Sådan skal du køre under voldsomme regnskyl
21.9.2023 13:46:44 CEST | OK | Pressemeddelelse
Efteråret byder traditionelt på heftige regnbyger, og ifølge DMI kan vi se frem mod endnu mere af den slags i fremtiden. Her kommer nogle råd til, hvordan du skal agere som bilist i voldsom regnvejr

Allerede i sensommeren fik vi en forsmag på fremtidens vejr. Ifølge DMI vil Danmark oftere komme til at opleve skybrud og kraftige regnhændelser som dem, vi normalt forbinder med mere eksotiske breddegrader. Her i efterårsmånederne stiger nedbørsmængden traditionelt og dermed også risikoen for regnvejr, hvor der kommer meget vand på kort tid. De nye vejrfænomener stiller krav til vores evner i trafikken.
Sænk farten
Når kørselsforhold ændrer sig på så kort tid – nogle gange på få sekunder, fx på grund af et skybrud, – er der risiko for at miste orienteringen som bilist. Og med uvejret følger også andre faktorer, der forværrer sikkerheden.
”Det kan være akvaplaning, hvor bilen simpelthen mister vejgreb på grund af store mængder vand på kørebanen. Samtidig øges risikoen for, at bremserne ikke reagerer så hurtigt, som de gør i tørt føre. Så flere faktorer lagt sammen betyder, at man selvfølgelig skal sænke farten betragteligt i tilfælde af voldsom regn,” siger Christian Jensen, Field Engineer hos Bridgestone.
”Især de tunge biler, herunder mange elbilstyper, skal være opmærksomme på akvaplaning. Elbiler er som tommelfingerregel mindst 250-300 kilo tungere end benzin- og dieselbiler på grund af batteriet. Derfor er sæsonkorrekte dæk nærmest endnu vigtigere på el- og hybridbiler,” supplerer Rasmus Boserup, kommunikationschef i energiselskabet OK.
Bevar roen
Hvis uheldet er ude, og bilen akvaplaner, er det vigtigt at bevare roen, selvom du måske kan have lyst til at bremse hårdt. Det er også vigtigt, at du ikke forsøger at undvige store vandpytter ved at dreje voldsomt.
”Det forværrer situationen. I stedet skal man tage farten af ved at løfte foden fra speederen og samtidig holde kørselsretningen, indtil man har vejgreb igen. Her spiller det selvfølgelig også ind, at slidbanedybden på ens dæk skal være tilstrækkelig,” siger Christian Jensen og pointerer, at det er minimum tre millimeter.
Gode råd – kort og godt
Vores vigtigste råd til kørsel i voldsomt regnvejr:
- Kør langsommere – brems forsigtigt ned
- Tænd lyset på bilen – husk baglygter. Brug eventuelt tågelygte, hvis sigtbarheden er dårlig
- Hold afstand – mere end normalt. Og brug ikke fartpilot
Kilde: OK, DMI og Bridgestone
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Pulje åbner torsdag: Nu kan du få 27.000 kr. i tilskud til varmepumpe3.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lige om lidt åbner Energistyrelsen for Varmepumpepuljen. I år er tilskuddet hævet til 27.000 kr. Op mod 6.500 boligejere forventes at få støtte fra staten til at udskifte det gamle fyr med en energivenlig og økonomisk varmpumpe.
Dyreste januar i flere år: Vinterkulden presser elprisen højt op31.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2026 er startet dyrt for danske elkunder. Januar har været den næstdyreste måned siden energikrisen - kun overgået af februar sidste år. Heldigvis kan man fortsat undgå de dyreste timer ved at planlægge sit strømforbrug.
Stigende gaspris presser også elprisen op: Sådan holder du regningen nede28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gasprisen er steget 40 procent på kort tid. Det betyder højere varmeregninger for danskere med gasfyr. Men det betyder også højere elpriser. Heldigvis kan du selv gøre meget for at holde varme- og elregningen nede.
Skiferie i elbil: Her er rådene, der giver dig den bedste tur21.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du snart afsted på vinterferie i elbil? Så er det en god ide at forberede dig grundigt, inden turen starter. Her får du de bedste råd, så både turen til og fra skiferien bliver så nem og behagelig som muligt.
Godt nyt for elbilister i Frederiksberg Kommune: 126 OK-ladepunkter på vej9.1.2026 11:18:12 CET | Pressemeddelelse
Et nyt udbud af ladestandere til elbiler er faldet på plads i Frederiksberg Kommune. Energiselskabet OK har vundet tre af de 10 aftaler og skal etablere 126 ladepunkter over hele kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum