Kulturværftet & Toldkammeret

Vinterferie på Kulturværftet og Toldkammeret

29.1.2026 10:00:00 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse

Del

Vinterferien nærmer sig, og på Kulturværftet og Toldkammeret inviterer vi traditionen tro til en uge fyldt med leg, kreativitet og hygge. Glæd jer til alt fra teater og tegneworkshops til brætspil, bålhygge og ikke mindst den sprødeste tradition: Fastelavnsbollefabrikken.

Brætspil for store og små

Prøv nye, sjove og udfordrende spil sammen med Spil3000, der fylder Kulturværftet med brætspilsstemning for både begyndere og nørder.

Tid: Søndag 8. februar, kl. 11.00-16.00. Sted: Kulturværftet, Krydsfeltet. Fri entre.

Teateroplevelse: Otto er et næsehorn

Helsingør Teater inviterer til en hjertevarm og humoristisk forestilling baseret på Ole Lund Kirkegaards elskede børneklassiker. En oplagt familieudflugt midt i vinterferien.

Tid: Mandag 9. februar 2026 kl. 11:00, varighed: 50 min. Alder: Fra 6 år. Sted: Kulturværftet, Lille Scene. Billetter og øvrige spilletider og -steder: Se teatrets hjemmeside Otto er et næsehorn - Helsingør Teater

Fastelavnsbollefabrikken

Den sprødeste vinterferietradition er tilbage! På Fastelavnsbollefabrikken kan hele familien samle, fylde og pynte sine helt egne fastelavnsboller. Én billet giver adgang til eget fastelavnsbolle‑sæt med alt, hvad man skal bruge til fire uimodståelige fastelavnsboller.

Tid: Tirsdag 10. februar – kl. 11.00 + kl. 13.00, varighed: 1 time. Pris: 120 kr. Sted: Toldkammeret. Billetter: https://kuto.dk/arrangementer/fastelavnsbollefabrikken-386397

Åbent Værksted – Tegning på Billedskolen

Tegn, eksperimentér og fordyb jer i et åbent og uformelt rum på Billedskolen. Begge dage står vi klar til at inspirere og guide – men I tegner naturligvis helt i eget tempo.

Tid: 11. & 12. februar kl. 12.00–16.00. Sted: Billedskolen, Kulturværftet. Fri entre.

Brætspil & Bålhygge i Toldkammeret

En vinterfavorit! Kom indenfor i Toldkammeret og lad vinterkulden blive ude. I Spisekammeret står brætspillene klar til små og store, mens bålfadene knitrer i gården og skaber den helt rigtige vinterferiestemning.

Tid: Mandag–fredag kl. 11.00–16.00 i vinterferien. Sted: Toldkammeret. Fri entre.

Se hele vinterferieprogrammet

Det samlede program for vinterferien findes her: www.kuto.dk/vinterferie

Kontakter

Billeder

Links

Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.

Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.

På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.

I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. 

Se mere på www.kuto.dk

Kulturværftet profilfoto - foto Thomas Gundel

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Fra kabel til koncert – ny podcast tager dig med bagom Kulturværftets største sommerkoncert9.3.2026 11:49:24 CET | Pressemeddelelse

I en ny episode af podcastserien Genlyd fra Kulturhuset inviterer Kulturværftet ind i maskinrummet – dér hvor kabler rulles ud, walkierne summer, foodtruckene tændes, og frivillige, teknikere, produktions- og kommunikationsfolk arbejder sammen om målet: at skabe den store sommerkoncert på havnefronten i Helsingør, som hvert år samler tusinder af koncertgæster på tværs af generationer.

The Robert Cray Band til Kulturværftet 28. maj – blues, soul og guitarautoritet i verdensklasse24.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den femdobbelte Grammyvinder Robert Cray har gennem mere end fem årtier været en af de mest markante skikkelser på den internationale bluesscene. Med en signaturlyd, der ubesværet forener blues, soul, R&B og en vokal, som musikere og anmeldere fremhæver som en af genrens stærkeste, bliver det en særlig aften, når The Robert Cray Band rammer Store Scene på Kulturværftet torsdag den 28. maj.

Öresundsbalen förenar Danmark och Sverige på dansgolvet i Helsingör23.2.2026 09:50:47 CET | Pressemeddelelse

Lördagen den 14 mars väntar ett sällsynt dansk-svenskt möte i Helsingör. Då går nämligen Öresundsballet av stapeln – en dansk-svensk tillställning där folkdansens levande arv vecklar ut sig i ett nutida och öppet format. Bakom kvällen står Kulturværftet och Nordisk Dans – en rörelse som på några få år har vuxit och som idag samlar både nya och erfarna dansare, från Helsingör till Helsingfors.

Øresundsbal samler Danmark og Sverige på dansegulvet i Helsingør23.2.2026 09:48:23 CET | Pressemeddelelse

Lørdag den 14. marts er der et sjældent dansk‑svensk møde i vente i Helsingør. Her løber Øresundsballet nemlig af stablen. En dansk-svensk begivenhed, hvor folkedansens levende arv folder sig ud i et nutidigt, åbent format. Bag aftenen står Kulturværftet og Nordisk Dans – en bevægelse, der på få år har bredt sig, og som i dag samler både nye og erfarne dansere – fra Helsingør til Helsinki.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye