YouSee og Netflix udvider samarbejdet
Via et nyt samarbejde mellem YouSee og Netflix bliver danskernes foretrukne streamingtjeneste fra den 5. december en del af YouSee’s fleksible Bland Selv-univers.

Rigtig mange danskere elsker Netflix. Det har derfor længe været en ambition for YouSee at kunne tilbyde verdens mest populære streamingtjeneste i Bland Selv, hvor tv-kunderne selv blander tv-kanaler og streamingtjenester i en skræddersyet og fleksibel pakke.
”Vi har et rigtig godt samarbejde med Netflix, og som Danmarks største tv- og streamingudbyder har vi længe ønsket at kunne tilbyde danskerne at få landets mest sete streamingtjeneste med i tv-pakken. Vores kunder har virkelig taget Bland Selv-konceptet til sig, men de har selvfølgelig efterspurgt at få Netflix med ombord, så det her er en virkelig stor dag for både os og vores kunder,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.
Netflix blev lanceret i Danmark i 2012, og siden da har streamingtjenesten fokuseret mere og mere på europæisk indhold som f.eks. ’Den som dræber’, ’Rita’, ’Broen’ og ’Dicte’, som mange danskerne kender og holder af. Tidligere i år havde ’The Rain’, Netflix’ første originale danske serie premiere, og den er blevet så godt modtaget, at den i 2019 bliver fulgt op af en sæson to. Derudover har Netflix flere originale serier fra de nordiske lande på vej, herunder ’Quicksand’ fra Sverige og ’Ragnarok’ fra Norge.
”Vi glæder os over vores samarbejde med YouSee, der gør det endnu lettere for danskerne at få adgang til vores unikke indhold som f.eks. House of Cards eller den populære danske serie, The Rain. Via vores partnerskab med YouSee får de danske tv-kunder nu mulighed for at tilføje Netflix-tjenesten til Danmarks mest fleksible tv-tilbud og får dermed adgang til at nyde den bedste underholdning på ét sted,” siger Rene Rummel-Mergeryan, Director of Business Development i Netflix Europe.
Med muligheden for at tilføje Netflix til tv-pakken kan danskerne få al deres underholdning samlet ét sted, skræddersyet til deres individuelle behov. Med tv-boksen kan man nemlig zappe let fra Nyhederne til Netflix’ enorme underholdningsunivers, og i 2019 vil der også blive tilføjet en dedikeret Netflix-knap på fjernbetjeningen.
”Vi danskere nyder virkelig at se Netflix. Derfor er det fantastisk at få Netflix med i tv-pakken her op til jul, hvor vi ved, der vil blive streamet meget hjemme i stuerne. Der bliver altså rig mulighed for at hygge sig inden for i varmen med nye og anmelderroste film og serier som ’The Christmas Chronicles’, ’Birdbox’, ’Narcos: Mexico’ og ’Bodyguard’,” siger Jacob Mortensen.
Bland Selv og Netflix
YouSee-kunder med Bland Selv kan tilvælge Netflix fra den 5. december og kan frit vælge mellem alle tre Netflix-abonnementer (Basis, Standard og Premium) og nyde godt af de velkendte Netflix-fordele, som muligheden for at se Netflix på alle platforme samt at fravælge tjenesten, når man har lyst. YouSee-kunder uden Bland Selv får også en ekstra fordel i kraft af det nye samarbejde, da de nu kan betale deres Netflix-abonnement via deres YouSee-regning.
Fakta om Bland Selv
- Knap 200.000 danskere har nu Bland Selv, de kan fra i dag vælge Netflix
- Tre ud af fire, som vælger Bland Selv, vælger en eller flere streamingtjenester
- I Bland Selv kan man vælge mellem 11 streamingtjenester og mere end 50 tv-kanaler
- Med Netflix i Bland Selv får man adgang til streamingtjenesten via YouSee Tv-boksen og via alle andre Netflix-supporterede platforme.
- Vælger man Netflix i Bland Selv skal man kun betale én regning hver måned. Det gælder også tv-kunder uden Bland Selv, der nu også kan betale deres Netflix-abonnement via deres YouSee-regning.
Nøgleord
Kontakter
TDC Group PressePressekontakt
Tlf:+45 70203510tdcpresse@tdc.dkBilleder
Information om YouSee
Hos YouSee får du de bedste tv-kanaler og streamingtjenester, de nyeste film og serier, eksklusiv underholdning og al din yndlingsmusik. YouSee er en del af TDC-koncernen og leverer underholdning til mere end halvdelen af Danmarks husstande. Vi er landets største udbyder af hurtigt bredbånd og forbinder hver dag tusindvis af danskere via Danmarks bedste mobilnetværk.
Læs om YouSee, og alt det du får med, på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
YouSee’s mobilkunder kan nu streame på YouSee-apps uden at bruge data21.1.2021 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med et mobilabonnement fra YouSee kan man nu streame film, serier og musik via YouSee-apps uden at bruge af sin mobildata.
YouSee lancerer mobilt bredbånd via 5G-netværket11.12.2020 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan YouSee tilbyde mobilt bredbånd på 5G-netværket, der er tilgængeligt på tværs af landet. Dermed får YouSee-kunder endnu bedre mulighed for at udnytte de højere hastigheder og den øgede stabilitet, som 5G-netværket tilbyder.
YouSee lancerer fleksibel tv- og streamingtjeneste til de digitale danskere7.7.2020 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er et af verdens mest streamende folkefærd. Derfor lancerer YouSee nu YouTv, en helt igennem digital og fleksibel tv- og streamingtjeneste. Brugerne kan være med til forme YouTv, der lanceres i en betaversion efter sommeren.
YouSee-kunder kan nu vælge TV 2 PLAY i Bland Selv3.7.2020 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 3. juli kan tv-kunder med Bland Selv vælge TV 2 PLAY som en del af deres tv-og streamingpakke.
TV 2 Norge køber Xee-serierne 29 og Limboland2.7.2020 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De to danske tv-serier, 29 og Limboland, bliver vist på den digitale tv-kanal, TV 2 Sumo i Norge, hen over sommeren. Købet af de to danske serier er en del af et stærkere fokus på indhold til unge hos TV 2 Sumo.
YouSee-kunder kan nu få eSIM på telefonen2.6.2020 09:06:43 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan YouSee’s mobilkunder få eSIM til mobiltelefoner, der understøtter den nye eSIM-teknologi
YouSee’s kunder kan som de første i Danmark streame danske og udenlandske premierefilm fra Nordisk Film1.5.2020 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. maj kan YouSee’s tv-kunder – som de første – streame de mange premierefilm, som Nordisk Film bringer til markedet. Aftalen omfatter til en start bl.a. Klovn The Final samt internationale storfilm som 1917 og Knives Out.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum