Regeringen og KL er blevet enig om en kommuneaftale for 2021, der ifølge regeringen indebærer en ”prioritering af den borgernære velfærd” på over 2 milliarder, men FOAs formand Mona Striib, er knapt så imponeret.

”Det gjorde godt at høre finansministeren anerkende det store arbejde de ansatte i kommunerne har leveret i denne tid, men når man renser aftalen for såkaldte effektiviseringer og andre tiltag, hvor man fodrer hunden med dens egen hale, så er det der står tilbage 1,5 milliard kroner mere til velfærden og det dækker ikke udgifterne,” fastslår Mona Striib, forbundsformand for FOA.

Hvis Danmark skal fastholde velfærden med et stigende antal børn og ældre – det såkaldte demografiske træk - lyder regningen på mindst 1,31 milliarder kroner. Det viser beregninger ud fra nye tal fra Danmarks Statistik. Dertil kommer de ekstra udgifter til det specialiserede område, men hvor behovet allerede i år er på 800 millioner kroner.

”Vi er desværre et stykke vej fra de over 2 milliarder, der skulle til. Aftalen betyder, at kommunerne ikke får tilført de midler, der skal til for at fastholde og udvikle velfærden. Vi bliver ved med at halte bagud, og konsekvensen af det er, at der ikke bliver passet ordentligt på blandt andre de ældre og på vores børn,” siger Mona Striib.

Hun forklarer at regeringen og støttepartierne i deres berømte forståelsespapir lagde op til at Danmark skulle styrke velfærden igen.

”Vi har brug for en reel genopretning af velfærden efter 10 års smalhals. Sådan ser det ikke ud, når man ser denne aftale”, mener Mona Striib.

FOAs formand savner også, at aftalen tager højde for nogle af de nye udfordringer, som corona-krisen har gjort os alle sammen bevidste om.

”Når man ser aftalen i lyset af den corona-krise vi stadig er midt i, så skuffer det mig faktisk, at man ikke har lært mere af de nye udfordringer i forhold til hygiejne og rengøring vi har fået. Det er godt, at der afsættes akutte midler til ekstra hygiejnisk rengøring. Men efter krisen kommer vi alle sammen til at tænke rengøring af institutioner m.m. på en hel ny måde.

Den nye udfordring er der ikke andet svar på end nogle generelle midler til nye velfærdsprioriteringer, som så i øvrigt skal findes ved at spare på eksterne konsulenter og ved omprioriteringer. Det kunne de godt have gjort bedre,” siger Mona Striib.