Wood Thilsted Partners

Wood Thilsted vinder designet af to store havvindprojekter i USA

Del

De fremadstormende dansk-britiske havvindingeniører Wood Thilsted skal levere designet til Avangrid Renewables to store havvindprojekter i USA. Projekterne vil tilsammen levere 2.000 megawatt (MW) vedvarende energi til regionen. Projekterne omfatter Park City Wind-projektet, der vil levere 804 MW til Connecticut, samt Commonwealth Wind-projektet, som vil levere 1200 MW til Massachusetts. Tilsammen vil disse projekter skabe mere end 10.000 jobs og levere strøm til over en million husstande.

Med disse to nye prestigefyldte kontrakter cementerer Wood Thilsted sin nøglerolle i USA’s hurtigt voksende havvindindustri, da det ligeledes er Wood Thilsted der leverer designet til Vineyard Wind projektet i Massachusetts; det første Amerikanske projekt i kommerciel skala som udvikles af Copenhagen Infrastructure Partners.

"Park City Wind og Commonwealth Wind repræsenterer en historisk mulighed for Connecticut og Massachusetts, og vi er glade for at samarbejde med Wood Thilsted om designet for at maksimere projekternes enorme potentiale," sagde Bill White, præsident. og administrerende direktør for Avangrid Renewables Offshore. "Disse projekter vil levere ren energi til over en million husstande, skabe tusindvis af arbejdspladser og bringe investeringer til lokalsamfundet. Wood Thilsteds globale erfaring vil hjælpe os med at udvikle projekterne effektivt og omkostningsoptimalt."

Billeder

Information om Wood Thilsted Partners

Wood Thilsted Partners
Wood Thilsted Partners
Toldbodgade 51D 3.
1253 København K

http://www.woodthilsted.com

Wood Thilsted er en dansk-britisk virksomhed som blev grundlagt i 2015 af Alastair Muir Wood og Christian LeBlanc Thilsted. Wood Thilsted er specialiseret i at levere ingeniørarbejde til havvindmølleparker.

I dag beskæftiger virksomheden 160 højt specialiserede ingeniører, hvoraf ca. halvdelen sidder i Danmark, og de opererer på verdensplan med projekter i Asien, Nordamerika og Nordeuropa og kontorer i US, Danmark, Japan, Taiwan og UK.

Følg pressemeddelelser fra Wood Thilsted Partners

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wood Thilsted Partners