Kun hver anden dansker ved, hvornår de må køre over for gult
31.10.2017 07:18:37 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Blot hver anden kan svare rigtigt på, hvornår det er i orden at køre over for gult lys. Men det er problematisk, da manglende enighed om færdselsloven kan skabe farlige situationer på de danske veje.
Det tror danskerne om det gule lys
| Hvornår må man køre over for gult i bil? | |
| Kun hvis jeg kan nå over inden det skifter til rødt | 10 % |
| Hvis jeg når ind i lyskrydset, mens det er gult 30 % | 30 % |
| Hvis det skaber en farlig situation, hvis jeg bremser | 51 % |
| Hvis der er få eller ingen trafikanter i krydset | 1 % |
|
Man må aldrig køre over gult 30 % |
30 % |
I trafikken betyder gult lys stop, præcis som rødt lys gør det. Det er nemlig kun tilladt at køre over for gult, hvis det skaber en farlig situation, at man bremser.
”Vi ser desværre en del skader på både biler og personer, som skyldes trafikulykker i lyskryds. Derfor er det et problem, at der ikke er bred enighed om, hvordan man skal reagere, når lyset er gult. Det går hurtigt i trafikken, og der er ikke plads til, at vi tolker reglerne på forskellige måder,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Det kan også være farligt at stoppe for gult
Undersøgelsen viser også, at hver tredje tror, at man aldrig må køre over for gult. Dette kan skabe ligeså farlige situationer, som hvis man kører over for gult, selvom man kan nå at bremse.
”Mange af de skader, vi ser, kommer fra såkaldte indhentningsulykker. Det vil sige situationer, hvor en eller flere trafikanter kører op bagi en forankørende bil, der bremser op. Derfor er det vigtigt, at reglerne bliver overholdt, og alle følger de samme regler,” siger Henrik Sagild.
En farlig og egoistisk kørestil
Det kan påvirke trafikken i flere retninger, når bilister kører over for gult, selvom de burde have bremset.
”Det er et problem for alle i trafikken, både bilister, cyklister og fodgængere, når reglerne ikke bliver overholdt, og det kan være udtryk for en egoistisk kørestil, hvis man ikke stopper, når man skal. Det kan nemlig give farlige situationer og gøre det svært for andre trafikanter at komme ud af lyskrydset i tide, hvis eksempelvis modkørende ikke holder tilbage, når de skal,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i oktober 2017 blandt 1166 repræsentativt udvalgte danskere.
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Legetøj og sutteklude: Hver tredje sag om farlige produkter er ting til børn26.9.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj og babyudstyr fylder stadig mere, når der bliver advaret om farlige produkter på det danske marked. Det viser en gennemgang af de seneste tre års mere end 400 sager om farlige produkter, som Gjensidige har fået udleveret.
Brandfare i skuffen: Gemmer du også gammel elektronik?23.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes skuffer bugner med gammel elektronik, og det er en unødvendig brandfare at invitere inden for, lyder rådet fra forsikringsdirektør.
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


