EjendomDanmark: Tre anbefalinger til at styrke huslejenævnene
6.10.2023 05:30:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ønsker at gøre op med overbebyrdelse og lange sagsbehandlingstider i huslejenævnene. Ud fra tre principper skal der sættes skub i forandringerne, så fremtidens huslejenævn garanterer retssikkerheden.

De danske huslejenævn spiller en hel central rolle i håndhævelsen af lejeloven, da de som tvistorganer er med til at afgøre uenigheder mellem lejere og udlejere. Huslejenævnene har dog længe været underlagt et stort pres, som udmønter sig i lange sagsbehandlingstider, en vigende faglighed samt en forskelligartet sagsbehandling fra huslejenævn til huslejenævn.
Derfor lancerer EjendomDanmark, der er brancheorganisation for ejere, udlejere og administratorer, et udspil med forslag til, hvordan huslejenævnene kan forbedres.
”Huslejenævnene mangler ressourcer, og det truer retssikkerheden, at presset er så stort. Vi oplever, at det desværre resulterer i store udfordringer for både lejer og udlejer, fordi det skaber usikkerhed og uvished hos begge parter – og det ønsker vi at ændre på,” lyder det fra Lena Hartmann, juridisk direktør hos EjendomDanmark.
EjendomDanmarks nye udspil indeholder derfor tre principper og en række konkrete forsalg til, hvordan huslejenævnene gennem en større ’renovering’ kan styrkes og professionaliseres yderligere.
De tre principper
I det politiske udspil anbefaler EjendomDanmark, at huslejenævnene styrkes ud fra principperne: Høj faglighed, transparens og effektivitet.
“Vi appellerer blandt andet til, at der tilføjes flere ressourcer til at nedbringe de lange ventetider, at der kommer fokus på at højne fagligheden blandt nævnsmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere samt at der skabes transparens for på den måde at sikre en saglig vurdering i huslejenævnene på tværs af landet,” siger Lena Hartmann og påpeger, at et andet forslag er, at huslejenævnene forankres bedre i det ordinære retssystem.
Ifølge Lena Hartmann skal det som minimum kunne forventes, at både lejer og udlejer får en fair, hurtig og professionel behandling i nævnene – og det skal principperne hjælpe med.
”Vejen mod en tryg og sikker proces i huslejenævnene, hvor alle parter bliver behandlet retfærdigt, er efter EjendomDanmarks overbevisning gennem disse tre principper. De er hver især afgørende elementer for, hvordan vi kommer i mål med vores ambitioner og får gjort fremtidens nævn bedre.”
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkLena HartmannJuridisk direktør
Tlf:33120330lh@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum