Visma House sparer miljøet for tonsvis af CO2e gennem e-waste program

Mandag den 13. marts går startskuddet til årets e-waste-uge i Visma House i Carlsberg Byen i København. E-waste er et voksende problem, og ifølge FN er Danmark en af verdens største producenter af e-waste, kun overgået af Storbritannien og Norge.
Hver dansker producerer i gennemsnit 22,4 kg e-waste årligt, og dette tal forventes at fordoble sig mod 2050, hvilket betyder, at problemet kun vil blive større. Visma i Danmark har som en del af deres strategi valgt at tage ansvar og fokusere på e-waste, da organisationen herigennem har mulighed for at bidrage positivt til miljøet. Siden 2021 har Vismas største danske selskab Visma e-conomic gået forrest og statueret det gode eksempel til inspiration for de andre danske Visma-selskaber. I år er alle selskaberne på hovedkontoret en del af indsatsen:
"Vi har en vision om at skabe en mere bæredygtig arbejdsplads. Vi har mange fokusområder, herunder e-waste, som udgør en betydelig del af vores negative påvirkning af klimaet. Vi startede vores e-waste program tilbage i 2021 i e-conomic, og har efterfølgende rullet det ud blandt samtlige virksomheder i hele Visma House i Carlsberg Byen. I år gør vi endnu mere ud af vores samlede fokus, igennem blandt andet konkurrencer og øget awareness, i form af udstillinger og infoskærme i huset," fortæller administrerende direktør i Visma e-conomic, Lars Engbork.
Forventning om stigning i elimineret CO2e i 2023
Igennem e-waste-programmet skærpes fokus på e-waste igennem en uge, og medarbejdere opfordres til at indlevere alt det brugte it-udstyr de ligger inde med, både fra arbejdet men også privat. I 2022 lykkedes det virksomhederne og medarbejderne i Visma House at eliminere en negativ klimapåvirkning svarende til 30,96 ton CO2e gennem deres e-waste program, hvilket svarer til 34,9 returflyvninger fra København til New York med SAS. I 2021 eliminerede de 18,39 ton CO2e.
På baggrund af den øgede indsats i år forventer Visma endnu bedre resultater, og dette skyldes ifølge CSR Manager for Visma e-conomic, der er lead på indsatsen, et øget engagement fra medarbejderne:
"Vi har erfaret, at medarbejderengagement er afgørende for succesfuldt at implementere bæredygtige initiativer som vores e-waste-program. Derfor har vi fokus på at uddanne og informere vores medarbejdere om vigtigheden af at mindske vores negative klimapåvirkning og hvordan de kan bidrage i deres daglige arbejde, uden at der skal store adfærdsændringer til. Derfor forventer vi også et bedre resultat i år,” fortæller CSR Manager for Visma e-conomic, Nicoline Weih.
Hvad er e-waste og hvordan genanvendes det?
E-waste er brugt it-udstyr, der ikke længere kan bruges eller sælges, og derfor betragtes som affald. Det kan omfatte computere, smartphones, printere, skærme og andre elektroniske enheder. Genanvendelse af e-waste er vigtigt for at mindske mængden af elektronisk affald, der ender på lossepladser og for at udvinde værdifulde materialer fra elektronikken på en bæredygtig måde.
Visma-medarbejdernes brugte it-udstyr bliver genanvendt på den mest bæredygtige måde gennem et partnerskab med virksomheden Refurb. Efter at udstyret er hentet fra Visma, sørger Refurb for datasletning, rensning, klargøring og eventuel reparation, så det kan sælges videre. Det udstyr, der ikke kan sælges, karakteriseres som e-waste og genanvendes på en bæredygtig måde.
Hvad er Visma House?
Visma House i Carlsberg Byen er Vismas bæredygtige domicil, der er blevet tildelt et guld-certifikat fra DGNB, der er en international standard for bæredygtigt byggeri. Visma House er arbejdsplads for ca. 800 medarbejdere fra 10 af koncernens 20 danske selskaber: Visma e-conomic, Visma Dinero, Visma DataLøn og ProLøn, Visma Logbuy, Rackbeat, Visma Acubiz, Upodi, Likvido, Visma Enterprise og Timemsystem.
Nøgleord
Kontakter
Frederik Sorang KjærPR Manager
Tlf:+45 31 34 23 10frederik.kjar2@visma.comBilleder
Links
Information om Visma e-conomic
Visma e-conomic leverer cloudbaserede regnskabsløsninger til over 180.000 erhvervskunder. Selskabet blev grundlagt i 2001 af revisor Jacob Wandt, der savnede et værktøj til at gøre arbejdet mellem revisor og kunde lettere. e-conomic bruges i dag af kunder i alle størrelser, fra alle brancher, med hvert deres grad af kompleksitet og er markedsledende indenfor cloudbaserede regnskabsløsninger.
Læs mere her: www.e-conomic.dk
Følg pressemeddelelser fra Visma e-conomic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Visma e-conomic
Visma e-conomic offentliggør ny CSR-rapport: Vi ønsker at være forbilledet for SMV'erne og vores ansatte31.3.2023 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Visma e-conomic, som leverer cloudbaserede regnskabsløsninger til over 180.000 virksomhedskunder i Danmark, har offentliggjort sin anden anden CSR-rapport. Selvom arbejdet med CSR-rapporteringen, der afdækker Visma e-conomics hensyn til miljø, medarbejdere og samfund, til tider kan være tidskrævende, har Visma e-conomic alligevel valgt at kaste sig over det. “Vi ønsker at være forbilledet for SMV’erne”, lyder det fra administrerende direktør Lars Engbork, der kan mærke, hvordan arbejdet med CSR smitter positivt af på virksomheden.
Maximilian Frimmer er tilbage som direktør i Likvido19.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en længere periode med opkøb og rekonstruktion, er Maximillian Frimmer tilbage som direktør i Likvido, der i november 2022 blev en del af Visma-koncernen. Maximillian Frimmer ser frem til at komme tilbage i arbejdstøjet, hvor han kun skal fokusere på at udvikle software relateret til debitorstyring og inkassovirksomhed til glæde for Visma e-conomics over 175.000 nordiske kunder.
Massive investeringer sikrer Visma e-conomic bedste regnskab nogensinde3.6.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fremlægger regnskabsprogrammet Visma e-conomic sit bedste regnskab nogensinde med en vækst på 20 procent. Det flotte resultat skyldes fortrinsvist massive investeringer i medarbejdere og udvikling af nye apps, tillægsmoduler og services til fordel for kunderne.
Visma opkøber mySupply og styrker erhvervslivets muligheder for elektronisk fakturering i Danmark12.1.2022 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den nordjyske virksomhed mySupply er blevet opkøbt af Visma. Dermed styrker Visma sit ejerskab og position i Danmark inden for den digitale infrastruktur for faktura- og dokumenthåndtering. Ifølge Visma åbner opkøbet op for flere markeder og muligheden for at servicere endnu større kunder.
Visma fortsætter strategien og udvider familien igen: Opkøber dansk lagerstyringssystem6.12.2021 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Visma e-conomics 160.000 kunder kan fremover se frem til en ny løsning til lagerstyring integreret direkte i programmet. Visma har således købt virksomheden Rackbeat, der leverer et lagerstyringssystem målrettet små og mellemstore virksomheder. I processen har Rackbeat takket nej til både nationale og internationale venturefonde og business angels.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum