november kl. 19.30 med en mindre koncert i Krypten i Grundtvigskirken. Læs mere her.
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Om Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C
https://dacapo-records.dk/da
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Ny violinkoncert forener drama og skønhed30.10.2025 11:56:40 CET | Pressemeddelelse
Thomas Agerfeldt Olesens medrivende violinkoncert (2024) er en rejse fra lyrisk skrøbelighed over stormfuld konflikt og tilbage mod ro. Nu udkommer en indspilning med den virtuose hollandske violinist Simone Lamsma og DR Symfoniorkestret.
Sjældent hørt clavichordmusik24.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan lød musikken som blev spillet i private hjem i slutningen af 1700-tallet? På et nyt album kan du møde den dansk-tyske komponist H.O.C. Zincks klaversonater, som er skrevet ud fra komponistens forskellige sindsstemninger, og her indspillet for første gang på clavichord.
En ny jul: Dybfølt fortolker danske julesange14.10.2025 10:34:12 CEST | Pressemeddelelse
Med rødder i den nordiske folkemusik præsenterer Dybfølt albummet Decembersol med nye instrumentale fortolkninger af både kendte og sjældent hørte sange, der kredser om jul og vinter.
Ny bog samler Else Marie Pades banebrydende elektroniske musik3.10.2025 12:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. oktober udkommer bogen Complete Electronic Works 1955–2012, der giver det hidtil mest omfattende overblik over Pades elektroniske musik og gør den tilgængelig gennem både lyd og ord.
Bent Sørensen møder Michael Strunge i 'Popsange'29.8.2025 11:41:11 CEST | Pressemeddelelse
Popsange er et unikt møde mellem to kunstere, der begge brød frem i 1980'erne med et længselsfuldt og følsomt udtryk. Liedcyklussen er nu blevet indspillet for første gang og udkommer den 26. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


