XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet bliver del af STARK

Med købet af XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet øger STARK sin tilstedeværelse på Lolland og Falster fra tre til fire forretninger. STARK er i forvejen til stede i Maribo, Nykøbing Falster og Rødbyhavn og vil bruge opkøbet til at forbedre servicen af områdets håndværkere. Det sker bl.a. ved hjælp af effektiv logistikservice, da den nye forretning i Nakskov bliver distributionscenter for Lolland.
- Vi er både glade for og ydmyge over at få lov til at overtage en veldrevet forretning som XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet. Med byggeriet af Femern-forbindelsen er Nakskov og hele Lolland-Falster inde i en positiv udvikling med høj aktivitet og flere tilflyttere, og vi ser i det hele taget et voksende marked i området. Det vil vi gerne være en del af, og her passer Nakskov perfekt ind i vores strategi om at være til stede lokalt og helt tæt på kunderne, siger salgsdirektør i STARK Danmark Mads Brejnholt Madsen.
Ejer og direktør fortsætter
Med salget til STARK indleder XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet også et generationsskifte.
Virksomhedens direktør og ejer Frederik Hjørne-Christensen er 2. generation i firmaet, der blev grundlagt af hans far i 1967, og i dag beskæftiger flere end 50 medarbejdere. Frederik Hjørne-Christensen har valgt at sælge familievirksomheden til STARK efter grundige overvejelser.
- STARK er den helt rigtige ejer, der både har nogle stærke værdier, der flugter med dem, der har fungeret så godt for XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet, og som med sin størrelse kan udvikle forretningen yderligere. Det kommer både medarbejderne og kunderne til gode, og det er helt afgørende for mig, siger han om salget til STARK.
Frederik Hjørne-Christensen fortsætter som direktør i virksomheden, når den i løbet af marts skifter navn til STARK NakskovTrælastkompagniet.
- Vi sætter stor pris på den kæmpe indsats, som Frederik og hans dygtige medarbejdere har ydet over mange år for at skabe en velfungerende tømmerhandel i Nakskov. Det har resulteret i mange loyale og tilfredse kunder, og de kommer til at møde de samme medarbejdere, nu bare i STARK-skjorter. Derudover kan vi tilbyde kunderne STARKs kæde-fordele som f.eks. et meget stort varesortiment og effektiv, landsdækkende logistikservice, siger Regionsdirektør i STARK Jan Bo Pedersen.
Del af vækststrategi
Med købet af XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet fortsætter STARK Danmark sin strategi om at vokse gennem organisk vækst og opkøb: Alene sidste år åbnede byggecenterkæden forretning nummer to på Bornholm, overtog den sønderjyske VA-specialist Arnum Rør og åbnede ny afdeling i Nuuk, der med 5.000 m2 er den største forretning i Grønland.
Målet er at tilbyde kunderne den bedst mulige service gennem stærk, lokal tilstedeværelse og dermed blive håndværkernes foretrukne byggepartner.
Kontakter
Jens VellingKommunikationschefSTARK Denmark
Tlf:28409998jevel@stark.dkBilleder
Information om STARK Danmark
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 84 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med ca. 12.500 medarbejdere i Norden og Tyskland og en omsætning på ca. 45 mia. DKK er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Danmark
STARK vil holde åbent 24-7 i Aalborg21.3.2023 08:49:34 CET | Pressemeddelelse
STARK åbner sin anden 24-7 forretning i Aalborg. Dermed får kunderne adgang til byggecenterets fulde sortiment døgnet rundt. Med døgnåbent bliver det nemmere for håndværkerne at bygge og overholde deadlines.
Det er nemmere at smide ud end at gemme til senere13.3.2023 09:41:38 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut, Aarsleff og STARK er gået sammen for at undersøge materialespild på byggepladser. Samarbejdet skal ende med et katalog af konkrete løsninger til minimering af spild.
STARK går live på Facebook for at få fat i håndværkerne27.2.2023 09:12:25 CET | Pressemeddelelse
Hvordan får man fat i sine travle håndværkerkunder med de vigtige budskaber? Byggemarkedskæden STARK tester nyt medie i form af liveudsendelse på Facebook, og håndværkerne er vilde med at se med hjemme fra sofaen.
XL-BYG Faxe Trælast & Proffcenter bliver del af STARK-kæden 22.2.2023 11:13:29 CET | Pressemeddelelse
Ejerne af XL-BYG Faxe Trælast & Proffcenter har solgt forretningen til byggecenterkæden STARK. Trælastens direktør fortsætter, og skal sammen med STARK videreudvikle forretningen og styrke positionen på Sydsjælland med endnu bedre service af de lokale håndværkere.
Endnu flere skal spille MUR – STARK og OMBOLD fortsætter samarbejdet13.2.2023 09:12:44 CET | Pressemeddelelse
Succes med fodbold som inklusion: Byggemarkedskæden STARK og NGO’en OMBOLD fortsætter samarbejdet, der skal resultere i endnu flere hårde vristspark op ad en MUR.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum