Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust
20.2.2026 11:05:44 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
Trusselsbilledet har forandret sig markant de seneste år. Det kræver et beredskab, der ikke bare reagerer, men forudser og forebygger.
Som en del af regeringens udspil om totalberedskab afsættes 1,2 mia. kr. til en akutpakke på beredskabsområdet. Heraf går 100 mio. kr. til at styrke robustheden i energi- og forsyningssektoren.
Størstedelen af de 100 mio. kr. går til opbygning af lagerkapacitet med indkøb af reservedele og fysisk sikring af eksisterende lagre hos Energinet. Derudover udvikles bl.a. et teknologikatalog som planlægningsværktøj, der skal styrke beredskabet bredt
”Når verden er urolig, skal vores energiforsyning være det modsatte - stabil og sikker. Det kan danskerne være trygge ved, at den er, for der er strøm i stikkontakten. Vi må dog ikke hvile på laurbærrene, og vi ser allerede i dag, at vores forsyning er mål for hybridangreb, og det tager regeringen dybt alvorligt. Det er derfor vi nu giver penge til indkøb af reservedele, så vi er på forkant, hvis nogen vil os det ondt. I en tid med stigende geopolitisk usikkerhed er en styrket indsats ikke et valg, men en nødvendighed for Danmarks tryghed,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Nye tiltag bygger oven på robust sektor
Den danske energiforsyning er generelt robust over for hændelser og andre driftsforstyrrelser. Men Danmark og Europa står i dag over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig.
Med opbakning fra alle partier i Folketinget blev lov om styrket beredskab i energisektoren vedtaget i februar sidste år. Dermed blev der lovgivningsmæssigt strammet markant op på beskyttelsen og sikkerheden i energisektoren.
Med loven er der sat endnu højere og ambitiøse krav til bl.a. cybersikkerhed, organisatorisk beredskab og fysisk sikring hos aktørerne i energisektoren. I efteråret valgte Energinet som en konsekvens heraf at investere mere end en milliard i endnu bedre sikkerhed og overvågning på godt 350 el- og gasanlæg.
”Et styrket beredskab kræver noget af os alle sammen. Heldigvis starter vi ikke fra nul. Vi har bl.a. en af de højeste grader af elforsyningssikkerhed i verden, og energisektoren har været i gang med at styrke beredskabet i mange år. Jeg har stor tiltro til sektoren, og det kan danskerne også have. Vi er bare ikke færdige. Den verden, vi agerer i, kræver meget af os. Den kræver, at vi hele tiden tager nye skridt for at styrke beredskabet – og et af dem tager regeringen igen nu,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Der kan læses mere om regeringens udspil om totalberedskab og akutpakke på beredskabsområdet hos Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs hjemmeside:
Nyhed om totalberedskab
📞 Pressen kan kontakte +45 41 72 38 05 (modtager ikke sms) for yderligere oplysninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Nye, højere klimamål i høring19.2.2026 09:27:41 CET | Pressemeddelelse
Lovforslag om ændring af klimaloven er netop sendt i høring. Det indeholder 2035-målet på 82 pct., fremrykning af mål for klimaneutralitet samt et nyt mål for 110 pct. reduktion senest i 2050.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum