By-, Land og Kirkeministeriet

Provst fra landdistrikterne indleder Folketingets åbning med gudstjeneste

21.9.2023 11:17:46 CEST | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse

Del

Når folketinget åbner den 3. oktober, sker det traditionelt med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke klokken 10.00, hvor ministre, folketingsmedlemmerne, ansatte i Folketinget m.fl. deltager.

Provst Christina Rygaard Kristiansen fra Tønder Provsti forestår årets åbningsgudstjeneste i Folketinget.
Provst Christina Rygaard Kristiansen fra Tønder Provsti forestår årets åbningsgudstjeneste i Folketinget.

Provst Christina Rygaard Kristiansen fra Tønder Provsti har takket ja til at forestå gudstjenesten i året, hvor folkekirken markerer 75-året for, at de første kvindelige præster blev ordineret i Danmark.

Og det glæder kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm.

”Christina Rygaard Kristiansen er en stærk stemme i debatten om folkekirken i Danmarks landdistrikter og en fortaler for styrken i fællesskabet i vores lokalsamfund.”

Gudstjeneste er åben for offentligheden og kirkegængerne kan vente sig en prædiken, der har fokus på de muligheder evangeliet altid åbner for den enkelte og for fællesskabet, uanset hvilke udfordringer vi står i, personligt og sammen, når vi under Guds velsignelse er i færd med at forme fremtiden.

”Evangeliet handler altid om hvad Gud vil med os, her hvor vi er, lige nu. Vi udfordres fordi vi ofte er langt mere komfortable med tanken om, hvad vi vil med Gud. Prædikenens opgave er at tale om, hvem vi er i mødet med Jesus Kristus på en måde så den fred og frisættelse, som Jesus Kristus skænker os i sit ord, gennemgribende forstyrrer os i vores vanetænkning og daglige gøremål”, siger provst Christina Rygaard Kristiansen.

Ifølge Grundloven skal Folketinget hvert år åbnes den første tirsdag i oktober. Det markerer begyndelsen på et nyt folketingsår.

Der har været afholdt godt 170 åbningsgudstjenester siden Rigsdagen indledte sit første møde i januar 1850 med en ekstraordinær gudstjeneste i Slotskirken.

Alle pressehenvendelser bedes rettet til:

Presserådgiver Camilla Stokholm Glargaard Tlf. 23 41 08 11 

Presserådgiver Peter Naegeli Arnhild Tlf. 61 93 16 11

Eller på mail: km-presse@km.dk

Kontakter

Om Kirkeministeriet

Kirkeministeriet er bindeleddet mellem stat og kirke og samarbejder med folkekirken om at udvikle en nutidig kirke.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor

Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.

Ny politisk aftale sætter ind mod ulovlig korttidsudlejning med højere bøder og styrket tilsyn22.1.2026 13:43:58 CET | Pressemeddelelse

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en række initiativer, som styrker tilsynet og giver højere bødestraffe for personer eller virksomheder, der bryder reglerne for korttidsudlejning.

Præsentation af aftale om et styrket tilsyn og højere bødestraffe for brud på reglerne for korttidsudlejning22.1.2026 07:57:27 CET | Presseinvitation

Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via udlejningsplatforme. Boliger skal først og fremmest bruges som hjem og ikke som uregulerede hoteller. Ulovlig korttidsudlejning ødelægger fællesskabet i opgangen for de beboere, der bor i ejendommen hele året. Og så dræner ulovlig udlejning boligmarkedet og er med til at presse boligpriserne op for byens borgere. Journalister inviteres derfor til pressemøde, hvor regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier vil præsentere en række tiltag som styrker tilsynet, giver myndighederne nye værktøjer samt forhøjer bødestraffen for brud på reglerne for korttidsudlejning. På pressemødet deltager minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin samt ordførerne for aftalepartierne. Tid: torsdag d. 22. januar kl. 13:30. Sted: Folketinget – pressemødet afholdes i Vandrehallen foran Folketingssalen. Tilmelding er nødvendig og skal ske til By-, Lan

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye