World Cleanup Day: Lidl sætter skub i landsdækkende skraldeindsamling
20.8.2020 14:12:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Efterladt skrald i den danske natur er stadig et problem. Derfor inviteres alle danskere til at give deres bidrag til den verdensomspændende skraldeindsamling, World Cleanup Day, lørdag d. 19. september.
Udstyret med pose, handske, tang, egen maske og godt humør, kan frivillige – børn som voksne – gå på jagt efter affald, der var blevet efterladt i naturområder i og omkring deres by.
Det er ungdomsnetværket JCI, Junior Champer International, der står bag organiseringen de seks indsamlinger rundt om i Danmark. Initiativet får for andet år i træk støtte af Lidl som hovedsponsor, som også står for forplejning til alle, der har lyst til at bruge et par timer af deres lørdag i den gode sags tjeneste.
Sidste år blev der indsamlet mere end 11,5 ton skrald i Danmark på World Cleanup Day.
”Affald i naturen er desværre stadig et stort problem. Derfor er indsamlinger som disse så vigtige. Ikke nok med, at vi får fjernet en masse skrald fra naturen – vi får også sat fokus på problematikken. Jeg tager virkelig hatten af for de frivillige hos JCI, som knokler for at få det til at ske. Det er en fornøjelse at samarbejde med dem”, siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl Danmark, som også selv planlægger at deltage på dagen.
”I JCI Danmark ligger World Cleanup Day os meget kært. Dagen er en opfordring til sammenhold, til at gøre en forskel og lære nye vaner. Derfor er jeg glad for, at vi nu, med Lidl i ryggen, kan invitere danskere, der deler vores passion for en renere natur til indsamlinger på tværs af landet”, siger Jacob Lynge, JCI-koordinator for World Cleanup Day.
Engagementet fra Lidl er en del af kædens CSR-strategi, hvor mindre affald i naturen og reduktion af plastik er i centrum.
JCI organiserer i år affaldsindsamlinger i en seks danske byer. Blandt andre Thy, Slagelse, Viborg, Horsens, Ringkøbing-Skjern og Køgebugt.
Derudover samler den danske miljøorganisation Plastic Change alle indsamlingsaktiviteter i Danmark på deres hjemmeside: www.plasticchange.dk
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, Kommunikationschef i Lidl morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Vil du vide mere om World Cleanup Day og måske deltage på selve dagen?
Læs mere og følg med på:
- worldcleanupday.org/about
- https://plasticchange.dk/world-cleanup-day-2020/
Om Plastic Change
Plastic Change er en dansk miljøorganisation, der arbejder internationalt. Vi skaber opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet i det hele taget. Vi arbejder med dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne.
Lidl: På vej mod i morgenHos Lidl indgår plaststrategien som en fast del af den samlede CSR-strategi og bestræbelserne på at træffe ansvarlige miljøbevidste valg. Lidl har forpligtet sig til at mindske det overordnede forbrug af plastikemballage med 20 procent, at udskifte 100 procent af plastikemballagen med mere miljørigtige og genanvendelige materialer, samt at erstatte alle nuværende frugt og grønt-poser med mere miljørigtige alternativer inden 2025.
Læs mere om Lidl Danmarks plastikstrategi her: om.lidl.dk/ansvarlighed
Om REset Plastic
Schwarz-gruppen er med sine to detailkoncernselskaber, Lidl og Kaufland, en af de største internationale detailhandlere. Den er opmærksom på sit ansvar over for miljøet og tager det videre. Med REset Plastic har koncernen udviklet en holistisk internationalt anvendt strategi, indeholdende fem handlingsområder: fra undgåelse og design, til genanvendelse og fjernelse, til innovation og uddannelse. Dermed bliver visionen om "mindre plastik - lukkede kredsløb" en realitet.
De fem vejledende principper for indsatsområderne i ”REset Plastic - plaststrategien i Schwarz-gruppen”:
REduce: Vi reducerer - hvor det er bæredygtigt muligt - plast. Ikke kun i emballage!
REdesign: Vi designer genanvendelig emballage og lukker kredsløb.
REcycle: Vi samler, sorterer og genanvender plast for at lukke kredsløbet.
REmove: Vi støtter fjernelse af plastaffald fra naturen.
REsearch: Vi investerer i forskning og udvikling af innovative løsninger og uddanner indenfor genbrug.
Lær mere: reset-plastic.com
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 130 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

