Miljøzoner: Mere end 57.000 dieselbiler bliver ramt - Er din en af dem?
29.9.2023 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Søndag d. 1. oktober træder nye skærpede miljøzoneregler i kraft, og det kan have betydning for dig, hvis du ejer en dieselbil.

Ejer du en dieselbil? Så kan det fra på søndag være slut med at køre i miljøzonerne i de fem store byer – København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg. Fra d. 1. oktober er det nemlig ikke kun de tunge køretøjer – lastbiler, busser og varebiler, der skal forholde sig til de etablerede miljøzoner. Nu er turen også kommet til de ældre, dieseldrevne personbiler, og det er en god ting, siger Mads Rørvig, Administrerende Direktør for De Danske Bilimportører:
”Miljøzoner er et effektivt skub i retning mod en grønnere bilpark, ligesom det formindsker luftforureningen i byerne. Samtidig er det vigtigt, at der skabes gennemsigtighed omkring miljøzonerne, så bilejere ikke pludselig får en ubehagelig overraskelse.”
Og netop gennemsigtighed er baggrunden for, at De Danske Bilimportører og IT-virksomheden DBI IT allerede i forbindelse med det oprindelige lovforslag, lancerede opslagsværket, AltOmBilen.dk, der gør det enkelt for bilejerne at undersøge, om netop deres bil, eller måske den de overvejer at anskaffe sig, lever op til de til enhver tid gældende miljøzoneregler.
”De nye regler får en meget direkte konsekvens for rigtig mange bilejere. Derfor synes vi, at det giver mening at bruge vores viden om den danske bilpark til at stille et værktøj til rådighed, der kan skabe mere gennemsigtighed og klæde bilisterne på til at træffe de rigtige beslutninger” siger Peter Andersen, Kommerciel Direktør for DBI IT.
Må din bil køre i miljøzonerne?
For at din dieselbil må færdes i miljøzonerne, kræver det, at den som minimum bærer Euronorm 5 eller at den har monteret et partikelfilter. Kører man ind i en miljøzone med en bil, der ikke opfylder kravene, koster det bilejeren 1.500 kr. Hver gang.
Er du i tvivl om din bil lever op til reglerne, så slå den op på AltOmBilen.dk. Værktøjet er gratis for alle.
Pressefoto
Kildeangivelse
De Danske Bilimportører, AltOmBilen.dk, DBI IT A/S
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkPeter AndersenKommerciel direktørDBI IT A/S
Tlf:+4522444849pa@dbi-it.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi varetager bilbranchens interesser over for politikere, myndigheder og den danske befolkning, mens vi holder samfundet opdateret ved hjælp af relevant data og information.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Grøn slutspurt: 2025 endte med en elbilrekord i EU's bilsalg27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne fik momentum i EU i de sidste måneder af 2025 og toppede i december, hvor de udgjorde 22,6 af nyregistreringerne.
Danske personbiler er blevet markant større20.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Størrelsen på danske personbiler er vokset over de seneste 10 år. Udviklingen afspejler en større efterspørgsel på rummelige biler samt at større biler er faldet i pris.
Flere elbiler i hele Norden i 2025: Danmark med største stigning15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
2025 bød på en generel stigning i elbilandelen i alle fire nordiske lande, og fremgangen var størst i Danmark. Norge fastholdt dog sin position som det mest elektrificerede bilmarked i Norden.
Bilåret 2025 satte grønne rekorder3.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev endnu et elektrisk bilår. De eldrevne biler var i førertrøjen på bilmarkedet, og flere grønne rekorder blev sat.
Nu rykker EU også på elbilsalget23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom CO2-kravene til bilproduktionen i EU er blevet udskudt, vokser elbilsalget på tværs af EU’s markeder, hvor hver femte nyregistrerede bil i november var eldreven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum