Vordingborgs borgmester: »Vores indmeldelse i Balance Danmark er en investering«
”Vores indmeldelse i Balance Danmark er en investering. Målet er, at den kommer flerfold igen, når vi bliver en del af et stærkt fællesskab, der med viden og analyser skal skabe resultater, når det gælder udviklingen af et sammenhængende Danmark,” siger Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune.
Balance Danmarks primære opgave er at udarbejde løsningsorienterede analyser om vækst og udviklingsmuligheder, der styrker hele landet. Det skal være med til at sikre, at de mange potentialer, der findes i hele Danmark, kan udfolde sig.
”Vi har rigtig mange muligheder i Vordingborg, som vi ønsker endnu mere i spil. For eksempel rum til nye uddannelsesinstitutioner og plads til erhverv og turisme, så der kan skabes flere arbejdspladser. Det hele hænger sammen, når vi taler om bæredygtighed og balance,” siger Mikael Smed.
Kim Ruberg, formand for Balance Danmark, er meget glad for at kunne byde Vordingborg Kommune velkommen som nyt medlem.
"Vordingborg er en kommune med et stort udviklingspotentiale, når vi kigger på hele vores klyngetankegang. Det skal vi være med til at understøtte, så vi kan få skabt endnu mere sammenhæng mellem eksempelvis uddannelser, erhvervsliv og arbejdsmarked i den sydøstlige del af Sjælland," siger Kim Ruberg.
Han glæder sig over den stigende opbakning, som Balance Danmark i øjeblikket oplever.
"Det er vigtigt for os at opnå en så bred geografisk opbakning fra hele landet som muligt, og derfor glæder jeg mig særligt over at kunne byde endnu en sjællandsk kommune velkommen i vores støt stigende medlemskreds," siger Kim Ruberg.
Balance Danmark har fokus på viden, analyse og udvikling. Organisationen formidler viden om et Danmark i geografisk balance, producerer analyser om udviklingstendenser og fordelingsmæssige spørgsmål og igangsætter konkrete projekter til gavn for udviklingen regionalt og lokalt.
Balance Danmark ændrede navn fra Danmark på Vippen i december 2018, hvor foreningerne Staten i hele Danmark og Oprør fra Udkanten samtidig tilsluttede sig. Læs mere om Balance Danmark her.
Kontakter
Martin Ø. Carstensen
Chef for Politik og Kommunikation
Tlf.: 23 71 00 43
Mail: mac@balance-danmark.dk
Billeder
Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Centraliseringen fortsætter: Tusindvis af nye statslige arbejdspladser til hovedstaden30.1.2024 07:01:57 CET | Pressemeddelelse
Antallet af statslige arbejdspladser i hovedstaden er steget markant fra 2022 til 2023, viser ny analyse fra Balance Danmark. Samlet har hovedstaden fået tilført over 12.000 nye statslige arbejdspladser siden 2015.
Regeringen placerer nye uddannelser klogt18.1.2023 10:36:21 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har godkendt 33 nye uddannelsesudbud. Halvdelen bliver placeret uden for de fire store byer.
Flere gode forslag i regeringsgrundlaget til et Danmark i bedre balance14.12.2022 13:09:39 CET | Pressemeddelelse
SVM-regeringen vil arbejde for et Danmark i geografisk balance, lyder det i regeringsgrundlaget. Balance Danmark roser flere af de konkrete forslag, men peger også på behovet for fornyet fokus på bl.a. den kommunale udligningsordning og de decentrale uddannelser.
Holstebro Kommune nyt medlem af Balance Danmark30.11.2022 09:43:44 CET | Pressemeddelelse
Holstebro Kommune har meldt sig ind i organisationen Balance Danmark, der kæmper for at skabe vækst og udvikling i hele landet. Vigtigt med fornyet fokus på den kommunale udligningsordning, siger borgmester i Holstebro Kommune, H.C. Østerby.
Folketingskandidater vil have flere decentrale uddannelser26.10.2022 08:44:29 CEST | Pressemeddelelse
Der skal etableres flere videregående uddannelser uden for de fire store byer i næste valgperiode, hvis det står til et stort flertal af folketingskandidaterne. Pengene skal følge med ambitionerne, lyder det fra Balance Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum