Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring
19.9.2023 14:34:39 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad ejerskifte- og husforsikringen dækker? Om man kan forsikre sig mod kritisk sygdom? Og hvordan indboforsikringen dækker, hvis man bor flere sammen?

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen et hav af danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser vi får, samler vi hver måned en brevkasse, som landets redaktioner frit kan benytte ved angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen. I er også velkomne til at anvende pressebilledet ved angivelse af fotograf.
Brevkasse for september:
Spørgsmål - Vi har opdaget skimmelsvamp i vores hus, men vores forsikring vil ikke dække?
Hej
Vi har købt hus for 3 måneder siden og opdager nu, at der er skimmelsvamp i soveværelset. Vi har købt både en ejerskifte- og husforsikring, men ingen af dem vil dække.
Vi forstår det ikke helt, da vi jo mener, at det er en skade, og at vi bliver syge af den.
Hilsen
De fortvivlede
Svar:
Hej Fortvivlede
Skimmelsvamp i sig selv er desværre ikke en dækningsberettiget forsikringsskade. Hverken på ejerskifte- eller husforsikringen.
Vi forstår godt, at det kan være svært at forstå, når I står i en situation, hvor I skal betale penge for at få skimmelsvampen fjernet.
Ejerskifteforsikringen dækker skader, som var til stede, da huset blev overtaget, og som ikke blev opdaget i forbindelse med huseftersynet, og husforsikringen dækker skader, som opstår i jeres ejertid. Desværre kan forsikringerne ikke dække alle situationer, og derfor er man nødt til at tjekke vilkårene for forsikringen.
Hvis skimmelsvamp opstår som en følgeskade efter fx en vandskade, så kan det være dækket af husforsikringen. Og på samme måde kan skimmelsvamp også være dækket af ejerskifteforsikringen, men det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte situation.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Min kollega er blevet alvorlig syg. Er der en forsikring, der dækker kritisk sygdom?
Kære Forsikringsoplysningen
Min kollega er desværre blevet alvorligt syg, og jeg spekulerer på, om der mon er en forsikring, som dækker det? Jeg synes, at jeg har hørt, at man kan købe en forsikring, som dækker ved kritisk sygdom, men er det alle slags sygdom, og hvordan ved man, at den sygdom, man er ramt af, er dækket?
Hilsen
Den bekymrede kollega
Svar:
Kære kollega
Der er forskellige muligheder for forsikring ved kritisk sygdom. Mange har den gennem deres arbejdsgiver eller gennem deres pensionsordning, men du kan også købe en forsikring selv, evt. som et tilvalg til ulykkesforsikringen.
Det er op til det enkelte selskab, hvilke sygdomme de dækker, og det vil fremgå af vilkårene til forsikringen.
På vores hjemmeside er der en liste over kritiske sygdomme, som kan være dækket af forsikringen. Du finder listen her
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Kan vi nøjes med 1 indboforsikring, når vi bor 3 kammerater sammen?
Hej Brevkasse
Jeg er lige flyttet i lejlighed sammen med to kammerater, og vi er lidt i tvivl om, hvordan vi er dækket på indboforsikringen?
Vi er alle tre 19 år. Er vi dækket af vores forældres indboforsikring? Skal vi have hver vores forsikring, eller kan vi købe en fælles forsikring, som dækker os alle tre?
Hilsen
Drengene
Svar:
Hej Drenge
Man er kun dækket af sine forældres indboforsikring, hvis man bor alene, så der vil I ikke være dækket.
Det er lidt forskelligt, hvordan indboforsikringen dækker ved bofællesskaber. Nogle selskaber dækker, hvis man bor to personer sammen, og nogle dækker bofællesskaber med maksimalt tre personer. I er derfor nødt til at undersøge hos de forskellige selskaber, hvordan de dækker, når I bor 3 sammen.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Nøgleord
Kontakter
Anne Garde SlothuusForsikringsoplysningen
Tlf:+4541919145ags@fogp.dkBilleder
Links
Fakta om Forsikringsoplysningen
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 tirsdag – torsdag mellem 9-15, eller via på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uigennemskuelig lovgivning bremser klimasikring af Danmark9.2.2026 10:46:12 CET | Pressemeddelelse
Klimatilpasning er reguleret af et virvar af regler, der trækker i hver sin retning, og som gør lovgivning på området uigennemskueligt. Resultatet er, at Danmark bliver klimasikret for lidt, for sent og for dyrt, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu foreslår en række forenklinger.
Esbjerg hårdest ramt af sommerskybrud4.2.2026 12:23:38 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Esbjerg blev hårdt ramt af skybrud i 2025, og Esbjerg er den kommune med flest anmeldte forsikringsskader på grund af skybrud i tredje kvartal 2025. Skybrud og heftig nedbør bør være en topprioritet politisk, når det handler om klimatilpasning, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
F&P: Ny national cyberstrategi styrker Danmarks samfundsrobusthed28.1.2026 16:51:07 CET | Pressemeddelelse
Strategien indeholder nødvendige nye operative indsatser, men mangler at adressere udfordringen med kritiske afhængigheder i den digitale infrastruktur.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring28.1.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke regler Italien har om skiferie? Hvornår man har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe? Og om frostsprængning er en dækningsberettiget skadeårsag?
Energi-aftale mellem Danmark og Tyskland er banebrydende for dansk havvind26.1.2026 18:17:01 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland indgår en bilateral aftale, hvor den tyske stat stiller økonomisk sikkerhed for vindmøller opstillet i dansk farvand ud for Bornholm. Det er et nybrud inden for aftaler på tværs af landegrænser om grønne energianlæg og giver nye perspektiver for den grønne omstilling i en tid med mange udfordringer, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

