Sport 24 A/S

Yderligere to nordjyske Intersport-butikker skifter til Sport 24

Del
Intersport-butikkerne i Hjørring og Nørresundby har netop skiftet facade og er blevet en del af den fremadstormende sportskæde Sport 24. I Hjørring flytter den eksisterende Sport 24 til de nye lokaler.
To nordjyske sportsbutikker i henholdsvis Hjørring og Nørresundby skifter kæde fra Intersport til Sport 24. Begge butikker har optimale placeringer i butikscentrene Metropol i Hjørring og Nørresundby Citycenter. Foto: PR.

Der er fart på i Sport 24-kæden. Rigtig meget fart. For nylig offentliggjorde kæden, at 21 Intersport-butikker – heraf fem i Nordjylland - overgår til Sport 24 den 1. oktober. Per 1. juni har yderligere to sportsbutikker foretaget den samme udskiftning – denne gang i Hjørring og Nørresundby.

De to butikker er ejet af entreprenørvirksomheden A. Enggaard, og er placeret i de to butikscentre Metropol i Hjørring og Nørresundby Citycenter. I forbindelse med overtagelsen af butikken i Hjørring lukker Sport 24 sin nuværende butik på Strømgade og samler kræfterne i Metropol.

– Placeringen i Metropol er optimal og en lokation, vi længe har ønsket at flytte ind i. Samtidig har de nye lokaler den helt rette størrelse, der sikrer, at vi bliver endnu mere skarpe på, hvilke varer, vi har i butikken. Kunderne kommer ikke til at mærke den store forskel. Vi vil have alle de kendte brands, og servicen vil fortsat være i top. Vi ser særligt frem til samarbejdet med de mange sportsklubber, som er tilknyttet butikken og har været et af butikkens absolut stærkeste forcer, fortæller en glad Lars Elsborg, der er direktør i Sport 24.

Koncernen Sport 24 havde inden den kraftige ekspansion 25 butikker, 38 outletbutikker og otte business-afdelinger, og er dermed nu landets største kæde af sportsbutikker.

Kampen om placering

I modsætning til den store pulje af 21 butikker, der alle var privatejede og derfor skiftede franchisekæde, er butikkerne i Hjørring og Nørresundby ejet af Sport 24 selv. Og hovedkontoret har længe haft kikkerten rettet mod Nørresundby-butikken i Nørresundby Citycenter. Der er nemlig kamp om de bedste placeringer i de store byer, og indkøbscentre er en garanti for et konstant flow af kunder.

– Butikken i Nørresundby er spændende for os. I den seneste tid har den vist god vækst, og vi glæder os til at arbejde videre med den flotte butik, fortæller Lars Elsborg.

Sport 24 sælger i den kommende tid ud af de varer, der ikke skal markedsføres i fremtiden, mens mange nye produkter bliver fyldt op på hylderne.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

To nordjyske sportsbutikker i henholdsvis Hjørring og Nørresundby skifter kæde fra Intersport til Sport 24. Begge butikker har optimale placeringer i butikscentrene Metropol i Hjørring og Nørresundby Citycenter. Foto: PR.
To nordjyske sportsbutikker i henholdsvis Hjørring og Nørresundby skifter kæde fra Intersport til Sport 24. Begge butikker har optimale placeringer i butikscentrene Metropol i Hjørring og Nørresundby Citycenter. Foto: PR.
Download

Links

Information om Sport 24 A/S

Sport 24 A/S
Sport 24 A/S
Stagehøjvej 22
8600 Silkeborg

30 21 30 00http://www.sport24.dk

SPORT 24 blev grundlagt i 2012 på fundamentet af en række andre sportsforretninger. Fra hovedkontoret i Silkeborg varetages en række stabsfunktioner for kædens 73 SPORT 24-forretninger. I dag beskæftiger virksomheden over 1.000 medarbejdere på landsplan.

Følg pressemeddelelser fra Sport 24 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sport 24 A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye