Professor i farmaci, René Holm, forsvarer sin doktordisputats og fylder 50 år den 6. oktober
Portræt i anledning af professor René Holms disputatforsvar, der foregår den 6. oktober kl. 13 på SDU i Odense.

”There are patients waiting”. Det var mantraet for Dr. Paul Janssen, som grundlagde medicinalfirmaet Janssen, og det er også blevet en rettesnor for René Holms karriere. For det er det, det handler om; at udvikle bedre lægemidler til mennesker, der har brug for det.
I sin studietid var René Holm ofte den første, der mødte ind i laboratoriet og var tit på plads kl. 4 for at arbejde på sine farmaceutiske studier. Som regel nåede han hjem inden sengetid, men hvis han ikke nåede den sidste bus, overnattede han på en drømmeseng på universitetet. I dag nøjes han med at stå op klokken 6.20, og de fleste dage når han hjem til spisetid. Sådan er det, når man er drevet af passion, mener han.
Som forsker drives René Holm af at finde de mest optimale metoder til at få lægemidler absorberet. Det skal ikke gøre mere ondt eller være mere belastende end nødvendigt at være syg, mener han, og derfor ligger det ham på sinde at udvikle fx en øjensalve, der kan erstatte indsprøjtninger i øjet eller en langtidsvirkende indsprøjtning med fx medicin mod skizofreni, tuberkulose eller andre sygdomme, der kræver længere tids behandling, så patienten kan nøjes med at få en indsprøjtning hos sin læge hvert halve år i stedet for at skulle huske at tage en tablet på en bestemt tidspunkt hver dag.
25 videnskabelige artikler bag doktordisputats
Egentlig sigtede René Holm efter at komme ud i den farmaceutiske produktion og få træsko på, som han kalder det, men da han kom i gang med sit speciale, blev han bidt af forskning. Det var bl.a. under denne rejse, at han blev optaget af det emne, der nu, 25 videnskabelige udgivelser senere, er blevet til en doktordisputats: studiet af stoffer opløst af cyclodextriner og deres frisættelse i tarmen, hvad mange havde en hypotese om, var begrænset. De hypoteser troede René Holm ikke på, og han har nu med sin disputats bevist, at lægemidler faktisk godt kan optages i langt de fleste tilfælde, når de er opløst af cyclodexytriner. Det har betydning for udvikling af ny medicin.
Efter 20 år hos bl.a. Lundbeck og Janssen, hvor han til sidst havde base i Belgien, søgte Holm i 2021 igen hjem til Danmark, hvor han sammen med sin ungarske partner, Elisabeta, og deres 9-årige søn, Daniel, har slået sig ned i Søby uden for Odense, efter han blev ansat som professor i farmaci på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. I Danmark bor også hans to døtre, Nadia på 26, der er færdig med sine studier i idræt og historie og Ida på 22, der læser geofysik.
De studerende på farmaci-studiet har en stor plads i René Holms hjerte. Han holder af at udvikle gode projekter sammen med de bachelor- og specialestuderende, som på SDU skal aflevere forskningsbaserede projekter i forbindelse med deres uddannelse. Nogle projekter laves i samarbejde med industrien, fordi farmaci netop er en anvendt videnskab, og det giver god mening for René Holm, at nogen rent faktisk kan bruge det, som de studerende laver projekter om. Derudover giver det de studerende en god indsigt i deres fremtidig arbejde og forbereder dem herpå.
Udover at forske og undervise på SDU varetager René Holm en række Scientific advisory board- og konsulentopgaver, bl.a. for Bill & Melinda Gates Foundation, der arbejder non-profit for at bekæmpe fattigdom, sygdom og ulighed over hele verden. Senest har samarbejdet ført til et projekt om bedre behandling af tuberkulose. Projektet er finansieret med 8, 5 mio. kr. af Gates Foundation og ledes af René Holm.
Disputatsforsvaret foregår i U55 på SDU Campus i Odense. I forbindelse med forsvaret giver René Holm forelæsningen: Thermodynamic investigation of the interaction with bile salts cyclodextrin – and the biopharmaceutical link. Efter forsvaret afholder Institut for Fysik, Kemi og Farmaci en reception kl. 15.
CV René Holm
Professor i farmaci, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet.
Ph.d. fra Københavns Universitet.
Tidligere leder og videnskabelig funktionschef i medicinalfirmaerne Janssen og Lundbeck.
Medudvikler af 13 patenter, som er offentligt tilgængelige.
Medforfatter til 223 videnskabelige artikler og kapitler i fem videnskabelige bøger.
Har vejledt mere end 40 ph.d. studerende og 45 speciale-studerende.
Hans forskning støttes af bl.a. Bill & Melinda Gates Foundation, Janssen og Novo Nordisk Fonden.
Forskningsprofil: https://www.sdu.dk/da/forskning/kemi-farmaci/forskere/drug-transport-delivery/reneholm

Kontakter
Birgitte SvennevigJournalistDet Naturvidenskabelige Fakultet og SDU Climate Cluster
Tlf:27 59 86 79birs@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Yousif Subhi udnævnt til professor i øjensygdomme ved SDU19.12.2025 11:26:25 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i patientnære løsninger og ny teknologi til behandling af nethindesygdomme og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden på området.
SDU vil styrke fremtidens sundhedsvæsen med ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi19.12.2025 10:07:21 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet vil fra sommeren 2026 udbyde en ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi. Uddannelsen skal imødekomme et voksende behov for specialiseret viden om økonomi i sundheds- og velfærdsområdet.
Benjamin S. B. Rasmussen udnævnt til professor i radiologi og medicinsk teknologi ved SDU15.12.2025 14:03:46 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i medicinsk teknologi og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden på området.
194.000 har fortalt om bevægelsesvaner11.12.2025 10:32:04 CET | Pressemeddelelse
Danmark i Bevægelse har nu et unikt datamateriale, som kan bruges til at skabe bedre rammer for et aktivt liv for børn og voksne.
ERC-millioner til professor Rafsanjani: Slangerobot skal lytte sig frem i ukendt terræn9.12.2025 12:10:30 CET | Pressemeddelelse
Professor Ahmad Rafsanjani har netop modtaget en prestigefuld ERC-bevilling på 15 millioner kroner. Hans projekt vil lære bløde robotter at navigere ved hjælp af lyd, friktion og origami-teknik – en evne, der kan åbne døre til både sammenstyrtede bygninger og fjerne planeter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum