Milliard-investering: ATP Ejendomme og Danica Ejendomme deler ejerskab af domicil i Postbyen
ATP Ejendomme erhverver 50% af Danske Banks nye domicil i Postbyen, København, i et partnerskab
med Danica Ejendomme.
I 2016 underskrev ATP Ejendomme og Danica Ejendomme en aftale, der giver ATP Ejendomme 50% ejerskab af Danske Banks nye domicil i Postbyen i København ved ejendommens færdiggørelse. Ejendommen er nu færdig og det delte ejerskab er dermed en realitet. Danica Ejendomme, som har været bygherre på projektet, vil fortsat eje de resterende 50% og står desuden for den fremtidige daglige drift af
ejendommen.
Aftalen, som løber op i milliardklassen, markerer en betydningsfuld udvidelse af ATP Ejendommes investeringsportefølje og fremhæver selskabets langsigtede engagement i at investere i kvalitetsejendomme i Danmark.
"Med vores investering i Danske Banks nye hovedkontor føjer vi en fantastisk bygning til vores portefølje af domiciler og centralt beliggende ejendomme i København," siger Martin Vang Hansen, CEO for ATP Ejendomme, og fortsætter:
"Denne investering passer rigtig godt ind i vores strategi om at have større ejendomme på centrale placeringer, og med Danske Bank som lejer sikrer vi en langsigtet aftale og mulighed for at understøtte Københavns position som et førende finansielt centrum i Norden."
Hos Danica Ejendomme, der er bygherre på byggeriet, er man meget tilfredse med byggeriet af det nye domicil til moderkoncernen Danske Bank, som bliver lejer i byggeriet:
”Det er et flot og moderne byggeri, der vil samle koncernen. Det er samtidigt også markeringen af afslutningen på første etape af vores store udviklingsprojekt Postbyen. En ny og åben bydel til alle, der kommer til at have sin daglige gang i området og til københavnerne generelt. Den milepæl er vi i Danica stolte af at
have nået ved at tilføre København et markant nyt kontorhus,” fastslår Michael Nielsen, adm. direktør i Danica Ejendomme.
Fakta om Postbyen
- Danica Ejendomme udvikler Postbyen i tre etaper;
- Første etape omfatter Danske Banks domicil, som er færdigt og klar til Danske Banks indflytning;
- Anden etape rummer kontorbygningen The Stamp, fire tårne med boliger og hotellejligheder, en bygning med sundhedstilbud, p-kælder samt terræn. Denne etape står klar i 2025. Hele Etape 2 udvikles og ejes af Danica Ejendomme og;
- Tredje etape består af boliger, almene boliger, ungdomsboliger og erhverv, og forventes afsluttet i 2028. DSB Ejendomsudvikling A/S og Danica Ejendomme er ligeværdige partnere i det nye område, idet begge vil eje 50 pct.
- Hele Postbyen forventes at være færdigudviklet i 2028 og vil rumme i alt ca. 235.000 m2, kommer til at danne grund for mere end 6.000 arbejdspladser, 160 boliger, et long-stay hotel, 5.500 cykelparkeringspladser og 1.000 bilparkeringspladser.
- Postbyens centrale plads er på størrelse med Sankt Hans Torv. På pladsen vil der være rig mulighed for at sidde og betragte det flotte springvand mellem Hotel Villa og de øvrige bygninger med kik til Glyptoteket.
Læs mere om den nye bydel på Postbyen.dk
Nøgleord
Kontakter
Morten SteenPressekonsulentATP Ejendomme
Tlf:91366641most@atp-ejendomme.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
ATP Ejendomme sælger kontorbygning på Langelinie til investorgruppe2.7.2024 08:58:12 CEST | Pressemeddelelse
ATP Ejendomme har indgået en salgsaftale med en investorgruppe, der er anført af ejendomsudviklingsfirmaet TN Udvikling samt Metropol Erhverv, om at overtage ejendommen beliggende Langelinie Allé 31-35, 2100 København Ø. Ejendommen er på små 16.000 kvadratmeter og var indtil for nylig hovedkontor for advokatfirmaet Bech-Bruun.
Shellhuset i København kåret til Årets Byggeri15.12.2023 11:27:35 CET | Pressemeddelelse
Shellhuset i København har netop modtaget prisen som Årets Byggeri inden for kategorien Erhverv. Prisen betragtes som den bredeste og mest alsidige pris i byggebranchen og er en national hæderspris, som tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.
Ejendomskæmpe på skoleprojekt: Vi kan lære en masse af hinanden20.11.2023 07:01:43 CET | Pressemeddelelse
Kan skoleelever i 7. klasse hjælpe en stor dansk bygherre med at bygge fremtidens boliger? Og kan en af Danmarks største ejendomsejere omvendt gøre skoleelever klogere på erhvervsuddannelser? Det mener ATP Ejendomme, som har inviteret 50 folkeskoleelever fra Skovvangsskolen til en temadag om både nutidens byggeri og fremtidens boliger.
Rejsegilde på Carl Bro Haven: Nye boliger på vej9.11.2023 08:27:42 CET | Pressemeddelelse
I går blev der fejret i Glostrup da boligprojektet Carl Bro Haven afholdt det traditionelle rejsegilde, som markerer indgangen til den afsluttende fase af Carl Bro Haven. Tobias Max Poulsen fra ATP Ejendomme kunne desuden fortælle, at boligerne forventes indflytningsklar måneder før planlagt.
Thomas Fog ny ejendomsdirektør i ATP Ejendomme31.8.2023 11:38:06 CEST | Aktuelt
ATP Ejendomme har pr. 1. oktober 2023 ansat Thomas Fog som ejendomsdirektør med ansvar for blandt andet ejendomsdrift, projektudvikling og facility management.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum