Hjørring Kommune

Kulturen skal have nye rammer

Del

Politikerne i Hjørring Kommune er i gang med at få afdækket hvilke rammer, det er vigtigt at sætte i arbejdet med at udvikle kulturområdet i Hjørring Kommune. Det skal ske gennem inddragelse af borgere, foreninger, kulturaktører, erhvervsliv m.fl. fra alle hjørner af kommunen hen over efteråret. Processen munder ud i en ny kulturpolitik for Hjørring Kommune, der fastlægger mål og retning for den fremtidige udvikling af området.

Billedet viser unge, der skaber graffitikunst ved studiestartseventet Hjørring LIVE

Udvikling af kulturområdet

Økonomiudvalget i Hjørring Kommune har besluttet, at tiden er inde til at få formuleret en samlet og politisk besluttet ramme for arbejdet med at udvikle kulturområdet i Hjørring Kommune og fastlægge mål og retning for den fremtidige udvikling af området. Kulturpolitikken skal være med til at styrke kulturlivet i kommunen og dermed bidrage positivt til kommunens udvikling.

Mette Jensen (K) og Thomas Klimek (A) repræsenter Økonomiudvalget i arbejdet med at formulere den nye kulturpolitik.

Bred inddragelse

Nogle gange glemmer vi, at det aktive kulturliv er en integreret del af det gode liv i vores kommune, og derfor en forudsætning for meget af den positive udvikling, som vi ønsker for vores kommune, fortæller Mette Jensen (K). Derfor har vi lagt stor vægt på en grundig og bred inddragelse af borgere, foreninger, kulturaktører og erhvervsliv i løbet af efteråret. Og vi er nu i gang med at invitere bredt til en lang række dialogmøder og vox pops i uge 43. Her håber vi at se alle interesserede uanset om man er publikum, elsker at stå på en scene eller skaber sin egen kunst, lyder opfordringen fra Mette Jensen.

Kulturpolitik – hvorfor?

Det er vigtigt med en samlet politisk besluttet ramme for kulturens udvikling, fortæller Thomas Klimek (A). Det handler i høj grad om, hvordan vi som kommune bliver en bedre arena for de mange kulturtilbud, kunstnere og borgernes opmærksomhed på og brug af kultur i Hjørring Kommune. Hvordan kommunikerer byrummet vores kulturtilbud til borgere og turister? Hvordan får vi mere fælles fodslaw mellem kulturtilbud og det kommercielle, der kan trække flere til og dermed større omsætning i kulturen? Hvordan får vi kulturen og turismen til at spille bedre sammen? Kan skoler, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner bruge hinanden endnu mere, spørger Thomas Klimek.

Kulturens værdi

Hjørring Kommune har et rigt kulturliv i land og by bredt funderet i lokale attraktioner og kulturfællesskaber indenfor blandt andet musik, brugs-og billedkunst, teater- og scenekunst samt historiske og kulturelle institutioner.

Kulturpolitikken bliver en udmøntning af kommunens overordnende plan- og udviklingsstrategi. Heri slås det fast, at kulturen har en central rolle i Hjørring Kommune, idet den danner rammer for at opbygge fællesskaber og sikre sammenhængskraft og dermed skaber gode forudsætninger for et godt hverdagsliv for kommunens borgere.

Kontakter

Leif Lund Jakobsen, teamleder, Kultur og Event
41 22 48 91
leif.jakobsen@hjoerring.dk

Billeder

Bileldet viser unge, der skaber graffitikunst ved studiestartseventet Hjørring LIVE
Unge skaber graffitikunst ved studiestartseventet Hjørring LIVE.
Download

Links

Om Hjørring Kommune

Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.

Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye