Fængselsbetjentelever beordret på arbejde
Bemandingssituationen er nu så presset, at Kriminalforsorgen er nødt til at bruge elever til at tage vagter, selvom de burde være i skole.

Ti fængselsbetjentelever fra skolen i Nykøbing Falster har fået aflyst deres undervisningsforløb med kort varsel og i stedet kaldt på arbejde.
Eleverne skulle efter planen vende tilbage til skolen i denne uge til deres andet undervisningsmodul på Falster. Men i stedet for to måneder på skolebænken er otte af dem nu beordret til tjeneste i Vestre Fængsel, mens to fortsætter tjenesten i Storstrøm Fængsel.
De fik et meget kort varsel om, at skoleundervisningen var aflyst, fortæller Anders, som er en af eleverne.
”Vi fik det at vide i onsdags i sidste uge. Vi troede ikke på det. At det var for sjov. Heller ikke vores praktikvejleder havde hørt noget om det, men den var god nok.”
Anders bor på Lolland og har valgt at uddanne sig på skolen i Nykøbing, fordi det ligger tæt på. Nu har han pludselig fået fire timers transporttid til og fra jobbet.
”Jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle køre så langt, da jeg søgte et job i Kriminalforsorgen. Min kæreste er heller ikke ligefrem begejstret for det. Hun bor i Nakskov. Det har strejfet mig, om jeg skal vende tilbage til mit gamle job på Lolland. Men i første omgang prøver jeg at få det bedste ud af det,” siger han.
Marie er også skuffet over forløbet. Hun fik også besked fire dage før: ”Men jeg kunne ikke få mere at vide: Hvor længe skal vi arbejde i Vestre? Hvilke vagter skal vi dække? Hvornår fortsætter vores uddannelse? og så videre. Det påvirkede mig helt vildt. Er jeg bare to hænder og to fødder, som kan kastes rundt? Jeg har mand og familie, og vi har aftaler i weekenderne, som jeg nu ikke ved, kan lade sig gøre. Jeg synes, det er en falliterklæring, at vores skoleforløb bare bliver afbrudt,” siger hun.
Dårlig stil
Fællestillidsmand på Sjælland Nina Odgaard synes, at eleverne er blevet behandlet dårligt.
”Det er skidt på alle led og kanter. For det første er det dårlig stil at beordre eleverne til tjeneste et helt andet sted i landet, når de havde planlagt deres tid efter, at de skulle være på skolen i to måneder. For det andet er det utrolig klodset at meddele det med få dages varsel. Og for det tredje sender det et signal til eleverne, om at deres skolegang ikke prioriteres.”
Hun mener ikke, det er den rigtige måde at løse bemandingsproblemerne på: ”Hvis du gerne vil holde på de nye, så skal du behandle dem ordentligt. Det giver sig selv.”
Fællestillidsmand i Hovedstaden, David Jensen, er heller ikke imponeret over forløbet, selvom eleverne hjælper på mandskabsmanglen i København.
”Vi er pressede, men derfor skal vores folk jo stadig behandles på en god måde. Jeg vil kalde det her forløb en ommer. Næste gang bør man planlægge tingene noget bedre, så man ikke behøver at beordre elever til at afbryde deres uddannelse med så kort varsel.”
Højt belæg
Kriminalforsorgen oplyser, at det er det høje belæg i fængsler og arresthuse på Sjælland, som akut har skabt behov for at øge bemandingen. Derfor er elevernes undervisning blevet aflyst.
Om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsbetjent Karsten Pedersen blev ramt af PTSD11.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
”Jeg føler mig som en soldat, der blev sendt på slagmarken uden hjelm og vest. Og når jeg blev ramt, skulle jeg selv sætte plaster på”
PTSD-konference i dag på Christiansborg11.12.2025 06:00:00 CET | Aktuelt
Fængselsforbundet, Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F arrangerer i dag konference på Christiansborg, som belyser problemstillingen ved at arbejde i et højrisikojob.
Voldsomme magtanvendelser presser kollegaerne på Ellebæk Fængsel8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Underbemandingen i Udlændingecenter Ellebæk sætter magtanvendelserne på spidsen. Tillidsrepræsentanten er bange for, at flere kollegaer snart knækker.
Horserød Fængsel er i knæ3.12.2025 09:18:33 CET | Nyhed
Bemandingssituationen i Horserød Fængsel er nu så kritisk, at både relationsarbejde, sikkerhed og den generelle drift er i fare.
35 millioner kroner til Fængselsforbundets medlemmer2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet og Danmarks Fængsler har i dag aftalt fordelingen af 35 milllioner kroner til det uniformerede personale i fængslerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum