Efterlad aldrig din hund i en varm bil
16.5.2018 08:16:03 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Man skal være ekstra opmærksom på sit kæledyr i sommermånederne, da hedebølger kan gå hårdt ud over dyrene og få sørgelige konsekvenser. Det kan nemlig være rigtig hårdt for dem at opholde sig i varmen, fordi de har sværere ved at komme af med varmen, end vi mennesker har. Hvor mennesker kan svede varmen ud af kroppen, kan hunde for eksempel kun komme af med varmen gennem trædepuderne og munden. Det kan især være et problem, hvis hunden efterlades i en varm bil, hvor høje temperaturer allerede efter kort tid kan blive kritiske for menneskets bedste ven.
"Mange forsøger at gøre det rigtige ved at stille bilen i skyggen, men det hjælper ikke, for skyggen er også varm, så der bliver alligevel som en ovn derinde," siger familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen.
Han opfordrer derfor til, at man lader sin hund eller kat blive hjemme. Hvert kvarter stiger temperaturen nemlig med 10-15 grader i en parkeret bil, og åbne vinduer hjælper ikke. Det vil sige, at når udetemperaturen er 20-25 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme op på faretruende 40-50 grader.
"Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil den til enhver tid hellere blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand end at sidde i en bagende bil. I værste fald kan det ende med at tage livet af den," siger Jens Jokumsen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har det seneste år registreret 100 sager med hunde, der er blevet efterladt i varme biler.
[GUIDE] Forholdsregler for dyr i bilen:
Er det absolut nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.
- Efterlad aldrig et dyr i en varm bil
- Parkér altid i skygge
- Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen
- Giv adgang til frisk vand i bilen
- Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå
[GUIDE] Sådan hjælper du et dyr med hedeslag:
- Hjælp det med drikkevand, kølige omslag og skygge
- Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe det, ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral
- Dyreejere til et dyr med hedeslag bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt
Nøgleord
Kontakter
Jens JokumsenChefkonsulent for familiedyr
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr: 38 dyr blev indleveret hver dag i juni23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr, og alene i juni tog Dyrenes Beskyttelses dyreinternater imod 1.144 dyr. De mange indleveringer lægger et stort pres på internaterne, og højsæsonen er langt fra ovre.
Pas godt på din kanin i sommervarmen14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned, advarer Dyrenes Beskyttelse.
Mens Europa kogte, sendte Danmark over 270.000 grise ud på vejene3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Europa var ramt af hedebølge, fortsatte danske grisetransporter ud af landet. Dyrenes Beskyttelse fulgte en transport fra Rødby og målte 37 grader hos grisene -en klar overtrædelse af kravet om maks. 30 grader. Nu opfordrer organisationen til at de danske myndigheder ændrer deres godkendelsespraksis og reelt håndhæver EU’s minimumskrav for dyretransporter.
Historisk fund: Odderunge bekræftet på Sjælland for første gang i over 50 år30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 1970’erne er der fundet en odderunge på Sjælland. Fundet dokumenterer, at den fredede odder igen yngler i landsdelen og markerer en vigtig fremgang for et toprovdyr, der hører hjemme i den danske natur.
Hundredvis af kæledyr efterlades, når ejerne flytter24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse henvendelser om 549 dyr, der var blevet efterladt til en uvis skæbne, fordi deres ejer var flyttet fra dem. I fire ud af fem tilfælde er det katte, der efterlades, fordi manglende regler om mærkning har gjort det umuligt at spore ejeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
