Gjensidige

Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner

30.9.2026 07:49:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Del

Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.

Bilisterne i fem af landets største kommuner har endelig fået så meget styr på reglerne for at køre i miljøzoner, at antallet af bøder foreløbigt i år ligger på under halvdelen af, hvad de gjorde sidste år.  

Det viser en ny opgørelse, som Miljøministeriet har foretaget for Gjensidige i anledning af, at det den 1. oktober er præcis fire år siden, der blev indført skærpede regler for at køre med dieselkøretøjer uden partikelfilter i Aalborg, Aarhus, Odense, København og Frederiksberg.  

Hvor antallet af bøder toppede med 14.294 i 2023, så faldt det sidste år til 8.176, og med kun godt 2600 frem til midt september i år, så ser det foreløbigt ud til at blive mere end halveret i år.  

Og det er en meget positiv udvikling både for folkesundheden og for bilisterne i de fem kommuner, lyder det fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.  

"Det store fald i bøder er først og fremmest godt for luftkvaliteten og miljøet i de fem kommuner, men det er også godt, at så mange bilister har fået styr på reglerne, så de ikke modtager en ærgerlig bøde for at overtræde en regel, de måske ikke kendte til," siger hun.  

Bag den positive udvikling gemmer der sig dog det ærgerlige forhold, at omkring halvdelen af de udstedte bøder ikke bliver betalt, og de derfor ender med at blive overdraget til politiet efter to rykkere.  

Alene i år er det sket i 47 procent af de foreløbigt 2.609 bøder, der er udskrevet frem til den 10. september.  

Om tallene

Data er udleveret til gjensidige af Miljøministeriet i september 2026. 

Tabel 1: Antal udstedte bødeforelæg fordelt på år og køretøjstype siden 2023 

Køretøjstype 

2023 

2024 

2025 

2026 (til d. 10. september 2026) 

Total 

Personbiler* 

7.251 

11.294 

6.127 

1.943 

26.615 

Varebiler 

6.674 

2.108 

1.909 

618 

11.309 

Lastbiler 

271 

88 

88 

32 

479 

Busser 

98 

33 

52 

16 

199 

*Inkluderer fra d. 1. januar 2026 også minibusser (M2 ≤ 3.500 kg). 

Tabel 2: Antal ubetalte bødeforelæg siden 2023 opdelt på år og kommuner 

Kommune 

2023 

2024 

2025 

2026 (til d. 10. september 2026) 

Total 

København/Frederiksberg 

4.748 

3.825 

1.769 

584 

10.926 

Odense 

885 

1.215 

475 

171 

2.746 

Aarhus 

1.181 

1.967 

666 

262 

4.076 

Aalborg 

612 

949 

473 

216 

2.250 

Nøgleord

Kontakter

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing. 

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye