Analyse fra Verdo: Vind giver den billigste og mest stabile energiforsyning

I modsætning til i dag, hvor stort set al energien kommer fra et kraftvarmeværk, vil fremtidens fjernvarme primært komme til at bestå af forskellige elbaserede teknologier. Det giver nye muligheder, men rejser samtidig spørgsmålet om, hvordan de forskellige teknologier bedst hænger sammen, når borgerne skal have den billigste, grønneste og mest stabile fjernvarmeforsyning.  

For at finde svar på det spørgsmål har Verdo Energi og Forsyning igennem de seneste år været i gang med et omfattende analysearbejde, som har til formål at skabe et solidt beslutningsgrundlag for en ansvarlig omstilling af fjernvarmeforsyningen i Randers og Herning kommuner, hvor det kronjyske energiselskab forsyner op mod 75.000 kunder med fjernvarme.

”At se flere årtier frem i tiden er ikke en let opgave, og de seneste års usikkerheder og svingende energipriser har bestemt ikke gjort det lettere. Vi har derfor regnet på en lang række fremtidsscenarier med forskellige bud på fremtidens energimarkeder. Det giver os et billede af, hvordan vi opnår den optimale sammensætning af teknologier i fremtidens varmeforsyning,” siger divisionsdirektør for Verdo Energi og Forsyning, Jesper Møller Larsen.

Selvforsyning mindsker risikoen for høje varmepriser
Særligt én konklusion er klar: Selvforsyning med egne vindmøller kan mindske afhængigheden af volatile energimarkeder. Uanset hvilket fremtidsscenarie, der er tale om, er bynære vindmøller med direkte opkobling til fjernvarmenettet den ekstra brik i sammensætningen af teknologier, som kan sikre de stabile fjernvarmepriser.

”Det vi kan se er, at vi med egne vindmøller kan fjerne stort set hele risikoen for høje varmepriser som konsekvens af prisstigninger på uforudsigelige markeder for el og biomasse. Det er ret markant, men vindmøller er altså en velafprøvet teknologi, der giver selvforsyning med el til lav kostpris i 30 år, og med et elkabel direkte fra vindmøllerne til vores varmeanlæg, kan vi undgå at betale elnet-tariffer. Og så har fjernvarmen den store styrke, at den er eminent til at lagre energien fra vindmøllerne meget omkostningseffektivt i store tanke med varmt vand,” forklarer Jesper Møller Larsen.

Den store forskel fra tidligere er netop, at fjernvarmesektoren i de her år udvikler sig med mange forskellige elbaserede teknologier, der i samspil kan agere mere fleksibelt og hele tiden kan optimeres i forhold til elpriser og belastningen på elnettet. Det giver en høj grad af sektorintegration, hvor det fleksible elforbrug er med til at understøtte robustheden i fremtidens elsystem. Med varmeanlæg og varmetanke er der mulighed for at opsamle energien fra vindmøller, når den er billig. Det betyder, at behovet for el kan minimeres i timer med meget høje elpriser, hvor produktionen fra vindmøllerne i stedet kan sælges på elmarkedet.

Omstillingen til det nye energisystem vil komme til at foregå gradvist frem mod 2040. Der vil være fokus på at opnå maksimal udnyttelse af eksisterende anlæg, mens etableringen af nye anlæg vil foregå i takt med, at de er omkostningseffektive. Denne tilgang øger manøvrerummet i forhold til løbende at vurdere ændringer i markedssituationen og tilpasse investeringerne til det optimale energimix. Det bidrager også til, at Verdo under hele omstillingen kan opretholde den i forvejen høje forsyningssikkerhed.

Folkelig opbakning kan blive afgørende

Vedvarende energi har de seneste år delt vandene i den offentlige debat, og Jesper Møller Larsen er klar over, at lokale vindmøller vil blive et omdiskuteret emne. Derfor håber han, at analysen kan være med at tydeliggøre hvilke valg og fravalg, borgerne kommer til at stå med.

”Vi er en forbrugerejet virksomhed. Et af vores mål er at sikre borgerne i Randers og Herning en attraktiv og robust varmepris under alle fremtidige markedsvilkår, og vores konklusion er klar. Nu er det op til borgerne og de lokale politikere at afgøre, om de er klar til at tilvælge vindmøllerne,” siger Jesper Møller Larsen.

I den strategiske analyse lægger Verdo Energi og Forsyning op til at undersøge, hvordan naboer til vindmøller kan få større fordele med ejerskab eller andre økonomiske fordele.

”Hvis størstedelen af fortjenesten fra den nye energiproduktion ender ved udenlandske kapitalfonde eller andre ejere langt fra lokalsamfundet, er det klart, at klapsalverne vil være til at overhøre i forsamlingshusene. Derfor ligger der en vigtig opgave i inddrage borgerne og herunder også tilbyde dem reelt medejerskab,” konstaterer Jesper Møller Larsen.

Energiselskabet skal nu sammen med de respektive kommuner omsætte analysen til konkrete investe­ringsplaner, og uanset om vindmøllerne bliver en del af fremtidens varmeforsyning, vil omstillingen i de kommende år forandre landskabet betydeligt, når nye store energianlæg skal erstatte kraftvarmeværket på havnen i Randers og Herningværket i Herning.