PRM: Hver fjerde idrætsforening er rykket ind i folkeskolen
2.3.2018 10:21:47 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Samarbejdet mellem idrætsforeninger og landets skoler trives. I alt har 23,4 procent af foreningerne indgået aftaler med én eller flere skoler. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) har foretaget blandt alle DIF’s og DGI’s idrætsforeninger.
”De flere tusinde samarbejder vidner om, at der er noget at hente for både skoler og foreninger. Folkeskolen er et oplagt udstillingsvindue for idrætsforeningerne, og et bredt udbud af idrætter er særligt vigtigt for de elever, der ikke er vokset op i foreningslivet og ikke tiltales af de klassiske skoleidrætter. Og så øger det både trivsel, sundhed og læring i undervisningen, hvis eleverne får pulsen op i løbet af dagen,” siger Liselotte Byrnak, projektleder i Bevæg dig for livet – skole, der er et samarbejde mellem DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og VIA University College.
En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier fra 2016 viser, at op mod hver fjerde elev starter til idræt i fritiden, efter at have prøvet den i skolen.
En jungle
Selvom der altså er godt gang i samarbejdet generelt, er der fortsat behov for at se på, hvordan man kan styrke forholdene lokalt.
”Det kan være en jungle for både foreninger og skoler at finde ud af, hvem og hvordan man skal have fat i, hvis man ønsker at starte et samarbejde. Her spiller kommunen en vigtig rolle som ’matchmaker’ og for at dække de omkostninger, der er forbundet med arbejdet. Det er ofte frivillige fra foreningerne, men det kræver både tid og resurser, hvis det skal have den ønskede effekt,” siger Liselotte Byrnak.
Engagerede instruktører
Mange idrætter har arbejdet målrettet på at styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger, siden det blev skrevet ind i folkeskoleloven med indførslen af ’Den Åbne Skole’. Blandt andet Dansk Håndbold Forbund, der har flere end 200 skolesamarbejder.
”I dansk håndbold har vi en årelang tradition for at skabe samarbejde mellem håndboldklubber og skoler. Der er åbenlyse fordele ved at styrke båndene og samarbejdet. Noget af det vigtigste skolerne peger på er, at de oplever engagerede og velkvalificerede instruktører, der leverer håndboldprodukter af høj kvalitet, til glæde for både lærere og skolebørn. Tilsvarende peger håndboldklubberne på, at de tager et medansvar for at skabe bevægelse i skolen, ligesom de får sat klubben på landkortet i lokalområdet og oplever stor medlemstilgang som følge af disse samarbejder,” forklarer Steen Jørgensen, udviklingschef i Dansk Håndbold Forbund.
Kontakter
Liselotte Byrnak, projektleder i Bevæg dig for livet - skole: 22 63 45 61
Steen Jørgensen, udviklingschef i Dansk Håndbold Forbund: 20 67 76 79
Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
Stort studie: DIF get2sport-foreninger løfter trivsel og faglighed hos børn og unge i udsatte boligområder28.9.2026 17:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny stor rapport har kortlagt data fra medlemmer i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med jævnaldrende uden for foreningerne i perioden 2018-24. Undersøgelsen viser en højere trivsel i skolen, flere blandt de foreningsaktive gennemfører folkeskolen og markant flere begynder på en ungdomsuddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
