Helsingør og Helsingborg udvider koncertsamarbejdet
Til efteråret føjes endnu et kapitel til det dansk-svenske koncertsamarbejde over Øresund, når Helsingborgs Symfoniorkester indtager Helsingør og kickstarter en helt ny koncertrække med symfonisk musik på Kulturværftet.

Fra pop til Pathétique
Gennem de seneste 10 år har Kulturværftet i samarbejde med svenske koncertarrangører præsenteret artister inden for den nordiske og internationale pop- og rockscene. Nu udvides den musikalske forbindelse med et symfonisk spor og et koncertsamarbejde med Helsingborgs Symfoniorkester, der fredag den 27. oktober spiller Tjajkovskijs 6. symfoni Pathétique på Kulturværftets Store Scene.
”På Kulturværftet arbejder vi hele tiden med at stimulere og præsentere publikum for et varieret kulturelt program. Den symfoniske musik er et nyt spor og en genre, som vi glæder os til at udbrede til vores gæster på tværs af sundet. Vi har i forvejen god kontakt til det svenske publikum, og det styrker vi yderligere med dette nye samarbejde,” udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
For kendere og nybegyndere
Koncerten indgår i Helsingborg Symfoniorkesters mest eftertragtede koncertrække, som er kendetegnet af en afslappet og uformel atmosfære og med introduktion til musikken ved orkestrets dirigent. Med Tjajkovskijs mægtige sjette symfoni garanteres alle - både musikere og publikum - en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.
”Helsingborg er en del af Greater Copenhagen, og det er helt naturligt for os at henvende os til et publikum på den danske side af sundet, hvor vi tidligere har haft et større antal abonnenter. Vi glæder os over at genstarte samarbejdet, så vi kan præsentere symfonisk musik for kendere såvel som nybegyndere. På sigt håber vi også at udvide tilbuddet til børn og unge samt at udvikle nye spændende formater i samarbejde med Kulturværftets dynamiske programteam. Det er en stor inspiration at have en sådan institution bare 5 km fra sit kontor” udtaler Katrine Ganer Skaug, leder af Helsingborg Symfoniorkester og Koncerthus.
Koncerten finder sted fredag den 27. oktober kl. 19.00 på Kulturværftet, Allegade 2 i Helsingør. Varighed 70 min. uden pause. Billetter til koncerten kan købes på kuto.dk til 295 kr.
Fakta:
Om Helsingborgs Symfoniorkester
Helsingborgs Symfoniorkester består af ca. 60 musikere og er et af Sveriges ældste orkestre. Det spiller ca. 75 koncerter om året, kendt for sin spændvidde i programlægning og spilleglæde: Først og fremmest på sin hjemmebane i den arkitektoniske perle Helsingborg Konserthus, men også med opgaver fra Region Skåne om koncerter i denne landsdel.
Om Kulturværftet
Kulturværftet er både lokalt, regionalt og international orienteret gennem et mangfoldigt, kulturelt program inden for koncert, foredrag, film, teater, shows, familiearrangementer, erhvervsklub, møder og konferencer, samt større profilskabende begivenheder. Med store udendørskoncerter og festivaler som de signaturmæssige pejlemærker har Kulturværftet således givet genlyd i Nordsjælland, København og Sverige. Gennem en årrække har Kulturværftet arbejdet tæt sammen med svenske kulturproducenter og scener om at udvikle og styrke det dansk-svenske koncert- og kultursamarbejde.
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet løfter sløret for hovednavnet til næste års vildeste KUTO Club-koncert for unge i Helsingør8.12.2025 09:56:06 CET | Pressemeddelelse
Når KUTO Club ruller ud i 2026 med endnu en kæmpe koncert på havnefronten i Helsingør, er det med en headliner, der har cementeret sin position som en af Danmarks mest markante rappere, Artigeardit.
Kulturværftet fuldender lineup til Sommerkoncert Helsingør 20261.12.2025 09:45:27 CET | Pressemeddelelse
Med reference til et af hendes aktuelle storhits må Kulturværftet også siges af være ’f**kin stolt’ over at kunne præsentere tredje og sidste artist – Annika Wedderkopp – til 2026’s største koncertfest i Helsingør.
Kickstart julen med masser af juleknas, julekoncerter og tips til julede kulturelle oplevelser på Kulturværftet12.11.2025 09:27:51 CET | Pressemeddelelse
Hvad enten man er til nuttede nisser eller symfonisk 'Nøddeknækker', er Kulturværftet det helt rette sted at tjekke ind i den kommende tid for at komme i julestemning.
Ny international alliance vil skabe mere inklusion i samtidsmusikken – første seminar på Kulturværftet i Helsingør3.11.2025 08:58:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi en mere inkluderende fremtid for samtidsmusik – på tværs af landegrænser og med lige muligheder for alle komponister og musikere? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for New Music ExChange, et nyt og unikt internationalt samarbejde mellem aktører fra Norden, Baltikum og Skotland, som har fokus på at styrke ligestilling og inklusion for komponister og musikere.
Mutating Matters – En udstilling om krop, teknologi og fremtidens reproduktion29.10.2025 14:27:26 CET | Pressemeddelelse
Hvordan indvirker teknologiske, miljømæssige og sociale kræfter vores kroppe? Og på hvilken måde er vores forestillinger om reproduktion og identitet under forandring? Udstillingen Mutating Matters, præsenteret af Kulturværftet og CLICK Festival, adresserer spørgsmålene gennem en kunstnerisk oplevelse, der iscenesætter markante udtryk fra internationale kunstnere, der arbejder med installation, teknologi og biopolitik. Udstillingen er støttet af Royal College of Art London, Statens Kunstfond og EU Creative Programmet / EU Digital Deal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


