Søren Bro ny forretningsudvikler hos Verdo
Den jyske energikoncern Verdo er i gang med en omfattende omstilling til en mere decentral og el-drevet energiforsyning. Nu opruster koncernen med Søren Bro som forretningsudvikler i en nyoprettet tværgående stilling.
I den nye rolle bliver Søren Bro bindeled mellem den eksternt rettede udvikling af det nye energisystem og den mere intern rettede udvikling af Verdo som koncern.
”Verdo er inde i en utroligt spændende udviklingsfase. Man kan godt sige, at vi står på en brændende platform. Klimaudfordringer presser os til at handle og blandt andet elproduktion bliver en afgørende faktor i sektorkoblingen med vores fjernvarmesystemer i Herning og Randers. Samtidig har vi en deadline med nedlukningen af kraftvarmeværket på Randers Havn i 2036, så der er et stort behov for udvikling i koncernen som helhed i de kommende år. Til gengæld er der også virkelig mange gode muligheder i samspillet mellem teknologierne. Jeg glæder mig til at samarbejde med de mange partnere omkring os og bidrage til at realisere fremtidens Verdo,” siger Søren Bro.
Søren Bro kommer fra tidligere forretningsudviklingsroller i Kamstrup og Grundfos. Som barn voksede han bogstaveligt talt op på fjernvarmeværket i Ringkøbing, hvor hans far var bogholder. Siden blev han uddannet Industriel Designer, og det er netop udviklingsgreb derfra som for eksempel systematisk skitsering i iterative processer og stærk brugerinddragelse, der kendetegner Sørens tilgang til forretningsudvikling.
Privat bor Søren i Silkeborg med Gitte Bro og parrets to børn på 14 og 11 år. I sin fritid nyder han livet på søerne i sin båd og ind imellem med en dukkert i det kølige vand.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Links
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S
Jagten på en ny kildeplads er gået ind: Verdo går under jorden med 70 meter dyb boring26.11.2024 10:45:07 CET | Pressemeddelelse
Forbipasserende på Vestrupvej i det nordlige Randers mellem Lem og Gimming får i disse uger en ekstra oplevelse med på vejen. Verdo har indledt arbejdet med at finde en ny kildeplads, som skal erstatte byens nuværende største kildeplads til indvinding af drikkevand.
Verdo får nye kunder efter test af elselskaber29.10.2024 12:55:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag i sidste uge offentliggjorde Forbrugerrådet Tænk en test af 55 danske elselskaber, og allerede samme dag oplevede energikoncernen Verdo stor travlhed på telefonerne. Flere kunder fra nogle af de selskaber, der havde klaret sig dårligt i testen, ønskede at skifte til den randrusianske energikoncern – og gerne med det samme.
Verdo: Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge28.10.2024 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
En ny strategi skal være med til at fremtidssikre det rene drikkevand i Randers. Efter årtier, hvor grundvandet er blevet udsat for vedvarende forurening, kræver det en ekstra indsats at sikre, at der også er nok rent vand i fremtiden, lyder det fra Peter Nordahn, som til daglig er chef for vandforsyningen hos Verdo.
Verdo klar med varmeprisen for 2025: Herning stadig blandt landets billigste9.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmekunderne i Herning kan for første gang siden energikrisen se frem til en prisstigning. Varmeprisen vender tilbage til niveauet fra foråret 2024.
Verdo klar med varmeprisen for 2025: Randers stadig blandt landets billigste9.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmekunderne i Randers kan for første gang siden energikrisen se frem til en mindre prisstigning. Prisen ligger dog så lavt, at Verdo tror på, at endnu flere husstande i Randers vil vælge fjernvarmen til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum