Første spadestik på Hjørringskolens K2-Afdeling
Hjørring Kommune har igennem længere tid haft planer om at opføre en ny bygning til Hjørringskolens K2-afdeling ved Muldbjerg Undervisningssted.

‑ Vi er nu klar til at tage det første spadestik på vores nye bygning til elever i specialklasser. Den nye bygning skal være med til at give vores elever de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Nu glæder vi os bare til, at eleverne og personalet kan tage bygningen i brug, siger Sven Bertelsen, som er medlem af Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget samt Hjørring Byråd.
Til første spadestik på projektet deltager politikere fra Hjørring Byråd, Bygherreudvalget, arkitekt, rådgivere og entreprenører. Medier er også velkomne til at deltage:
Onsdag den 11. oktober kl. 11-12 på byggepladsen bag McDonald's på Frederikshavnsvej.
Bygningen er tegnet af Arkitektfirmaet Bundgård fra Hjørring, som også er totalrådgiver på projektet. Arne Andersen Vrå A/S er hovedentreprenør.
Undervisningen på K2-afdelingen er kendetegnet ved meget små hold, hvilket giver mulighed for at imødekomme elevernes individuelle behov. Den nye bygning kommer derfor til at rumme lokaler til to klasser med hver 6-8 elever samt to fællesområder med pædagogisk køkken, toiletter og hygiejnerum, et stort motorikrum og syv mindre undervisningslokaler. Herudover bliver der personalefaciliteter i form af forberedelseslokaler til medarbejderne, kontor til ledelsen og mødelokale.
- Vi glæder os utrolig meget til, at vi kan tage de nye faciliteter i brug. Medarbejderne på K2-afdelingen arbejder målrettet for at skabe de mest optimale læringsbetingelser for eleverne og sikre, at de gennem deres skoledag oplever at mestre og blive bedre. Vores aktiviteter veksler mellem kendte og nye, så vi kan imødekomme både behovet for genkendelighed og udvikling, og dermed skabe et læringsmiljø, hvor hver dag er en mulighed for vækst og selvtillid, fortæller Lene Hangaard, Skoleleder K2 Højenehuset samt OK afdelingen.
Det er planen, at bygningen skal tages i brug efter sommerferien i 2024.
Program:
- Velkomst
- Tale ved Sven Bertelsen, Hjørring Byråd/Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget
- Tale ved Nils Bundgaard, Projektleder, Arkitektfirmaet Bundgaard
- Tale ved Lene Hangaard, Skoleleder K2/Højenehuset samt OK afdelingen
- Første spadestik foretages af personale og elever fra Højenehuset
Kontakter
Projektleder: Lars Ole Christensen, e-mail: loc@hjoerring.dk, tlf.: 41 22 35 95
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret5.12.2025 10:31:27 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.
Grøn Trepart: Omlægningsplanen på plads i landets nordligste trepart31.10.2025 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et godt og konstruktivt samarbejde kan den lokale trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak nu sætte punktum for sit arbejde med den første version af omlægningsplanen.
Budgetforlig 2026-2029: Ansvarlighed – og fokus på frivillighed og fællesskaber22.9.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd er blevet enige om et ansvarligt budget for perioden 2026-2029.
Korrektion - tidspunkterne for dialogmøder i Hjørring Trepart er ændret12.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forhold til tidligere udsendt pressemeddelelse den 1. juli 2025 er mødetidspunkterne for de fire dialogmøder ændret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum