DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger
7.10.2026 07:30:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.

Det starter måske med en prøvedag i den lokale idrætsklub og kan ende med et livslangt foreningsfællesskab. For mange bliver engagementet også til frivillige opgaver i foreningen, blandt andet ansvar for økonomi og bank.
”Det er sjældent en let opgave at være den, der sidder med ansvaret for foreningens økonomi, når man samtidig er frivillig. Derfor er vi glade for at kunne give konkret hjælp til den enkelte kasserer og bestyrelse og være med til at rykke banken og rådgiveren tættere på de frivillige foreninger,” siger Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF.
En rådgiver, der forstår foreningslivet
DIF har skiftet bank til AL Sydbank, som – med allerede 20.000 foreningskunder – har et stærkt fokus på og et godt kendskab til foreningernes behov. DIF og AL Sydbank har nu sammen lavet en pakke til foreningslivet, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning.
Som en del af aftalen får foreningerne adgang til en fast rådgiver, der arbejder med foreningskunder og har erfaring med de særlige vilkår og udfordringer, der følger med at drive en frivillig forening.
“I AL Sydbank vil vi gerne bidrage til stærke lokalsamfund og til de fællesskaber, der binder dem sammen. Foreningslivet spiller en vigtig rolle her, og det vil vi understøtte ved at gøre det nemmere for de mange frivillige, som lægger mange timer i at skabe aktiviteter og oplevelser for andre. Gennem samarbejdet med DIF kan vi tilbyde rådgivning og løsninger, der tager udgangspunkt i den hverdag, foreningerne står i. Og når vi gør det lettere at drive en forening, giver vi også mere plads til fællesskabet,” siger Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i AL Sydbank.
Aftalen er netop blevet underskrevet, og i den kommende tid vil DIF melde de nye muligheder ud til forbund og foreninger.
FAKTA OM FORENINGSPAKKEN
• Tilbuddet gælder frivillige foreninger under DIF’s 63 forbund.
• DIF samler omkring 8.300 idrætsforeninger.
• AL Sydbank stiller en fast bankrådgiver med erfaring fra frivillige foreninger til rådighed.
• Datoer for informationsmøder bliver meldt ud i DIF’s nyhedsbrev Idrætsliv. Tilmeld dig på www.dif.dk/abonner.
Kontakter
Christina Borregaard-OtzenKommunikationskonsulent
Tlf:24420403cbo@dif.dkKristine RacinaPressechef i AL Sydbank
Tlf:38484200presse@sydbank.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og flere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
Stort studie: DIF get2sport-foreninger løfter trivsel og faglighed hos børn og unge i udsatte boligområder28.9.2026 17:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny stor rapport har kortlagt data fra medlemmer i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med jævnaldrende uden for foreningerne i perioden 2018-24. Undersøgelsen viser en højere trivsel i skolen, flere blandt de foreningsaktive gennemfører folkeskolen og markant flere begynder på en ungdomsuddannelse.
Indstil en frivillig til kæmpe pris24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem er Årets Frivillig i landet her? Det er nu muligt at indstille frivillige fra foreningslivet til den prestigefyldte pris AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

