
Lyngby: Historisk sportsbutik gennemgår generationsskifte og bliver en Sport 24
En af de ældste butikker i Danmarks ældste kæde af sportsbutikker skifter nu ejer. Bo Andersson har drevet Intersport-butikken i Lyngby Storcenter i 45 år, og den har konstant været en af de mest rentable butikker i kæden. Nu giver den 70-årige sportshandler stafetten videre til den fremadstormende kæde af sportsbutikker Sport 24, der i forvejen har en butik i det populære handelscentrum. Lars Elsborg, der er direktør i Sport 24, forklarer generationsskiftet:
– Vi er rigtig glade for at kunne rykke vores butik ind i de nye lokaler. Beliggenhed betyder alt i en konkurrencepræget branche, og den ny butiks placering er markant forbedring. Samtidig får butikken en størrelse, der passer bedre til vores koncept. Vi reducerer vores samlede areal med over 40 procent, men downsizing er fremtiden og de færre kvadratmeter sikrer, at vi er skarpere på, hvilke varer, vi fører i butikken.
Sport 24 overtog Intersport i Lyngby Storcenter 1. juni. Kort herefter går ombygningen af førstesalen i Lyngby Storcenter i gang, og Sport 24 samler alle aktiviteter i kædens hidtidige butik. Når renovationen er færdig kort før årsskiftet, flytter kæden endeligt ind i de nye, flotte lokaler.
Vemodig men afklaret
Anden Verdenskrig hærgede stadig, da Bo Anderssons far stiftede virksomheden, Sport Life. Fra butikken i Nørrebrogade solgte han brugt sports- og fritidsudstyr, da krigen gjorde det umuligt at importere nyt. I 1956 rykkede butikken til Lyngby Hovedgade, skiftede navn til Intersport i 1968, og flyttede videre til Lyngby Storcenter, da det åbnede i 1973. Bo Andersson overtog virksomheden ved sin fars død i 1970, og det er forståeligt med blandede følelser, at han nu sælger familievirksomheden.
– Det er klart, at det er vemodigt at skulle sige farvel. Men samtidig er jeg også meget afklaret omkring min beslutning og glad for at overlade butikken til en erfaren og dygtig sportshandler. Jeg har i de seneste par år tænkt meget på at finde en god måde at afhænde butikken på. Og med den forestående og omfattende renovering af centret er mine tanker kun blevet mere konkrete. Jeg er nu helt parat til at gå på pension og nyde livet, fortæller Bo Andersson.
Den rutinerede sportshandler har i en lang årrække været medlem i Lyngby Storcenters centerforening, og har i 48 år været et kendt ansigt i Lyngbys butiksliv.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder
Links
Information om Sport 24 A/S
SPORT 24 blev grundlagt i 2012 på fundamentet af en række andre sportsforretninger. Fra hovedkontoret i Silkeborg varetages en række stabsfunktioner for kædens forretninger. I dag beskæftiger virksomheden over 1.000 medarbejdere på landsplan.
Følg pressemeddelelser fra Sport 24 A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport 24 A/S
Sportskæde med milliardomsætning fortsætter væksten – og ser mod udlandet28.5.2019 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SPORT 24 har i 2018 erobret nye markedsandele i en branche med ekstrem konkurrence. Efter flere opkøb samt overtagelsen af 21 franchisebutikker fra Intersport viser kædens nye regnskab overskud og fortsat fremgang.
Yderligere to nordjyske Intersport-butikker skifter til Sport 2421.6.2018 08:50:57 CEST | Pressemeddelelse
Intersport-butikkerne i Hjørring og Nørresundby har netop skiftet facade og er blevet en del af den fremadstormende sportskæde Sport 24. I Hjørring flytter den eksisterende Sport 24 til de nye lokaler.
Forhandlerflugt i Intersport: Næsten en tredjedel butikker skifter til Sport 2420.6.2018 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre indflydelse og forøgede omkostninger har fået 21 ejere af Intersport-butikker til at skifte til konkurrenten Sport 24, der dermed bliver Danmarks største kæde af sportsbutikker.
Sportsbutikker trodser hård konkurrence og åbner nye butikker4.6.2018 14:46:05 CEST | Pressemeddelelse
De klassiske sportsbutikskæder er under et stort pres, men ingen lader sig kue af konkurrencen. På trods af butiksåbninger og langsigtede investeringer har Sport 24 realiseret et tilfredsstillende årsregnskab.