Gladsaxes borgmester kalder udvidelse af M3 en ommer

Lydbølgerne gik højt på borgermødet, som Vejdirektoratet havde inviteret til i Grønnemose Skoles festsal torsdag aften om den planlagte udvidelse af Motorring 3. For her fremlagde Gladsaxes borgmester Trine Græse sine synspunkter om projektet til lyden af ægte trafikstøj og et støjkort over Gladsaxe som bagtæppe. Her viste hun blandt andet, hvordan halvdelen af Gladsaxes boliger ligger i områder, hvor støjen overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier for, hvornår støj kan påvirke helbred og trivsel.

Støjkrav kræver overdækkede legepladser
Biltrafikken i hovedstaden er eksploderet i de senere år. Alene de seneste 10 år er antallet af biler ca. fordoblet, og forventningen er, at det tal stiger med 6 til 8 procent hvert år. I samme periode er støjen steget med 30 procent.

- Staten ruller mere asfalt ud i vores kommuner mod vores vilje. Men alle erfaringer viser, at mere asfalt tiltrækker flere biler. Når vi bygger børnehuse i dag, bliver vi nødt til at overdække legepladserne for at overholde støjkravene. Men støjkravene gælder ikke vores børn i alle de institutioner, som vi allerede har. Så hvad med de børns sundhed og trivsel? spurgte Gladsaxes borgmester.

Målet med udvidelsen af Motorring 3 er at forbedre trafikafviklingen væsentligt, men ikke løse alle problemer. Med udvidelsen lægges der op til, at hastigheden sættes ned til 90 kilometer i timen - ikke for at sænke støjen, men alene af hensyn til trafiksikkerheden, fordi vognbanerne bliver smallere.

Motorveje skal graves ned eller overdækkes
Selvom udvidelsen vil betyde flere biler på vejene, forventer Vejdirektoratet ikke, at der kommer mere støj. Derfor er der kun afsat penge til at sikre, at støjen ikke bliver værre. Samtidig meddelte Vejdirektoratet tilhørerne, at hvis der skal gøres mere for at bekæmpe støjen, skal det ske i forbindelse med udvidelsen. Ellers vil det kræve, at motorvejen lukkes helt, mens arbejdet står på. Derfor er det nu eller aldrig, at støjen skal bekæmpes. Og det forarger borgmesteren.

- For mig lyder det i bund og grund som om, at hele projektet er en, stor lappeløsning. De nuværende støjværn er forældede, og der er generelt brug for at tænke i helt nye og permanente løsninger til at bekæmpe motorvejsstøjen i de tætbeboede byområder. Enten skal motorvejene graves ned, overdækkes, eller også skal de ændres til byveje med en hastighed på 50 kilometer i timen. Og indtil der findes en permanent løsning, så skal hastigheden sættes ned til 80 kilometer i timen. Det synes staten er for dyrt. Men det er i bund og grund en politisk beslutning, om man vil investere i permanente løsninger, som for alvor bekæmper støj og trængsel. Og det er Staten, der har ansvaret for den nationale infrastruktur. Derfor er det statens ansvar – også når regningen skal betales, siger Trine Græse og fortsætter:

Vores by lå her først
- Støjen gør mennesker syge og har allerede forvandlet vores kommune til én, stor motorvejsudfletning. Vi kan ikke længere udvikle vores by på grund af støj, Og hvis vi skulle starte forfra, ville vi slet ikke få lov at bygge en by her. Men Gladsaxe er ikke en by, der er bygget langs en motorvej. Her var by, før der kom motorvej. Derfor er det, som Vejdirektoratet præsenterede os for i dag, en ommer, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.