Ungeklimarådet lancerer anbefalinger om klimavenlig adfærd
Ungeklimarådet udgiver anbefalinger rettet mod at ændre danskernes adfærd i en mere klimavenlig retning med fokus på at skabe rammer for det gode liv inden for de planetære grænser. Anbefalingerne kommer med forslag til politiske tiltag, der kan mindske danskernes forbrugsbaserede udledninger fra fødevarer, transport og andre forbrugsgoder.
Ungeklimarådet mener, at det er afgørende, at vi i Danmark kommer til at leve på nye måder for at sænke danskernes udledninger forbundet med forbrug. De mener, at deres forslag til politiske indsatser kan bidrage til at ændre folks vaner og endda forøge danskernes livskvalitet.
Medlem af Ungeklimarådet Elise Sydendal siger:
“Vi skal kunne leve inden for de planetære grænser, samtidig med at vi lever gode og meningsfulde liv. Derfor er det nødvendigt med politisk regulering, der kan hjælpe os med at tage de grønne valg i hverdagen.”
Rådet har i den forbindelse valgt at fokusere på områderne fødevarer, materielle forbrugsgoder og mobilitet.
(1) På fødevareområdet anbefaler Ungeklimarådet blandt andet, at der fokuseres på klimavenlige måltider i offentlige institutioner, og at der skabes rammer for, at det klimavenlige måltid er det nemme og billige valg.
(2) På materielle forbrugsgoder anbefaler Ungeklimarådet at sætte fokus på forskellige initiativer, der kan bidrage til at styrke en cirkulær økonomi. Det er eksempelvis, at producenter skal kunne få skattefradrag for at give forlænget garanti fra fem år og op for at have et yderligere incitament til at udvikle langtidsholdbare produkter. Derudover skal bæredygtighedsindikatorer og varens garanti gemmes digitalt på selve produktet i form af en QR-kode.
(3) På transportområdet anbefaler Ungeklimarådet, at offentlig transport og cyklen skal spille nøgleroller i samfundets mobilitet. De to områder skal derfor samtænkes mere, så det bliver lettere at “blande” rejseformer. Rådet fremhæver desuden vigtigheden af delebilsordninger samt understreger behovet for at styrke nattog i Europa, mens flyafgiften skal øges.
”Ungeklimarådets anbefalinger er god og vigtig inspiration – både for os politikere og resten af Danmark. Jeg glæder mig til at dykke ned i de nye idéer til en mere klimavenlig hverdag og til at drøfte dem med Ungeklimarådet,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Ungeklimarådets anbefalinger er rettet mod Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, regeringen og Folketinget, offentlige institutioner og private interessenter.
For uddybning og pressehenvendelse kan Ungeklimarådet kontaktes via kontaktperson i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Sofia Hemmingsen på sofhe@kefm.dk og forperson Nadia Gullestrup på gullestrup@gmail.com.
Billeder

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen fastsætter et af verdens højeste 2035-klimamål18.12.2025 09:45:53 CET | Pressemeddelelse
Danmarks næste klimamål bliver på 82 procent. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sætter dermed et både ambitiøst og ansvarligt mål, idet der prioriteres finansiering til at indfri målet i 2035.
Presseinvitation: Danmarks nye klimamål18.12.2025 08:51:10 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til pressemøde om Danmarks nye 2035-klimamål.
Danmark sætter kurs mod grøn indenrigssøfart25.11.2025 13:59:37 CET | Pressemeddelelse
Danmark får en af de største og hurtigste fuldt elektrificerede færgeruter i verden. Det er konklusionen fra Investeringstøtteordningen 2025, hvor CO2-tunge virksomheder får støtte til grøn omstilling.
COP30: Enighed om ny klimaaftale i Brasilien22.11.2025 18:24:20 CET | Pressemeddelelse
Efter intense forhandlinger er verdens lande netop blevet enige om en aftale på klimatopmødet i Brasilien. Fra et svært udgangspunkt har EU med det danske formandskab fået presset på for højere ambitioner på CO2-reduktioner.
Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner20.11.2025 12:43:23 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner de statslige udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
