Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.

Regeringen har sammen med en bred kreds af aftalepartier indgået en politisk aftale, der skal styrke huslejenævnene og løse nogle af de udfordringer, der længe har præget området.
Aftalen lægger blandt andet op til, at der i højere grad skal deles viden på tværs af landets nævn og fastslår samtidig, at boligrettens afgørelser fortsat skal være den rettesnor, der fordrer ensartet praksis i huslejenævnene.
”Det er svært ikke at sige: endelig. Vi har længe peget på en række udfordringer, der plager nævnene, og det er virkelig dejligt at se, at den politiske aftale afspejler flere af de pointer, vi har bragt til bordet ” siger Simone Ørum Holmbo, juridisk direktør i EjendomDanmark, og fortsætter:
”Jeg er også glad for, at huslejenævnenes afgørelser – trods mange diskussioner – ikke får særlig vægt i en efterfølgende behandling ved domstolene. Det er helt afgørende for retssikkerheden, ellers ville vi bevæge os væk fra den frie bevisbedømmelse.”
Samme afgørelse uanset postnummer
Aftalen har været flere år undervejs, og EjendomDanmark har løbende bidraget med faglige input. Organisationen har blandt andet understreget behovet for større gennemsigtighed – både mellem huslejenævnene og mellem nævnene og boligretten.
Med aftalen bliver det nu til virkelighed. Der etableres et fælles system til vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af nævnene, ligesom huslejenævnene fremover skal orienteres om boligrettens afgørelser i ankesager, så de kan bruge dem aktivt i deres arbejde.
“Uanset hvor i landet man bor, skal man mødes af den samme faglighed og tilgang. Når det bliver lettere at orientere sig i retspraksis, kan vi forhåbentlig også løfte fagligheden yderligere,” siger Simone Ørum Holmbo.
Strafgebyr fjernes ved omgørelser i boligretten
En anden vigtig sejr for ejendomsbranchen er, at strafgebyret fremover tilbagebetales til udlejer, hvis huslejenævnets afgørelse bliver omstødt i boligretten. Hidtil har udlejere skullet betale gebyret, selv når sagen senere faldt ud til deres fordel i boligretten.
”Det er tydeligt for enhver, at ordningen hidtil ikke har været hensigtsmæssig, så det er rigtig godt, at der nu bliver rettet op på den. Når det er sagt, havde vi gerne set en anden måde at finansiere ændringen på end en forhøjelse af strafgebyret,” siger Simone Ørum Holmbo.
Selvom aftalen indeholder mange gode takter, løser den ifølge EjendomDanmark ikke alle udfordringerne. Brancheorganisationen påpeger blandt andet, at der fortsat skal arbejdes målrettet med at nedbringe de lange sagsbehandlingstider i nævnene.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Lund VintherKommunikationsdirektør
Tlf:21404675clv@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
EjendomDanmark: Nødvendigt med skærpelse af regler for korttidsudlejning8.11.2025 18:52:38 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har nu lanceret den del af deres boligudspil, der sigter mod at løse udfordringer med korttidsudlejning som Airbnb. EjendomDanmark har længe efterspurgt mere kontrol på området, fordi reglerne ikke altid overholdes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum