World Animal Protection bliver guide for Spies Rejser
7.6.2022 07:00:00 CEST | World Animal Protection Danmark | Nyhed

Nordens største rejsekoncern, der også tæller Ving Rejser, Globetrotter og Tjæreborg, har netop indgået en aftale om partnerskab med dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection, der vil sikre, at dyrevelfærd fremover er i højsædet på samtlige destinationer overalt på kloden.
Fra denne sommer er World Animal Protections dyrevelfærdsguide en naturlig del af Spies koncernens bæredygtighedspolitik.
Hos dyreorganisationen er der glæde over samarbejdet med det navnkundige rejsebureau:
“Vi er begejstrede for, at en af rejsebranchens helt store spillere nu er gået all-in, og fremover vil gøre brug af vores ekspertise.
Det er nemlig uhyre vigtigt, at de store rejseudbydere går foran, og insisterer på at være en del af løsningen”, siger animal scientist Stephanie Kruuse Klausen, World Animal Protection.
Spies har i flere år haft en hensynsfuld politik i forhold til oplevelser med dyr og natur på deres destinationer, men har nu i samarbejde med organisationens danske afdeling udarbejdet en helhedspolitik, der helt overordnet betyder, at alle oplevelser med vilde dyr, fremover sker på dyrenes præmisser i deres naturlige miljø og med dyrevelfærd i centrum.
Bureauet og dets datterselskaber tilbyder således ikke udflugter til delfinshows eller ture på rideelefanter, og vil nu også lægge ekstra vægt på, at guide deres rejsende, så de er opmærksomme på ikke at snuble i de faldgruber, turister ofte støder på. Som at klappe løver og tigre, tage selfies med vilde dyr, eller betale for at se dansende aber og bjørne.
“Vi ser frem til vores samarbejde som allerede er godt i gang. Vi er sikre på, at det vil blive til stor gavn både for vores rejsende gæster, men er også overbevist om, at det vil styrke relationerne til vores lokale samarbejdspartnere”, siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef hos Spies Rejser:
“Vi ser ikke aftalen som en indskrænkning, men tværtimod som en mulighed for at guide til nye spændende oplevelser. Og samtidig er det en garanti for, at de besøgende trygt og ansvarligt kan nyde dyr og natur, når de kobler af fra hverdagen og rejser ud i verden for at nyde de bedste uger på året,” siger kommunikationschefen fra Spies.
Partnerskabet mellem rejsegiganten og den globale dyreorganisation, betyder blandt andet, at World Animal Protection fremover vil rådgive Spies om dyr og dyrevelfærd i forhold til koncernens nuværende og kommende destinationer.
“Når Nordens største rejsekoncern indgår i det her samarbejde, vil det uden tvivl få en positiv effekt for både dyr, mennesker og natur helt ud i de fjerneste hjørner af kloden.
Derudover er vores partnerskab også en oplagt mulighed for at vi på længere sigt, kan være med til at inspirere Spies til at udvikle nye oplevelser med frie dyr rundt omkring i verden.
Vi opererer jo globalt, og arbejder både med beskyttede hvalområder i Spanien og USA, bjørnereservater i Tyrkiet og Rumænien, og elefant-reservater i Thailand,” siger Stefanie Kruuse Klausen fra World Animal Protection.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder



Information om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection DanmarkAmagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
- World Animal Protection Danmark er del af den globale dyrebeskyttelsesorganisation, der opererer i mere end 50 lande.
- World Animal Protection har blandt andet afdelinger i Indien, USA, Kina, Canada, England, Thailand, Australien og Brasilien.
- Organisationen har status som højeste rådgiver for FN og rådgiver for Europarådet.
- Spies (Nordic Leisure Travel Group) er Nordens førende rejsekoncern med mere end 400 rejsemål i 60 lande.
- Spies tæller også rejsebureauerne Ving Rejser, Globetrotter og Tjæreborg Rejser i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
Modebranchen lægger pres på EU Kommissionen12.3.2026 15:03:31 CET | Nyhed
CPH Fashion Week kræver forbud mod pels i hele EU i en direkte henvendelse til EU Kommissionen.
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum