Alexandra Hallén presser celloen til det yderste

Alexandra Hallén er en performer og cellist, der ikke er bange for at sætte sig selv på spil. Hun arbejder i ekstreme yderpunkter af celloen og stemmen, med både voldsom kraft og skrøbelighed.

Den 13. februar udkommer digital only-albummet Jounce, hvor Alexandra Hallén har samlet en række nye danske værker om erindring, kropslighed og feberhallucinationer. Her presser hun sit håndværk til det yderste, inden feberen endelig slipper sit tag.

Feberhallucinationer

Alexandra Hallén udfordrer konstant grænserne for cellospil, gerne i tæt samarbejde med komponister som de fire repræsenteret på dette album: Simon Løffler, Jexper Holmen, Juliana Hodkinson og Christian Winther Christensen.

På Jounce bruger Alexandra Hallén sine egne følelser og fremprovokerer kropslige reaktioner. Og hun lægger gerne celloen fra sig når det kræves, bl.a. i Simon Løfflers vokalværk Graduale, som er en flygtig oase af ro. Med hænderne presset mod ørerne synger Hallén en skrøbelig melodi, hvis ord er hentet fra den katolske bøn for en døende.

Alexandra Hallén bruger også sin stemme i hendes iscenesættelse af en barndomsfeberdrøm, Barndomstapet sedd under feberhallucinationer. "Stemme og elektronik opløser grænsen mellem erindring og det sansede", forklarer Alexandra Hallén, og som feberen stiger, udvikler lyden sig fra støn til skrig og siden hulken, indtil alt smelter sammen til et kæmpende mareridt.

Fragmenteret cellospil

På albummet møder vi også et mere forvrænget, krakeleret og fysisk univers: Jexper Holmens Vespa Crabro er et portræt af den store gedehams. Celloens lyd bliver forstærket elektronisk for at indfange insektets summen, som forstørres ud af proportioner i Halléns vilde bevægelser.

I Christian Winther Christens Cadenza bevæger celloen sig rytmisk og perkussivt gennem udvidede teknikker, der synes at fragmentere og splitte instrumentet ad. Titelværket Jounce af Juliana Hodkinson kulminerer når Hallén spiller med to buer med påsatte bjælder og lader dem hoppe med træet mod strengen. Celloen får en ny funktion og bliver til et fysisk handlingsfelt, hvor arme, hænder, buer og cello smelter sammen.