Weekendens store økologiske fest: Økologisk Høstmarked i hele Danmark

I weekenden kan du gå på opdagelse i dit lokale madlandskab, når naturen i sensommeren kvitterer med en overflod af lækre, økologiske råvarer, der er produceret uden brug af pesticider.
Tag børnene, ægtefællen, kæresten eller naboen under armen og gå på opdagelse i jeres lokalt producerede, økologiske råvarer, når økologiske landmænd igen åbner dørene til:
Økologisk Høstmarked den 3. og 4. september 2022
Der er vidt forskellige aktiviteter og oplevelser på de enkelte gårde- og alle er velkomne til at deltage.
”Økologerne er stolte af deres arbejde og det vil vi gerne vise frem: den særlige følelse af at grave kartofler op og se de små knolde pible frem i den mørke muld og når man kommer ind i et proppet drivhus, der dufter sødt og frisk på samme tid af tomater, agurker og alverdens frugter. Dét er en følelse og den vil vi så gerne dele med forbrugerne,” siger Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening.
Økologisk Høstmarked hylder smagen, det lokale madlandskab og dyrker fællesskabet sammen med forbrugerne.
”Vi skal styrke fællesskabet mellem land og by, mellem dem der dyrker maden og dem, der spiser den. Økologisk Høstmarked kan det hele og vi glæder os til at byde indenfor,” siger Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening.
Hvorfor økologi?
I Danmark er vi så heldige, at vi kan drikke vores grundvand, men vores rene drikkevand er truet. Hvert år bliver der fundet rester af syntetiske pesticider i grundvandet. Samtidig kender vi ikke de langsigtede, sundhedsmæssige konsekvenser af at spise fødevarer, der indeholder pesticidrester.
Når du køber økologi, støtter du de økologiske landmænd, der hver dag dyrker rene fødevarer og sikrer rent grundvand til alle.
Økologi bygger nemlig på et forsigtighedsprincip, hvor man i stedet for at satse på, at pesticiderne ikke har en skadelig effekt, hellere vil være på den sikre side og ikke anvende dem. I stedet arbejder vi som økologer naturnært og regenerativt med jorden. Økologi er det sikreste valg, hvis du vil beskytte grundvandet for mødet med pesticider og være med til at sikre, at vores børn og børnebørn også kan hente rent drikkevand fra undergrunden.
Praktisk
Det er gratis at deltage i Økologisk Høstmarked og tilmelding er ikke nødvendig.
obs. Det er ikke alle gårde, der holder åbent begge dage.
På vores hjemmeside kan man se, hvilke gårde der har åbent og hvad de kan tilbyde.
For yderligere info (til pressen):
Marendine Ladegaard, Kommunikationskonsulent, 2016 4434
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten26.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025, falder det sammen med opstarten af forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik efter 2027. I den forbindelse opfordres regeringen til at bruge formandskabet aktivt til at fremme en grøn omstilling af landbruget på europæisk plan.
Organic Summit 2025 i København præsenterer et stærkt speaker line-up23.6.2025 09:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Stærke speakere fra hele Europa samles til Organic Summit i København den 18. og 19. august for at blive enige om et fælles charter med konkrete anbefalinger til, hvordan økologisk produktion og forbrug i EU kan vokse til 25 procent i 2030 og dermed bidrage til omstillingen af den fremtidige fødevareproduktion.
Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg22.4.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum