Wammens velfærdscheck dækker ikke
29.5.2020 16:25:03 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Regeringen og KL er blevet enig om en kommuneaftale for 2021, der ifølge regeringen indebærer en ”prioritering af den borgernære velfærd” på over 2 milliarder, men FOAs formand Mona Striib, er knapt så imponeret.
”Det gjorde godt at høre finansministeren anerkende det store arbejde de ansatte i kommunerne har leveret i denne tid, men når man renser aftalen for såkaldte effektiviseringer og andre tiltag, hvor man fodrer hunden med dens egen hale, så er det der står tilbage 1,5 milliard kroner mere til velfærden og det dækker ikke udgifterne,” fastslår Mona Striib, forbundsformand for FOA.
Hvis Danmark skal fastholde velfærden med et stigende antal børn og ældre – det såkaldte demografiske træk - lyder regningen på mindst 1,31 milliarder kroner. Det viser beregninger ud fra nye tal fra Danmarks Statistik. Dertil kommer de ekstra udgifter til det specialiserede område, men hvor behovet allerede i år er på 800 millioner kroner.
”Vi er desværre et stykke vej fra de over 2 milliarder, der skulle til. Aftalen betyder, at kommunerne ikke får tilført de midler, der skal til for at fastholde og udvikle velfærden. Vi bliver ved med at halte bagud, og konsekvensen af det er, at der ikke bliver passet ordentligt på blandt andre de ældre og på vores børn,” siger Mona Striib.
Hun forklarer at regeringen og støttepartierne i deres berømte forståelsespapir lagde op til at Danmark skulle styrke velfærden igen.
”Vi har brug for en reel genopretning af velfærden efter 10 års smalhals. Sådan ser det ikke ud, når man ser denne aftale”, mener Mona Striib.
FOAs formand savner også, at aftalen tager højde for nogle af de nye udfordringer, som corona-krisen har gjort os alle sammen bevidste om.
”Når man ser aftalen i lyset af den corona-krise vi stadig er midt i, så skuffer det mig faktisk, at man ikke har lært mere af de nye udfordringer i forhold til hygiejne og rengøring vi har fået. Det er godt, at der afsættes akutte midler til ekstra hygiejnisk rengøring. Men efter krisen kommer vi alle sammen til at tænke rengøring af institutioner m.m. på en hel ny måde.
Den nye udfordring er der ikke andet svar på end nogle generelle midler til nye velfærdsprioriteringer, som så i øvrigt skal findes ved at spare på eksterne konsulenter og ved omprioriteringer. Det kunne de godt have gjort bedre,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
Tlf:23 41 41 98/46 97 23 12ms027@foa.dkBilleder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
FOA-formand: Godt forlig i regionerne med reallønsfremgang og mere fleksibilitet2.3.2026 18:10:27 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig for de regionalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib er meget tilfreds med resultatet, der giver reallønsfremgang, en fritvalgsordning og styrkede vilkår for børnefamilier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

